28 May 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 9 °C

3F friholder arbejdsløse for kontingent og kræver højere dagpenge

Hjælp til arbejdsløse

3F friholder arbejdsløse for kontingent og kræver højere dagpenge

Fagforbundet 3F friholder arbejdsløse for at betale fagligt kontingent i tre måneder og foreslår Folketinget at indføre forhøjede dagpenge under coronakrisen.

– Tusindvis af dygtige kollegaer har på få dage mistet både deres job og trygheden i hverdagen. Det går hårdt ud over dem og deres familier, siger 3F's forbundsformand Per Christensen.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Fagforbundet 3F har besluttet at hjælpe arbejdsløse medlemmer gennem coronakrisen. De arbejdsløse fritages for at betale fagligt kontingent i tre måneder, skriver Fagbladet 3F.

Man bør også kigge på, hvorvidt man kan kompensere ledige, så de kommer nogenlunde skadesfri igennem denne krise.
Per Christensen, 3F's forbundsformand

– Tusindvis af dygtige kollegaer har på få dage mistet både deres job og trygheden i hverdagen. Det går hårdt ud over dem og deres familier. Lige nu kan det være næsten umuligt at finde et nyt job. Alle os, der er så heldige at kunne beholde vores job i denne historiske krise, giver nu de ledige kollegaer en hånd, siger forbundsformand Per Christensen til Fagbladet 3F.

Aktuelt har Danmarks største forbund mere end 23.500 arbejdsløse medlemmer, der med beslutningen hver vil spare en gennemsnitligt månedlig udgift på 465 kroner. 

Siden Danmark lukkede ned fredag den 13. marts, har der været nærmest stormløb på 3F's a-kasse. På godt en uge har rundt regnet 5.500 3F-medlemmer anmodet om udbetaling af dagpenge, og tallet forventes at blive ved med at stige i takt med, at stadig flere virksomheder hjemsender og fyrer ansatte som følge af coronakrisen. Forbundet oplyser, at den økonomiske håndsrækning til de arbejdsløse medlemmer koster cirka 11 milioner kroner om måneden. 

Hold de arbejdsløse skadesfri

Politikerne har vedtaget indtil flere hjælpepakker for at holde hånden under de store virksomheder og dem, der er beordret lukket. Per Christensen under fuldt ud virksomhederne den nødvendige hjælp, udtaler han i et interview med A4 Arbejdsliv. Han gør opmærksom på, at også andre i samfundet bliver ramt, og peger på, at nu må turen være kommet til at hjælpe de arbejdsløse, der mister jobbet og dermed hele eller dele af deres forsørgelsesgrundlag.

>>LÆS OGSÅ: Ikke alle bliver samlet op af hjælpepakker

– Jeg kan forstå, at der er en 100 procent kompensation til virksomheder, der har udfordringer, siger han til A4 Arbejdsliv og videre:

– Når man står i en situation, hvor man, for at bruge finansministerens ord, laver krigskirurgi og ikke skønhedskirurgi, bør man også kigge på, hvorvidt man kan kompensere ledige, så de kommer nogenlunde skadesfri igennem denne krise.

Per Christensen foreslår helt konkret, at der bliver indført et 'coronatillæg', der i tre måneder forhøjer dagpengesatsen med en tredjedel. Den højeste dagpengesats ligger i dag på cirka 19.000 kroner om måneden før skat.

Dagpengene er faldet i værdi

Kravet aktualiseres af, at dagpengene, siden politikerne i 1990 indførte den såkaldte satspulje, er blevet mindre og mindre værd. På grund af satspuljen er dagpengesatsen – ligesom folkepension og kontanthjælp – hvert år blevet reguleret med mindre end den generelle lønudvikling.

Kigger man på udregninger foretaget af De Økonomiske Råd på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, så viser de, at dagpengesatsen i 1980 udgjorde 63 procent af gennemsnitslønnen i industrien. I dag udgør dagpengene kun 47 procent af en gennemsnitsløn. Og fortsætter udviklingen, vil dagpengene i 2025 kun udgøre 44 procent af en gennemsnitsløn i industrien.

>>LÆS OGSÅ: Fagforbund i kampagne for højere dagpenge

De milliardstore hjælpepakker til arbejdsgiverne er blevet fulgt op af klare politiske anbefalinger til virksomhederne om at holde igen med fyringerne.

Massefyringer trodser anbefalinger

Alligevel oplever 3F København, der er én af 3F's største lokale afdelinger, at arbejdsløsheden stiger markant. Afdelingsformand John Ekebjærg-Jakobsen og a-kasseleder Søren Becher støtter derfor forbundets krav om en hjælpepakke til de arbejdsløse og kravet om, at dagpengesatsen skal hæves.

– Arbejdsgiverne har fået bevilget milliardstore hjælpepakker, der skal sikre deres overlevelse. Til gengæld forventer vi, at ingen ansatte fyres og sendes ud i arbejdsløshed, siger de samstemmende.

Ud over en højere dagpengesats til de arbejdsløse, der er forsikret i en a-kasse, skal Folketinget også tage hånd om de arbejdsløse uden dagpengeret.

– De skal have ret til kontanthjælp. Ingen skal efterlades på perronen uden et forsørgelsesgrundlag, mener John Ekebjærg-Jakobsen og Søren Becher.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. mar. 2020 - 11:10   24. mar. 2020 - 17:00

Arbejdsløshed

noc@arbejderen.dk
Corona hjælpepakker

Regeringen offentliggjorde den 10. marts tre initiativer rettet mod virksomheder:

  • Kompensation til arrangører, der i marts måned har aflyst eller udskudt arrangementer med +1.000 deltagere og arrangementer på under 1.000 deltagere, som er målrettet særlige COVID-19-risikogrupper, for eksempel ældre. 

  • Midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for moms, AM-bidrag og A-skat. 

  • Nedsættelse af "Regeringen og erhvervslivets corona-enhed", der sammen med erhvervslivet skal drøfte målrettede og konkrete forslag til midlertidige tiltag.

Regeringen offentliggjorde den 12. marts fire initiativer:

  • Frigivelse af bankernes økonomiske stødpude, den kontracykliske kapitalbuffer. Derved får bankerne og institutterne mere spillerum til at modstå tab uden at skulle indskrænke deres udlån.

  • To nye garantiordninger. Den ene er målrettet store virksomheder og kommer til at fungere på markedsvilkår. Den anden er målrettet små og mellemstore virksomheder og indebærer en lavere garantiprovision for virksomhederne. Der afsættes en statslig tabsramme på 1 milliard kroner.

  • Refusion fra dag ét, når ansatte er syg af COVID-19 eller i karantæne. Det sker ved at suspendere sygedagpengesystemets såkaldte arbejdsgiverperiode.

  • Ordning med arbejdsfordeling bliver mere fleksibel. Virksomheder kan sætte ansatte ned i tid i en midlertidig periode, og lønmodtageren kan så få supplerende dagpenge.

Regeringen offentliggjorde den 15. marts en trepartsaftale, som er indgået med arbejdsmarkedets parter.

  • Der indføres en midlertidig lønkompensationsordning for fyringstruede lønmodtagere, som gælder fra 9. marts til 9. juni 2020. Aftalen gælder for alle de private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af COVID-19 og derfor står overfor at skulle varsle afskedigelser for mindst 30 procent eller mere end 50 ansatte.

  • Virksomheden får en lønkompensation på 75 procent af de pågældende medarbejderes løn, dog maksimalt 23.000 kroner per måned, såfremt de undlader at varsle fyringerne. For timelønnede udgør den statslige lønkompensation 90 procent, dog maksimalt 26.000 kroner per måned. Samtidig skal de ansatte give afkald på fem feriedage.

Regeringen fremlagde den 18. marts udkast til en hjælpepakke målrettet små og mellemstore virksomheder. Pakken skal forhandles med Folketingets partier.

Kilde: Regeringen.dk