25 Jun 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 19 °C

Konflikt mod Tivoli Food Hall i gang

3F vil stoppe unfair konkurrence

Konflikt mod Tivoli Food Hall i gang

3F København skød fredag kampen for overenskomst hos stadeholderne i Tivoli Food Hall i gang. Arbejderens fotograf var med.

Skulder ved skulder - som under OK18
FOTO: Aage Christensen
Bjarne Hæpner, formand for 3F København, forklarede om baggrunden for den nu etablerede konflikt.
FOTO: Aage Christensen
Fremmødet var pænt trods kulde og blæst
FOTO: Aage Christensen
Overenskomstmæssig løn og gode arbejdsforhold er ikke faldet ned fra himlen. Det har fagbevægelsen kæmpet sig til.
FOTO: Aage Christensen
Talerne fik klapsalver med på vejen.
FOTO: Aage Christensen
Så skal der synges....
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen

Det var både blæsende og koldt, da 3F København fredag eftermiddag havde kaldt til demonstration for at markere starten på konflikt mod 14 stadeholdere i Tivoli Food Hall.

Nu mangler vi bare at få stadeholderne i Tivoli Food Hall med.
Bjarne Høpner, 3F København

Trods det var fremmødet pænt og humøret højt.

Demonstrationen fandt sted på Axeltorv lige overfor Tivolis hovedindgang og med udsigt til direktionslokalerne i Københavns historiske og velkendte attraktion.

– Alle i selve haven har overenskomst. Nu mangler vi bare at få stadeholderne i Tivoli Food Hall med, siger Bjarne Høpner, formand for 3F København, til Arbejderen.

Fagforeningen har forsøgt at tegne overenskomst siden november sidste år for at sikre ligeværdige løn og arbejdsforhold for alle ansatte i Tivoli. Nu er tålmodigheden slut. 

>>LÆS OGSÅ: 3F København kræver overenskomst

Status ved konflikt start lyder, at der er overenskomst med Letz Sushi, Espressohouse og Riccos Kaffebar, mens de øvrige 14 forretninger i Tivoli Food Hall mangler.

Fredagens demonstration bliver fulgt op med andre aktiviteter. Du kan læse mere om dem og følge med i udviklingen i konflikten på Facebooksiden 'Tivoli Food Hall – OK er ok for alle!'

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. dec. 2018 - 08:31   17. dec. 2018 - 11:14

Overenskomst

noc@arbejderen.dk