08 Jul 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 11 °C

5,4 milliarder kroner til virksomheder med lærlinge

Trepartsaftale belønner arbejdsgivere

5,4 milliarder kroner til virksomheder med lærlinge

Regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne er blevet enige om at belønne virksomheder med lærlinge og dem, der indgår nye uddannelsesaftaler. Til efteråret mødes parterne for at sikre en langsigtet løsning på uddannelsen af faglærte og manglen på praktikpladser.

Trepartsaftalen belønner de virksomheder, der allerede har lærlinge, og dem, der ansætter nye.
FOTO: Arbejderen
1 af 1

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at bruge 5,4 milliarder kroner på ekstraordinær hjælp til elever, lærlinge og danske virksomheder.

Det er nu kun virksomheder-nes villighed og attitude, der står i vejen for oprettelse af nye praktikaftaler.
Per Christensen, forbundsformand 3F.

Trepartsaftalen indeholder en løntilskudsordning for private virksomheder, der allerede har lærlinge eller vil ansætte lærlinge. Virksomheder med lærlinge vil resten af året få dækket 75 procent af lærlingenes løn. Derudover kan virksomheder, der opretter nye uddannelsesaftaler efter 1. maj få løntilskud på henholdsvis 45 procent til korte aftaler og 90 procent til ordinære uddannelsesaftaler. Løntilskudsordningen gælder fra 1. maj til 31. december 2020.

Pengene til den ekstraordinære indsats, der skal sikre, at der fortsat bliver udlært faglærte på trods af coronakrisen, hentes fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Her har der over en årrække hobet sig en større formue op, fordi arbejdsgivernes indbetalinger har været større end udgifterne. Eller sagt på en anden måde: Arbejdsgiverne har ikke oprettet de praktikpladser, pengene var tiltænkt. Ved udgangen af 2020 forventes det samlede overskud at være på 5,4 milliarder kroner.

>>LÆS OGSÅ: FH: Penge tiltænkt praktikpladser skal bruges på praktikpladser

En håndsrækning til virksomhederne

Aftalen kommer på et tidspunkt, hvor rigtig mange lærlinge og elever på erhvervsuddannelserne allerede har mistet deres praktikpladser, fordi virksomhederne er kommet i vanskeligheder som følge af coronakrisen. Antallet af praktikpladser er ifølge fagforbundet 3F styrtdykket med 80 procent sammenlignet med sidste år, og til sommer skal flere end 14.000 erhvervsskoleelever søge praktikplads, mens mange virksomheder og enkelte brancher stadig er økonomisk helt i knæ.

Forbundsformand i 3F Per Christensen glæder sig derfor over trepartsaftalen, der er en håndsrækning til de arbejdsgivere, der allerede i dag varetager deres uddannelsesansvar, og samtidig en klar opfordring til andre virksomheder om at bidrage:

– Coronakrisen har betydet, at rigtig mange unge har mistet deres praktikplads. Det sker oven på en periode, hvor der i forvejen var mangel på praktikpladser. Med den nye aftale har vi først og fremmest gjort det mere attraktivt for virksomhederne at fastholde eksisterende lærlinge og ansætte nye.

Per Christensen fortsætter:

– Et meget favorabelt løntilskud på 90 procent til virksomheder, der ansætter lærlinge på ordinære aftaler efter 1. maj, betyder, at det nu kun er virksomhedernes villighed og attitude, der står i vejen for oprettelse af nye praktikaftaler.

Også Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen, der har siddet med i trepartsforhandlingerne, er tilfreds med resultatet:

– Trepartsaftalen her gør det endnu mere attraktivt at blive lærling eller elev, og samtidig har virksomhederne ikke længere nogen undskyldning for ikke at tage en lærling eller elev – også i en coronatid.

Næste gang skal skolepraktikydelsen op

Skal 3F-formanden hælde en smule malurt i bægeret, så havde 3F gerne set en højere ydelse til de lærlinge og elever, som gennemfører en del af deres erhvervsuddannelse i skolepraktik, fordi de ikke har fået en praktikplads i en virksomhed.

– Det blev der desværre ikke enighed om i denne omgang, så jeg vil opfordre arbejdsgiverne til at se lidt frem i tiden, indtil næste forhandlingsrunde, siger Per Christensen. 

Og parterne har da også aftalt at vende tilbage til forhandlingsbordet til efteråret for at se på en mere langsigtet plan, der kan løse udfordringerne med at få udlært flere faglærte. De skal se på tiltag, der kan mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne, og hvad der skal til for at sikre, at der bliver oprettet det nødvendige antal praktikpladser.

Trepartsaftalen indeholder også et afsnit om en justering af det såkaldte praktikplads-AUB, der både skal give økonomisk incitament til at oprette flere lærepladser, gøre ordningen mere enkel og sikre bedre økonomisk balance.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. maj. 2020 - 08:57   29. maj. 2020 - 13:22

Trepartsaftale

noc@arbejderen.dk
Trepartsaftale 2020

Hovedpunkter i 'Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder':

Løntilskudordning fra 1. maj til 31. december 2020:
Virksomheder, der har lærlinge, får resten af året dækket 75 procent af lærlingenes løn.
Virksomheder, der efter 1. maj opretter uddannelsesaftaler, får løntilskud på 45 procent til korte aftaler og 90 procent til ordinære uddannelsesaftaler.  

Alle arbejdsgivere på både det offentlige og private område får forhøjet lønrefusion under skoleophold med 20 procent i 2. halvår af 2020.

Initiativer i forhold til skolepraktik:
Eleverne skal have nemmere adgang til skolepraktik, og kvaliteten af skolepraktik skal højnes.
Elever, der mister deres læreplads på grund af krisen, skal kunne gøre deres uddannelse færdig.

De offentlige velfærdsuddannelser styrkes:
Social- og sundhedselever skal ansættes fra begyndelsen af grundforløbet.
Der sættes ind for at øge rekrutteringen af elever på det offentlige arbejdsmarked og på erhvervsuddannelserne inden for service- og velfærdsområdet generelt.

Justering af AUB-ordningen:
Fra 2021 indføres et fleksibelt AUB-bidrag, der skal sikre, at indtægter og udgifter balancerer over tid og kan rumme en øget aktivitet på erhvervsuddannelserne.
Der afsættes hvert år 500 millioner kroner i ordningen til langsigtede løsninger for udvikling af stærke erhvervsuddannelser.

Du kan læse hele aftalen her

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Formålet med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende.

Arbejdsgiverne indbetaler årligt omkring 5 milliarder kroner i lovpligtigt bidrag til dette formål.

AUB omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, dvs. både private og offentlige arbejdsgivere.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet