Enig i udtalelsen. Den manipulerede schweiziske befolkning har godkendt at Schweiz nu er på vej mod militær og finansiel integration med Nato/EU. Og at den bliver bombemål for russisk gengældelse i en eventuel krigssituation.
Folkeafstemningen i Schweiz den 27. september om at forstærke landets neutralitet endte med et stort flertal for nej. Kort før afstemningen bragte Arbejderen dette indlæg.
Det Kommunistiske Parti vil fortsat forsvare neutraliteten ved at modsætte sig den nye militærlov og de tredje bilaterale aftaler med et EU, der stræber efter krig!
Resultatet af afstemningen om neutralitetsinitiativet er en sejr for EU, som fremmer våbenkapløbet. Det er en sejr for NATO, som fremmer eskaleringen i jagten på en krigsårsag for at udvide krigen mod Rusland. Det er en sejr for de store bankers administrerende direktører, som frygtede, at de ikke længere ville kunne gøre forretninger med USA. Det er endda en sejr for den schweiziske hærs generalstab, som nu vil føle sig fri til at fortsætte den gradvise, men fuldstændige integration af de væbnede styrker i NATO.
Derfor opfordrer vi de unge til at ansøge om civiltjeneste, før det er for sent: Det er nemlig uacceptabelt at aftjene værnepligt under NATO’s kommando!
Vi lægger derfor ikke skjul på, at vi er stærkt bekymrede for, hvordan denne afstemning i dag vil blive opfattet, især i udlandet, nemlig som en opgivelse af neutraliteten og et første skridt mod Schweiz’ inddragelse i NATO’s krige, ligesom det skete for Finland for få år siden.
Det tætte resultat i kantonen Ticino – ud over at være et udtryk for mistillid til udenrigsminister i kantonen Ticino, Ignazio Cassis, og hans politiske underordning under EU, USA og den zionistiske enhed (staten Israel, red.) – understreger den rolle, som det Kommunistiske Parti har spillet.
Det understreger den mangeårige vedholdenhed og konsekvens i spørgsmålet om neutralitet, som derimod har manglet hos venstrefløjen i mange andre kantoner. Det arbejde har gjort det muligt at overbevise også en del af den progressive vælgergruppe om at støtte et initiativ, der, hvis det var blevet vedtaget, ville have hjulpet de fredsbevidste kræfter.
Det må dog indrømmes, at også modstanderne af initiativet under kampagnen altid offentligt har erklæret, at de går ind for neutralitetsprincippet, men ikke er enige i den foreslåede lovbestemmelse, som de anser for at være for “stram”.
På dette tidspunkt forventer vi, at de udviser en stor ansvarsfølelse, så den politik med “to målestokke”, som Forbundsrådet hidtil har ført, bringes til ophør, og så man undgår at fortsætte den “salamitaktik”, der bringer os faretruende tæt på NATO.
Især skal den nye militærlov, der for nylig er sendt i høring, stoppes; den vil indebære en forpligtelse for schweiziske værnepligtige til at træne i udlandet, det vil sige sammen med NATO, og vil tillade transit af fremmede hære på schweizisk territorium.
Venstrefløjen (både den liberale og den radikale), som i dag har hindret fastlæggelsen af en konsekvent neutralitet, har begået en strategisk fejl ved at vise, at den ikke er i stand til at aflæse forandringerne i de historiske faser, og har dermed gjort sig selv til en nyttig idiot for EU og NATO, som mere end nogen andre frygtede, at Schweiz ville erklære en klar ikke-tilknytning til deres krigsglade politikker.
Den internationale situation befinder sig i dag på en farlig kant. Vi frygter, at vores værnepligtige snart vil risikere livet på grund af von der Leyen og Trump.
Derfor opfordrer vi de unge til at ansøge om civiltjeneste, før det er for sent: Det er nemlig uacceptabelt at aftjene værnepligt under NATO’s kommando!
Dette initiativs store fortjeneste har ikke blot været at indlede en bred grundlæggende debat om vores lands geopolitiske placering og dets diplomatiske tradition, men også at skabe klarhed over, hvilke kræfter der forsvarer freden og den nationale suverænitet, og hvem der derimod har støttet de globalistiske eliter, der ønsker at sætte os op mod det globale syd.
Det Kommunistiske Parti, som den eneste patriotiske, arbejder- og folkelige venstrefløjskraft, vil derfor konsekvent fortsætte ikke blot sin kamp for et ikke-allieret Schweiz, det vil sige for fuldstændig neutralitet, men også for at sabotere enhver politik, der indebærer en latent tilnærmelse til EU og NATO.
I den forstand vil den næste kamp være kampen mod Schweiz’ underkastelse under de såkaldte ”bilaterale aftaler III” (forhandlinger om EU’s indre marked og mulig oprustning, red.)
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


