Landet rundt
Lad mig første slå resultaterne af afstemningen fast og gøre klart, hvordan de danske MEP’er stemte.
Resolutionen ‘RC-B9-0341/2021 om menneskerettigheder og den politiske situation i Cuba’ blev vedtaget torsdag den 10. juni:
386 medlemmer af EU-parlamentet stemte for.
236 stemte imod.
59 undlod at stemme.
De 14 danske MEP’er stemte forskelligt:
8 stemte for. Det er: Asger Christensen, Linea Søgaard-Lidell, Morten Løkkegaard og Søren Gade alle fra Venstre. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Pernille Weiss fra De Konservative. Og de to Radikale Morten Helveg Petersen og Karen Melchior.
Imod stemte 3; nemlig Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten og de to SF’ere Margrethe Auken og Kira Marie Peter-Hansen.
De 3 danske socialdemokrater Christel Schaldemose, Marianne Vind og Niels Fuglsang undlod at stemme.
De fleste danske MEP’er fulgte flertallet i deres gruppe i EU-parlamentet. Det gælder dog ikke Socialdemokraterne, hvor de 3 danskere skilte sig ud, idet 120 fra gruppen stemte imod resolutionen, mens 13 stemte for, og 11 undlod at stemme.
Hvordan kan forfatterne og de, der stemte for resolutionen, overhovedet beskæftige sig med Cubas økonomiske problemer uden at beskæftige sig med USA’s blokade.
Hvad er der galt med resolutionen? Jo, den blander sig i Cubas indre forhold og spreder en masse løgne om det cubanske samfund, mens den undlader med blot én sætning at forholde sig til, at USA udsætter Cuba for verdens hårdeste og længstvarende blokade. En blokade, der har kostet cubanerne helt ekstreme tab i form af ekstra udgifter og mistede indtægter ved udenrigshandel med mere. Ifølge en rapport til FN kostede blokaden cubanerne 5,5 milliarder dollars fra april 2019 til marts 2020. Beløbet svarer til over 90 millioner danske kroner hver dag i året.
Det ved alle danske MEP’er – eller det burde de vide…. Dansk-Cubansk Forening har mindst tre gange informeret MEP’erne herom det seneste år.
I 14 punkter tillader en flok højreorienterede ignoranter sig at stille krav til Cuba.
I et klamt sprog lyder det, at man ”Dybt beklager det cubanske regimes manglende vilje til …. at reformere regimet, hvilket kunne øge den politiske deltagelse og forbedre borgernes livsbetingelser”.
Altså! Cubanerne har de seneste år gennemført en dybtgående folkelig debat om den økonomiske indretning af deres samfund. De har sideløbende gennemført en landsomfattende debat om forslag til en ny grundlov. Efter den folkelige debat blev forslaget rettet til og sendt til folkeafstemning 24. februar 2019, hvor 87 procent af vælgerne (alle over 16 år) vedtog den.
Hvornår er det, at EU-parlamentet har fået nogen om helst adkomst til at blande sig i andre landes grundlove og politisk-økonomiske selvbestemmelse??
Hvornår er det, at EU har kunnet bryste sig af ‘politisk deltagelse’, der bare når det cubanske ‘deltagerdemokrati’ til sokkeholderne??
Og hvor er det, forfatterne af og de, der stemte for denne resolution, finder belæg for påstanden om, at det ville forbedre borgernes livsbetingelser at følge kravene fra Europa, som er et usselt ekko af hetzen mod Cuba fra Miami og Washington!?
Og mest chokerende af alt: Hvordan kan forfatterne og de, der stemte for resolutionen, overhovedet beskæftige sig med Cubas økonomiske problemer uden at beskæftige sig med USA’s blokade.
Det burde være alle MEP’er bekendt, at EU og EU’s medlemslande hvert år siden 1992 systematisk har stemt for Cubas resolution om ”nødvendigheden af at ophæve blokaden”, når den har været til debat og afstemning i FN’s Generalforsamling. Senest den 7. november 2019, hvor 187 lande stemte for, mens 3 lande (USA, Israel og Brasilien) stemte imod, og 2 lande (Colombia og Ukraine) undlod at stemme.
EU og regeringer i Europa har under præsident Trumps tid i Det Hvide Hus været ganske oprørte over stramninger af blokaden mod Cuba, som også rammer europæiske virksomheders interesser.
Der er givet udtryk for behov for, at EU forsvarer sine interesser, og der har lydt udtrykkelig støtte til Cuba i denne sammenhæng.
Den politiske svinestreg, som EU-parlamentets resolution om ”menneskerettigheder og den politiske situation i Cuba” repræsenterer, kan kun tolkes som et forsøg på at afspore debatten forud for, at FN’s Generalforsamling skal diskutere USA’s blokade mod Cuba den 23. juni og i den forbindelse stemme om Cubas krav om ophævelse af blokaden.
Men det kommer ikke til at ske. Vi oplever derimod, at mennesker, som hører om USA’s blokade mod Cuba, tager Cubas side i sagen, og mennesker, der hører om EU’s slaphed og følgagtighed over for USA i denne sag, ryster på hovedet.
Lad os slutte med at opfordre MEP’erne til at kigge ud af vinduerne. Mennesker i alle EU-lande er i disse uger på gaden under overskrifter som #UNBLOCK CUBA – stop den økonomiske krig mod Cuba.
De politiske vinde blæser i Cubas retning i FN’s Generalforsamling og blandt almindelige mennesker i Europa og resten af verden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
