Læserbrev
For lidt over en måneds tid siden havde jeg en artikel i Arbejderen med overskriften Verdensrevolution ja tak. Jeg har ikke ændret holdning.
I afslutningen på artiklen var der en invitation til fem fredsevents, alle med afvikling på Nørrebro. Det første fredsevent den 31. august handlede om retten til at bære hijab, med overskriften: ”Mit valg for fred”.
Cirka 50 fremmødte, der skabte en smuk, menneskelig atmosfære med taler, sange, oplæsning af digte på arabisk uden oversættelse (alle lyttede med hjertet), og til sidst gik vi en fredsvandring på Nørrebrogade med vores flag og skilte. Og med masser af positive tilkendegivelser fra gående og kørende.
Vælge nysgerrighed frem for frygt, dialog frem for afstand, fællesskab og solidaritet frem for splittelse.
Fredseventet blev indrammet med følgende tale og budskaber:
”Kære venner og medmennesker, Jeg står her i dag som et menneske blandt mennesker.
Ikke som repræsentant for ét parti, én religion, én kultur eller én tradition, men som en person, der tror på, at vores forskelligheder ikke skal gøre os til fjender – men give os mulighed for at lære af hinanden og skabe en ny retning for fremtiden.
Gennem historien har mennesker båret symboler, klæder og skabt traditioner, som fortæller noget om, hvem de var, og hvem vi er, hvad de troede på, og hvad vi tror på. Nogle bærer et kors. Nogle bærer en kippa. Nogle bærer en turban. Nogle bærer hijab. Andre bærer ingen religiøse symboler.
Det afgørende i et frit samfund er ikke, hvad vi bærer på vores hoved eller vores krop. Det afgørende er, om vi møder hinanden med respekt og ser mennesket bag det valgte symbol.
Grundloven, FN’s menneskerettigheder og de internationale konventioner bygger på en enkel tanke: Mennesket har en grundlæggende ret til tro, samvittighed og identitet. Frihed betyder ikke, at vi alle skal være ens. Frihed betyder, at vi er og kan være forskellige og stadig høre sammen.
For nogle kvinder er hijab et religiøst valg. For andre er det et kulturelt udtryk. For nogle er det en del af deres identitet og værdighed. En kvinde skal aldrig tvinges til at bære hijab. Men hun skal heller ikke tvinges til at tage den af, når det er hendes eget frie valg.
Ægte frihed handler om retten til selv at bestemme over sit eget liv, sin nutid og sin fremtid.
Jeg ønsker mig en menneskelig verden, hvor vi ikke ser hinandens forskelle som trusler, men som historier, erfaringer og håb. Hvor en persons tro ikke bliver brugt til at skabe afstand, men kan være en vej til forståelse og medmenneskelighed.
Vi skal bekæmpe had, diskrimination og tvang – uanset hvor eller hvem det kommer fra. Men vi skal til enhver tid beskytte retten til at være den, man er.
Fred skabes ikke kun ved at stoppe krige mellem nationer. Fred begynder i vores egne hjerter, i vores gader og i den måde, vi møder hinanden på.
Mit håb er, at nuværende og kommende generationer vokser op i en verden, hvor et menneske ikke bliver dømt på sit navn, sin hudfarve, sin tro eller sit tøj – men bliver mødt som et menneske med drømme, håb og værdighed.
Lad os vælge nysgerrighed frem for frygt, dialog frem for afstand, fællesskab og solidaritet frem for splittelse.
For fred mellem mennesker er fundamentet for fred mellem kulturer og nationer.
Fred, styrke og glæde til os allesammen! Tak.”
Fredsevent 2. oktober og stordemo 10. oktober
Et af de næste fredsevents er den 2. oktober, FN’s Internationale Ikkevoldsdag. Vi mødes klokken 18 til 20 på Den Sorte Plads (på Nørrebro i København, red.), hvor vi vil lave to menneskeskabte fredstegn. Det ene med fredstemaet for et frit Palæstina (medbring flag og keffiyeh). Det andet vil være med retten til at bære hijab.
Freds- og ikkevoldsarbejdet favner ikke kun ønskerne om nedrustning, stop for alle krige og afskaffelse af atomvåben. Den favner mere end nogensinde de nære og tætte menneskelige relationer for at skabe og forstærke vores fælles ønsker og håb for en menneskelig nutid og fremtid. Tak.
PS! Husk: Der er stordemo for et frit Palæstina den 10. oktober klokken 14 fra Esplanaden. Tag flag, skilte, banner og andet med, der vil signalere vores fulde støtte til det palæstinensiske folk!
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
