Formand for det tyske kommunistiske parti DKP Patrick Köbele holdt denne tale i Berlin. Talen blev holdt som del af et arrangement af DKP’s ugeavis Unzere Zeit, der den 28. til 30. august afholdt deres traditionsrige Fredsdage – kendt som UZ-Friedenstage.
Jeg rejser anklage. Jeg anklager den amerikanske imperialisme for folkemord på det cubanske folk. Jeg anklager EU og den tyske imperialisme for at undlade at yde hjælp, for at godkende og medvirke til dette folkemord. Og jeg vil foregribe en dom, som verdens folk, verdens antiimperialistiske kræfter og alle mennesker, der føler sig forpligtet over for humanismen og bærer den menneskelige værdighed i sig, vil være nødt til at afsige:
Den amerikanske imperialisme, EU, den tyske imperialisme, ja, imperialismen i sin helhed hører hjemme på historiens losseplads, hvis menneskeheden skal overleve!
Cuba har brug for solidaritet. Cuba får solidaritet.
Jeg vendte tilbage fra Cuba for knap to uger siden, og jeg indrømmer, at der stadig brænder et had i mig, som er opstået, fordi jeg har set konsekvenserne af imperialismens krig mod Cuba. Jeg bliver nødt til at omdanne dette had til vrede og denne vrede til modstand – det vil jeg lykkes med, det lover jeg jer!
Cuba havde en fremragende pleje af gravide – den morderiske blokade betyder, at 34.000 kvinder i dag ikke har adgang til tilstrækkelige undersøgelser.
I Cuba blev alle børn vaccineret tilstrækkeligt. I dag mangler 67.000 børn denne beskyttelse.
98.500 nødvendige kirurgiske indgreb kan ikke udføres. Heriblandt er også 12.000 børn berørt.
118.200 kræftpatienter modtager ikke tilstrækkelig behandling på grund af teknologiembargoen.
22 procent af alle nødvendige ambulancekørsler kan ikke gennemføres. 30 procent af råvarerne til fremstilling af medicin mangler.
Og børnedødeligheden – som før skærpelsen af den morderiske blokade var lavere end i USA – er fordoblet. Det er menneskeliv, det er mord, det er folkemord! Cuba kæmper imod det, og vi må føre denne kamp sammen.
Nå, jeg havde allerede nævnt disse tal i en video fra Cuba, der er offentliggjort på de såkaldte “sociale medier”. Naturligvis: Blandt kommentarerne var der også nogle som: “Det er kommunisternes skyld!” Hvor lidt tænker sådanne reaktionære over tingene, hvor lidt forstår de logik?
Stolt af kommunisterne
Hvis børnedødeligheden under blokadens betingelser – før den blev skærpet – lå under den i USA, hvis Cuba under coronapandemien, midt under blokaden – før den blev skærpet – var i stand til at udvikle egne vacciner, der også var egnede til fattige lande, hvis Cuba den dag i dag sender lægebrigader til andre lande og uddanner læger fra fattige lande, for eksempel fra Palæstina, så kan man sige, at det er kommunisternes skyld – og jeg kan sige, at jeg er stolt af Cuba, dets folk og dets kommunistiske parti.
Som ung kommunist havde jeg den ære at deltage i Kongressen for Cubas Kommunistiske Ungdom i 1980’erne. Der så jeg Fidel, hvis 100-års fødselsdag vi skal fejre i dag. Fra min plads kunne jeg se, hvordan han ved slutningen af en kongresdag steg ind i bilen. Indbygget i hans bildør: en Kalashnikov-riffel.
For mig er det et symbol på den modstand, som det cubanske folk udviser den dag i dag. Denne modstand skal knækkes gennem den morderiske blokade. Den skal knækkes gennem en energiblokade, der medfører, at befolkningen under vejrforhold, som vi selv kun i kort tid har oplevet i begrænset omfang, kun har strøm to til tre timer om dagen – prøv at sætte jer ind i den situation. Selv nedkøling af fødevarer er umuligt der. Ofte er der intet vand, fordi pumperne ikke kører.
De vil ødelægge partiets forankring. Derfor skaber de splid og blokerer olieforsyningen til energisektoren. Derimod tillades det, at privatpersoner, for eksempel contras i Miami, leverer små mængder olie til privatpersoner og private virksomheder. Sikke et perfidt svineri! Og Wadephul (tysk udenrigsminister, red.), denne mandlige genfødsel af Baerbock (tidligere tysk udenrigsminister, red.), siger, at han intet ved om en blokade – det er modbydeligt.
Cuba har brug for solidaritet – og de får den
Cuba har brug for solidaritet. Cuba får solidaritet. Næsten 50 partier fra alle verdenshjørner deltog i det internationale møde for kommunistiske og arbejderpartier – en manifestation af solidaritet med Cuba.
Ved den efterfølgende konference i anledning af Fidels 100-års fødselsdag deltog flere hundrede delegerede fra 63 lande. Deres organisationer eller delegerede selv dækkede udgifterne og støttede dermed også Cuba. Ud over Renate Koppe og mig, der repræsenterede DKP, var der også en delegation fra SDAJ med næsten 30 deltagere. Mit hjerte slår stadig hurtigere, når jeg tænker på denne unge og modige solidaritet. Ja, SDAJ og DKP gør monopolerne og imperialismen ondt!
Det er en mærkelig fornemmelse at være på et hotel, hvor strømmen næsten aldrig eller slet ikke går ud, når man ved, at befolkningen er uden strøm i 20 timer eller mere. Men Cuba har også brug for disse indtægter. Derfor: Hvis man har mulighed for det, bør man også rejse til Cuba som turist. Også på den måde kan blokaden brydes.
Cuba er i krig
Cuba befinder sig i krig. Regeringen og partiet træffer foranstaltninger. Heriblandt foranstaltninger, som ikke ville blive truffet, hvis ikke denne imperialistiske krig mod Cuba blev ført.
Set fra mit synspunkt ligger fokus på tre spørgsmål: At sikre og igen forbedre befolkningens forsyning, at bevare den nationale suverænitet og værdighed samt at opretholde Det Kommunistiske Partis ledende rolle.
Nu er der, især også i Europa, såkaldte venstreorienterede, der vrøvler om “forræderi mod socialismen”. Jeg finder det modbydeligt, og jeg siger til dem: I har måske lært marxismens og leninismens klassikere udenad – men I har ikke forstået noget som helst. Solidaritet med Cuba og dets kommunistiske parti!
Jeg er stolt af mit parti. Vi havde besluttet at indsamle 25.000 euro i år til solidaritet med Cuba. Da situationen forværredes, fordoblede vi målet til 100.000 euro. I dag har vi i år bragt 123.823,64 euro til Cuba til støtte for det kommunistiske parti, for vores Rosa-Luxemburg-klinik i Matanzas og for Instituttet for Folkevenlighed.
Som parti har vi bevidst fokuseret på solidariteten med vores søsterparti. For forbindelsen mellem partiet og masserne er den centrale forudsætning for at afværge blokaden og interventionen.
Det Kommunistiske Parti i Cuba har nu oplyst os om, at de bruger pengene til at udstyre deres lokalafdelinger med solcellepaneler for at sikre kommunikation og handlefrihed på græsrodsniveau. Det gør os stolte at kunne bidrage til dette!
Og stemningen blandt befolkningen i Cuba – de lider, men de vil ikke give efter. Et eksempel: En ung mand, der genkendte mig som udlænding, pressede denne nye 1-peso-seddel i min hånd. Han pegede på José Martí og sagde, at han gerne ville have, at jeg dermed altid skulle bære José Martí i mit hjerte.
Der er nu helt klart noget af mit hjerte og min sjæl knyttet til denne seddel. Men da jeg nu bærer José Martí i mit hjerte, er jeg parat til at auktionere denne seddel bort. I kan indtil i nat klokken 0.00 aflevere en seddel med jeres navn og jeres bud ved Casa Cuba-standen. Den eller de, der byder højest, får sedlen. Indtægten går naturligvis til Cuba.
Cuba, Cubas kommunister og det cubanske folk skylder os ingen tak for vores solidaritet. Cuba står i imperialismens sigtekorn. Den sigter mod Cuba, den sigter mod alle folk, der ikke vil underkaste sig den, og som gør oprør mod deres udnyttelse. Den sigter mod os, så vi ikke får en fremtid i fred og frihed. Den sigter mod socialismen, fordi kun den kan overvinde dens magt og udnyttelse.
Derfor:
Vi er Fidel – somos Fidel!
Vi er Cuba – somos Cuba!
Viva Cuba socialista!
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
