10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Årligt sikkerhedstjek afslører for ringe lys på fire ud af 15 pladser

Tjek af sikkerhed

Årligt sikkerhedstjek afslører for ringe lys på fire ud af 15 pladser

Byggefagenes Samvirke i Aalborg har gennemført det årlige sikkerhedstjek. Trods forbedringer - sammenlignet med 2018 - er fire ud af 15 byggepladser anmeldt til Arbejdstilsynet.

På flere pladser var der problemer med belysning. Adgangsveje, der skulle have været oplyst med 25 Lux, er underbelyst - her helt ned til 10 Lux.
FOTO: Lasse Tarp
1 af 1

Tirsdag morgen rykkede fem hold fra Byggefagenes Samvirke i Aalborg ud på det årlige tjek af tjek af sikkerheden på områdets byggepladser.

Vi forlanger, at bygherrerne lever op til deres ansvar. Virksomheder og ansatte skal ikke være gidsler på byggepladserne.
Reidar Kogstad, Byggefagenes Samvirke

Fagforeningsfolkene tjekkede fortrinsvis lys, adgangsveje, arbejdslys og inddækning for sne, regn og blæst, og som tidligere år, så er det som om vinteren kommer bag på virksomhederne.

Igen i år er resultatet nedslående, omend en smule bedre end i 2018, oplyser Reidar Kogstad, formand for Byggefagenes Samvirke.

Fire er anmeldt til AT

Fire af de 15 byggepladser, der fik besøg bliver anmeldt til Arbejdstilsynet (AT). Sidste år var det halvdelen. Syv pladser har fået besked på at rette op på nogle mindre mangler og vil om 14 dage få et nyt besøg af byggegpatruljen. Fire pladser havde helt styr på lysforholdene.

– Selv om det var bedre end i 2018, så er der stadig plads til forbedringer. Og det er da forstemmende, at vi hver gang finder pladser, som det er nødvendigt at anmelde for noget, som bare skal være i orden, siger Reidar Kogstad.

To pandelamper

Oplevelsen på særlig én plads har bidt sig fast. Var byggepatruljen ikke kommet, så havde folkene monteret tonstunge tagspær i to en halv meters højde med frit fald. Eneste belysning var to pandelamper.

Reidar Kogstad forklarer, at hensigten med det årlige sikkerhedstjek ganske enkelt er, at værne om medlemmernes helbred.

– Det er livsfarligt, at færdes på en mørk vinterbyggeplads, siger han i en pressemeddelelse forud for tirsdagens aktion:

– Det er bygherrernes ansvar, at byggepladsen, herunder lysforhold er i orden. Vi forlanger, at bygherrerne lever op til dette ansvar. Virksomheder og ansatte skal ikke være gidsler på byggepladserne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. nov. 2019 - 14:21   27. nov. 2019 - 08:59

Arbejdsmiljø

noc@arbejderen.dk