21 Nov 2018  

KBH: Spredte skyer, 6 °C

Deres kamp er også vores kamp

Deres kamp er også vores kamp

Vi kæmper sammen med de offentligt ansatte om bedre kollektiv velfærd – for borgerne og de ansatte.

Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område ser ud til at ende i konflikt. På den ene side de offentligt ansatte og på den anden side regionerne, kommunerne og i sidste ende staten og regeringen – vores folkevalgte repræsentanter.

Vi er som bygningsarbejdere også brugere af den kollektive velfærd, derfor er vi solidariske med de offentligt ansatte"

De offentligt ansattes fælles krav er reallønstigninger, særlige stigninger til kvindefagene og lavtlønnede, arbejdsaftale med lærerne og forsvar af de statsansattes betalte frokoster.

Vi opfordrer vores kollegaer til at bakke op om de offentligt ansatte. For der er åbenbart ikke råd til en simpel lønstigning til de mennesker, som passer dine børn og forældre. Der er bedre råd til billigere biler, skattefri telefon, fradrag på bolig og skattelettelser.

Vi kæmper sammen med de offentligt ansatte om bedre kollektiv velfærd – for borgerne og de ansatte. Vi er som bygningsarbejdere også brugere af den kollektive velfærd, derfor er vi solidariske med de offentligt ansatte. Deres kamp er vores kamp!
Støt de offentligt ansattes OK-kamp. Ja til velfærd – nej til skattelettelser.
 

 

10. apr. 2018 - 08:53   10. apr. 2018 - 09:00

fra Landsbrancheklubben ”Fundamentet ” - Struktører og Jord- og Betonarbejdere i 3F