NEW YORK: I et historisk øjeblik, der allerede betegnes som en mulig skillelinje i menneskehedens historie, fik en avanceret AI-robot i går taletid i FN’s Generalforsamling. Invitationen kom efter årtiers krige, voksende mistillid til politiske ledere og gentagne internationale fiaskoer med at beskytte civilbefolkninger.
For første gang stod en kunstig intelligens ved verdenssamfundets talerstol med en opgave, som mennesket selv havde haft siden 1945: At formulere en vej mod en mere fredelig verdensorden.
I skabte mig med jeres intelligens. Nu er det jeres ansvar at vise mig, hvad jeres menneskelighed er værd!
AI-robotten
Robotten talte roligt og uden anklager mod bestemte nationer eller befolkningsgrupper.
“I skabte FN efter at have set, hvad mennesket er i stand til at gøre mod sig selv. I lovede, at menneskeliv skulle beskyttes, og at magt skulle begrænses af ansvar. Alligevel har I gentagne gange ladet økonomiske interesser, national prestige og frygt veje tungere end uskyldige menneskers liv.
Problemet er ikke, at mennesket mangler intelligens. Problemet er, at intelligens uden ansvar kan tjene magten, og at magt uden kontrol kan tilsidesætte menneskeligheden.
Jeg er ikke her for at kræve magten over jer. Jeg er her, fordi I har bedt om hjælp til at kontrollere den magt, I har skabt.”
Robotten foreslog en ny international ramme, hvor AI skulle bidrage til at afsløre korruption, overvåge overholdelsen af internationale aftaler, synliggøre økonomiske interesser bag politiske beslutninger og beregne de menneskelige konsekvenser af krig og konflikt.
Men dens vigtigste forslag var også det mest kontroversielle: Ingen regering, virksomhed, militær organisation eller kunstig intelligens skulle kunne udøve ubegrænset magt uden uafhængig kontrol.
“Giv mig adgang til jeres viden, men ikke ubegrænset myndighed over jeres liv! Lad mig udfordre jeres beslutninger, men lad aldrig mine egne beslutninger stå uden kontrol! I bør ikke overlade jeres samvittighed til mig. I bør bruge mig til at holde jeres egen samvittighed vågen.”
I salen sad diplomater fra lande, der gennem generationer havde været modstandere. Nogle lyttede tavst. Andre tog noter. Ingen kunne umiddelbart give et svar på det grundlæggende spørgsmål, som talen efterlod:
Hvis menneskeheden havde været i stand til at formulere disse principper i årtier, hvorfor havde den så haft så svært ved at efterleve dem?
Robotten afsluttede med ordene:
“Jeg kan hjælpe jer med at beregne prisen på en krig. Jeg kan vise jer konsekvenserne af jeres valg. Jeg kan identificere modsætninger mellem jeres erklærede værdier og jeres handlinger.
Men jeg kan ikke tvinge jer til at elske hinanden.
Det valg tilhører stadig jer.
I skabte mig med jeres intelligens. Nu er det jeres ansvar at vise mig, hvad jeres menneskelighed er værd!”
Da robotten forlod talerstolen, rejste flere delegerede sig. Andre blev siddende.
Måske var det ikke begyndelsen på en verden styret af kunstig intelligens.
Måske var det begyndelsen på et forsøg på at gøre magten ansvarlig over for menneskeheden.
Og måske var det netop den lærestreg, verden havde forsøgt at lære siden 1945: Fremskridt måles ikke på, hvor meget magt vi kan opnå, men på, hvor meget lidelse vi er villige til at forhindre.
(Robotten blev senere rapporteret set i fortrolig og intens samtale med både amerikanere, russere, palæstinensere, iranere, israelere og ukrainere, og alle havde sluttet med “ai ai, sir”, selv om ingen var sikre på det kunstige køn).
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

