Læserbrev
Ordet remigration dukker pludselig op alle vegne. I politikeres udtalelser, i avisartikler, radioprogrammer, på de sociale medier og senest som parole på en demonstration i København den 5. september afholdt af den højreekstreme gruppering Det Danske Folk.
Hvorfor dette retoriske skift fra repatriering og hjemrejse til remigration?
Skiftende regeringer har i årevis brugt hjemrejse som middel i udlændingepolitikken. Der findes endda en Hjemrejsestyrelse under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Styrelsen blev oprettet i 2020, og i 2021 blev Danmarks første hjemrejselov vedtaget med det formål at sikre, at flere udlændinge uden lovligt ophold rejser hjem.
Regeringens og især Socialdemokratiets retorik … er med til at understøtte den bølge af modstand, som etniske minoriteter og deres efterkommere møder.
Nu taler politikere på højrefløjen om remigration; et ord, som ikke var i det danske vokabular for blot 10 år siden. Hvor hjemrejse kan opfattes som et strammertiltag i udlændingepolitikken, har anvendelsen af begrebet remigration en helt anden og tydelig ideologisk retning.
Remigration står ikke alene, men er en del af fortællingen om den store befolkningsudskiftning. En fortælling om, at den etnisk danske/vestlige/hvide befolkning vil blive skiftet ud af ikke-vestlige folkeslag fra Mellemøsten og Afrika, og hvor islam udråbes som hovedfjenden. Og løsningen på problemet er kravet om remigration, hvilket i praksis er ensbetydende med deportation.
I den offentlige debat
Dansk Folkeparti lancerede remigration som politisk program allerede tilbage i foråret 2025. Den 19. april skrev Mikkel Bjørn, partiets udlændingeordfører blandt andet på Facebook:
”VIDSTE DU, at Dansk Folkeparti er det eneste parti i Folketinget med en officiel og gennemarbejdet politik for re-migration?
Det handler ikke bare om at stoppe indvandringen – det handler om at vende den. Det er ikke længere nok bare at “stramme op”. Skaden ER sket. Og nogen skal rydde op. Det er dét, vi kalder remigration”.
Debatten kommer for alvor i gang, efter at Politiken den 8. juni 2025 offentliggjorde en fremskrivning af befolkningssammensætningen, som Syddansk Universitet havde lavet. Her har man regnet sig frem til, at der i 2096 vil være flere indvandrere og efterkommere end etniske danskere. Politiken lancerede artiklen under overskriften: ”Den store befolkningsforandring”.
I P1 Debat 30. oktober 2025 var politikere fra Socialdemokratiet, Konservative, Borgernes Parti (BP) og Dansk Folkeparti (DF) inviteret til at diskutere udlændinge og remigration: ”Hvordan man kan smide endnu flere indvandrere ud, og hvordan man kan umuliggøre muslimsk kultur”, som det hedder i introen.
Lars Boje Mathiesen fra BP og Mikkel Bjørn fra DF gik fuldtonet ind for remigration. Lars Boje henviste flere gange til deres partiprogram, hvor der tales om et ”demografisk skift”:
”Når vi ser på Danmarks demografiske udvikling, kan vi se, at danskerne før eller siden vil blive erstattet af andre folkeslag. Det er i overvejende grad folk fra MENAPT-landene, fordi de kommer hertil i store tal, og de, der allerede befinder sig i Danmark, får flere børn, end etniske danskere gør. (…)
Vi kan enten få mere islam eller mindre islam. Der er ikke noget imellem. Og det betyder, at vi skal i gang med at tale om og handle på remigrationen”.
Også Mikkel Bjørn gav udtryk for, at befolkningsudskiftningen er en realitet, og at situationen kræver remigration nu, hvilket også er teksten på et DF-logo.
Remigration er ifølge Mikkel Bjørn blot en naturlig konsekvens af migration. En sproglig finesse – lader han os forstå. Men remigration er en bevidst anvendt retorik, som er en del af en fælles forståelsesramme på den yderste højrefløj, og som indeholder en langt alvorligere betydning, nemlig rendyrket racisme, deportationer og som yderste konsekvens etnisk udrensning.
I et interview i Information den 9. oktober 2025 udtaler Mikkel Bjørn: ”Hvis man skal være lidt kynisk, så handler det om at ryge islamiseringen ud”.
At tale om remigration er i mange sammenhænge blevet en helt almindelig del af udlændingedebatten.
Debatten er blevet stueren.
Sat på den europæiske ideologiske dagsorden
I foråret 2026 grundlagdes Institute for Remigration, en højreekstremistisk tænketank med det formål at lave studier om befolkningsudskiftningen og planlægge remigration. Instituttet vil skabe kontakt mellem politikere, forskere og journalister, udarbejde rapporter og organisere kampagner på tværs af Europa.
Deres mål er demografisk suverænitet og bevarelse af etnokulturel kontinuitet.
Tænketanken beskriver sig selv som den første lobbyorganisation for europæere i Europa, og ét af deres krav er, at der skal udnævnes en remigrationskommissær.
En af grundlæggerne af tænketanken er østrigeren Martin Sellner, chefideolog og frontfigur i den identitære bevægelse, som i snart to årtier har arbejdet målrettet hen imod at gøre befolkningsudskiftning og remigration til accepterede begreber i den politiske debat og deportation til politisk handling.
Med tænketanken skal de højreekstremistiske ideer om remigration og deportation nu institutionaliseres, og deres konspirationsteorier og pseudovidenskab udlægges som seriøse bidrag til europæisk politik.
Som led i tænketankens aktiviteter har Martin Sellner sammen med den hollandske højrefløjsinfluencer Eva Vlaardingerbroek lanceret en underskriftsindsamling med overskriften Save Europe Act. Deres mål er at indsamle én million underskrifter for at tvinge den europæiske Kommission til at drøfte deres krav om remigration.
”Hjælp os med at bringe budskabet om remigration til Bruxelles!” lyder opfordringen, og en række kendte politikere har skrevet under, blandt andre Victor Orbán fra Fidesz i Ungarn, Björn Höcke fra AfD i Tyskland, Eric Zemmour fra Reconquête! i Frankrig, Santiago Abascal fra VOX i Spanien og Malte Larsen, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti samt Nadja Natalie Isaksen, tidligere Borgernes Parti, nu løsgænger i Folketinget.
De ideologiske bånd mellem Generation Identitær og dens fascistiske tanker om etnicitet og etnisk udrensning og politikere på den europæiske og danske yderste højrefløj er blevet synlige. Og det kan Morten Messerschmidts taktiske tilbagetog i forhold til Dansk Folkepartis brug af ordet remigration ikke sløre. DF og resten af den yderste højrefløj er steget på toget, og det kører.
Som slagord i Folketinget og på gaden
Det er blevet legitimt for Det Danske Folk og dets medløbere at gå i demonstration i gaderne og skandere ”islam er problemet”, ”udlændinge ud” og ”remigration”, fordi samme holdninger kommer til udtryk fra Folketingets talerstol og fra politikere på højrefløjen, som ønsker remigration gennem lovgivningen.
Det er dem, der bærer ved til den hadske stemning mod migranter og muslimer, som præger debatten på de sociale medier, og som nu flyder ud i gaderne.
Men også regeringens og især Socialdemokratiets retorik i udlændingedebatten er med til at understøtte den bølge af modstand, som etniske minoriteter og deres efterkommere møder.
Hvem taler deres sag? Hvem beskytter dem? De er jo vores venner, familie, naboer, studiekammerater og kollegaer på utallige arbejdspladser. Svaret må være: Den danske befolkning, som vi er flest, som ikke vil tolerere racisme og diskrimination, og som vil stå vagt om lige rettigheder og muligheder for alle.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
