Efter hundrede års zionistisk terror mod palæstinenserne, 78 års apartheid mod Israels palæstinensiske befolkning, 59 års besættelse af Vestbredden, 19 års blokade mod Gaza og tre års folkedrab i Gaza og eskaleret etnisk udrensning i Vestbredden har Israel netop afholdt valg.
Den primære vinder er den zionistiske stat – grundlagt på den etniske udrensning, palæstinenserne kender som Nakba – hvis ledere og parlamentarikere har en dybt rodfæstet tradition for krigsforbrydelser samt en stolt terrortradition og en overherredømmets ideologi kaldet zionismen, der med sin tidlige forkærlighed for idealet om muskeljøder er meget lig Mussolinis fascisme – bortset lige fra “inklusionen” af det “jødiske folk” (med undtagelse af mizrahi-jøder og alle andre ikke-europæiske jøder) – og endda nazismen, som flere israelske parlamentarikere, inklusiv Netanyahu, helt uden ironi, har sammenlignet sig selv med.
Uanset hvem der danner regering efter det netop overståede israelske valg, har menneskeheden først vundet, når Israel som jødisk overherredømme – en stat uophørligt engageret i krigsforbrydelser – ophører med at eksistere.
Tilkendegivelser af folkedrabsintentioner og lignende blandt repræsentanter for den israelske stat er utallige. Tidligere chef for den israelske hærs efterretninger Aharon Haliva har formuleret sit standpunkt således:
“For hver israeler dræbt 7. oktober skal 50 palæstinensere dø. Det er lige meget, om det er børn. Jeg taler ikke om hævn. Jeg taler om et budskab til fremtidige generationer. Fra tid til anden har de brug for en nakba for at mærke konsekvenserne.”
Derudover er det racistiske, voldsparate, zionistiske, kolonialistiske samfund af europæisk afstamning i bredere forstand vinderne af valget.
Det samfund som ved meningsmålinger hver gang har vist sig grundlæggende at bakke op om regeringens kampagne af sønderbombning, udsultning, målrettede beskydning af børn og så videre, som Israels parlamentarikere med udtryk som “erase Gaza” selv har annonceret som en folkedrabskampagne.
Den befolkning som ved exitpolls fra valgdagen i tirsdags (27. oktober) viste sig at have stemt på en flok fascister, der blot adskiller sig ved præcis, hvilken variant af sadistiske midler til at begå forbrydelser mod menneskeheden de agiterer for.
Regering og opposition – næsten alle er tilhængere af forbrydelser mod menneskeheden
92 af 120 af det israelske parlament Knessets pladser gik ifølge en exitpoll præsenteret af Al-Jazeera til højre- eller højreekstremistiske partier, det vil sige til støtte til fortsat folkedrab samt højreorienteret politik i forhold til Israels egen jødiske befolkning og fortsat apartheid over for den palæstinensiske befolkning.
Lægger man dertil de 10 sæder, der ser ud til at gå til The Democrats, den såkaldte venstrefløj, så ser vi, at 102 af 120 pladser i Knesset går til fortsat folkedrab og fortsat apartheid, potentielt tilsat en uoprigtig venstreorienteret retorik og hyklerisk kritik af folkedrabet.
Leder af The Democrats Yair Golan – der repræsenterer “den moderate fløj”, som zionistiske mainstreammedier har fabrikeret og udbredt, ikke mindst på DR’s, Politikens og Informations platforme, ved at fremhæve nogle få særligt udtryksfulde repræsentanter for ekstremisme blandt en samlet flok af parlamentarikere, der alle har været ivrige efter at “slå græsset”, det israelske establishments kodeord for militære angreb på palæstinensere – har udtalt:
“First of all, close all the electricity switches to Gaza. I think that in this battle, it is forbidden to allow a humanitarian effort. We need to say to them: listen, until the [captives] are released, from our side, you can die from starvation. It’s totally legitimate.”
Under alle omstændigheder er the Democrats ikke af betydning. Valgets to konkurrerende fløje repræsenteres af premierminister og leder af det højreorienterede parti Likud Benjamin Netanyahu og Netanyahus udfordrer Gadi Eisenkot, leder af Yashar-partiet.
Fra en palæstinensers perspektiv kan jeg ikke se, at der er nogen forskel overhovedet, ud over de to kandidaters forskellige placering i det statslige hierarki.
Som chef for hærens nordlige kommandoenhed formulerede Eisenkot den såkaldte Dahiya-doktrin, ifølge hvilken hæren bør bruge overvældende, uproportionel magt rettet mod civil infrastruktur, der hvor fjenden befinder sig.
Doktrinen er opkaldt efter et kvarter af Beirut, der sammen med mange andre libanesiske byområder i 2006 blev udsat for et voldsomt angreb, hvor 1.100 civile blev dræbt. I alt blev titusinder libanesiske hjem ramt af israelske bombefly, som foretog omkring 7.000 bombe- og missilangreb, samt af angreb fra artilleri på land og fra flåden.
Uproportionel magtanvendelse og bevidste angreb mod civil infrastruktur er begge per definition krigsforbrydelser, og Israels udslettelse af Gaza nu på tredje år er vel netop i sin essens uproportionel magtanvendelse mod civil infrastruktur uden hæmninger og uden ende.
Kort sagt, Eisenkot udførte som general under daværende premierminister Ehud Olmert en militær operation, hvis hovedprincip var at udrydde flest og mest muligt.
Netanyahu har nu ført traditionen for udryddelse til et hidtil uset vanvittigt niveau, men bevaret essensen i “doktrinen” nemlig at udslette og myrde løs med opbakning fra resten af det zionistiske establishment, inklusiv Eisenkot, der som nu forhenværende minister i Netanyahus regering blandt andet har kaldt Zohran Mamdani antisemit på grund af New Yorks borgmesters påstand om, at Netanyahu er en krigsforbryder.
Eisenkot er derudover ikke tilhænger af en palæstinensisk stat, ønsker fortsat apartheid i Israel og udvidelse af bosættelserne på Vestbredden og var chef for den israelske hær, da snigskytter dræbte 189 fredelige demonstranter – herunder 35 børn – under den palæstinensiske hjemvendelsesmarch The Great March of Return, en ikkevoldelig protestmarch.
Israels krigsforbrydertradition
Med den terrorkampagne, David Ben-Gurion ledte i årene op til staten Israels oprettelse i 1948 – som allerede på daværende tidspunkt havde udviklet sig til en massiv etnisk udrensning af cirka 750.000 palæstinensere og massakrer på landsbyboere – etablerede han en krigsforbryderstat, som har fortsat til i dag.
Tre af de terrorledere, som i 1940’erne udførte blandt andet bombeangreb på busser og i bygninger og siden hen massakrer, David Ben-Gurion selv, Menachem Begin og Yitshak Shamir blev belønnede med premierministerposter – Yitshak Shamir så sent som i 1986 til 1992. Den ene voldsparate mand efter den anden steg til tops i den israelske stat, for eksempel “Slagteren” Ariel Sharon, øverstbefalende for den israelske hær, der holdt vagt, mens en kristen milits myrdede løs på mænd, kvinder og børn i Sabra og Shatila i Libanon, og i årene 2001 til 2006 premierminister.
Næsten uafbrudt siden 2009 har Israels zionistiske befolkning stemt på endnu en premierminister relateret til Nakbaen, gennem sin far Benzion Netanyahu der var sekretær for Mussolini-beundreren og terroristen Ze’ev Jabotinsky: Benjamin Netanyahu.
Den israelske befolkning bakker op om folkedrab og bevidste børnemord
Og trods taktiske eller andre uenigheder er flertallet af Israels zionistiske befolkning tilhænger af deres regerings udryddelse af palæstinensiske børn og voksne i Gaza og på Vestbredden.
Den israelske avis Haaretz har publiceret adskillige meningsmålinger. Én af dem fra juni 2025 viste, at 82 procent af israelske jøder støttede idéen om fordrivelse af palæstinenserne fra Gaza.
56 procent af israelske jøder ville også have alle arabere – den oprindelige befolkning – fordrevet fra Israel, og 47 procent af dem var enige i, at når IDF – den israelske hær – erobrer en fjendes by, så skal samtlige dens indbyggere slås ihjel, sådan som israelitterne siges at have gjort, da de anført af Joshua erobrede Jericho.
Ifølge denne måling er altså næsten halvdelen af Israels jøder tilhængere af total udslettelse af palæstinensiske byer, 82 procent af dem af etnisk udrensning fra Gaza og 56 procent af dem af etnisk udrensning fra Israel.
Israels forbrydelser mod menneskeheden siden 7. oktober 2023
FN har dokumenteret systematisk vold mod børn, herunder likvideringer med skud mod hoved eller bryst, bombning af hospitaler og ambulancer, som skulle redde børn, og seksuel vold og tortur mod børn, blandt andet i rapporten “The essence of childhood has been destroyed” – Israels deliberate targeting of Palestinian children in the Occupied Palestinian territory since 7 October 2023. I alt 20.179 børn var registreret dræbte og 44.143 sårede.
Euro-Med Human Rights Monitor har rapporteret om dusinvis af tilfælde, hvor levende mennesker er blevet kørt over med tanks. Én af dem var den 16-årige dreng Zaher Nasser Shamia, som lå såret på jorden, da en tank efterfølgende kørte ham over og dermed sønderknuste ham.
Én familie på tre generationer med et barn på halvandet år blev ifølge Euro-Med Human Rights Monitor angrebet af israelske soldater med skud mod deres hus og derefter holdt fanget og brugt som menneskelige skjold i en tank. Til sidst lod de den stadig levende 65-årige mor Safiya Hassan Musa al Jamal slå ihjel ved overkørsel med tank for øjnene af hendes søn.
Et andet eksempel på Israels utallige krigsforbrydelser blev rapporteret af BBC 25. marts 2026 omhandlende det 21-måneder gamle spædbarn Jawad Abu Nasser, som efter tilfangetagelse af barnet og dets far blev afleveret af israelske autoriteter til Røde Kors med adskillige brandsår og et enkelt dybt sår på benet, tilsyneladende fra vold med et metalobjekt. Et klart eksempel på tortur mod et barn. Faderens skæbne kendes ikke.
Uanset hvem der danner regering efter det netop overståede israelske valg, har menneskeheden først vundet, når Israel som jødisk overherredømme – en stat uophørligt engageret i krigsforbrydelser – ophører med at eksistere.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


