20 Jul 2019  

KBH: Overskyet, tåge, 13 °C

EU søsætter første militære projekter

Forsvarsfond klar til at uddele penge

EU søsætter første militære projekter

EU har udvalgt 21 militære områder, hvor den europæiske våbenindustri kan søge fire milliarder kroner fra EU's nyoprettede Forsvarsfond til forskning og udvikling.

EU har udvalgt de første projekter, som Unionens nye 100 milliard kroner store Forsvarsfond skal støtte.
FOTO: European Defence Agency
1 af 1

For første gang i EU's historie sætter EU-kommissionen nu gang i en række konkrete militære oprustningsprojekter.

EU har udvalgt 21 militære områder, hvor den europæiske våbenindustri kan søge fire milliarder kroner fra EU's nyoprettede Forsvarsfond til forskning og udvikling.

EU's støtte til våbenindustriens forskning og udvikling vil føre til øget våbeneksport til konfliktområder og brug af militær magt fremfor fredelige løsninger.
Wendela de Vries, Stop Wapenhandel

– Nu fører vi fælles projekter ud i livet. EU-forsvaret tager form. Det er et stort skridt i retning af at gøre det europæiske forsvarssamarbejde til en realitet, siger EU-kommissionens næstformand, Jyrki Katainen, som er ansvarlig for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne.

Udviklingen af militære industriprojekter og forskning blev sat på skinner, da EU sidste år oprettede en Forsvarsfond på 97,5 milliarder kroner frem mod 2027.

>> LÆS OGSÅ: EU's militærbudget eksploderer

Droner og kunstig intelligens

De 21 projekter spænder lige fra udvikling af EU's egen bevæbnede "Eurodrone" og kampfly over avancerede satellit- og missilsystemer, der skal gøre EU i stand til at foretage "præcisions-angreb", til pansrede køretøjer til kommandosystemer, kamphjelme med nattesyn og teknologier, der skal øge overvågningen af havene omkring EU for flygtninge.

EU vil også udvikle de kontroversielle autonome våbensystemer – det vil sige våben, der bruger kunstig intelligens, og er programmeret til at operere på egen hånd.

Både FN, Internationalt Røde Kors og en lang række forskere advarer mod de etiske, moralske og folkeretlige problemstillinger ved at udvikle automatiserede robotvåbensystemer.

EU gør meget ud af at forklare, at den milliardstore oprustning sker for at "forsvare europæerne i en stadig mere ustabil verden", som det hedder i EU-kommissionens pressemeddelse om Forsvarsfondens første projekter.

Men en stor del af projekterne skal styrke EU's muligheder for militære operationer i "fjerne områder" og i "ekstremt klima".

EU sætter gang i våbenkapløb

En række europæiske fredsngo'er er dybt bekymrede over udviklingen og advarer om, at EU's Forsvarsfond vil sætte gang i et globalt våbenkapløb.

– EU's våbenindustri har en stor del af sin omsætning udenfor Europa. Derfor vil EU's støtte til våbenindustriens forskning og udvikling uundgåeligt føre til øget våbeneksport til konfliktområder og brug af militær magt fremfor fredelige løsninger, siger Wendela de Vries, koordinator hos ngo'en Stop Wapenhandel.

Hun henviser til, at Forsvarsfonden har til formål at "skabe nye markedsmuligheder i EU og udenfor EU".

Trods det danske forbehold overfor EU's militære udvikling har regeringen meldt ud, at Danmark en del af Forsvarsfonden og støtte op om EU's militære oprustning. Regeringen har besluttet foreløbig at skyde 1,9 milliarder kroner i EU's militære oprustningsfond. 

Både dansk våbenindustri og danske universiteter er klar til at tage del i EU's militære oprustning og søge del i Forsvarsfondens forsknings- og udviklingsmidler.

LÆS OGSÅ: Våbenfirmaer og universiteter styrker samarbejde

EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, kræver en "fuldt udbygget europæisk forsvarsunion inden 2025" og slog i sin seneste State of The Union tale fast, at der er brug for et EU, der "... forsvarer sig bedre alene og uden at være afhængig af USA".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. apr. 2019 - 07:00   04. apr. 2019 - 09:22

ml@arbejderen.dk