16 Dec 2018  

KBH: Overskyet, 0 °C

De unge vil høres i valgkampen

Uddannelse skal på dagsordenen

De unge vil høres i valgkampen

Landets ungdoms, elev- og studenterorganisationer er gået sammen i initiativet, "Stem Uddannelse". Med det vil de forsøge at få politikerne i tale om, hvad de vil med uddannelserne efter valgkampen.

Ungdoms- og elevorganisationer står sammen om at skabe fokus på uddannelse i valgdebatten. Her fra en blokade i 2014 på Københavns Tekniske Skole, hvor eleverne krævede en løn de kan leve af og ordentligt indhold i deres skolepraktik.
FOTO: NGN
1 af 1

Unge lærlinge, elever og studerende udgør omkring 470.000 stemmer, og det er nok til at rykke 20 mandater i Folketinget. Derfor er en række ungdoms- og elevorganisationer gået aktivt ind i valgkampen i forsøget på at få de unge til stemmeboksene og for at få uddannelse på den politiske dagsorden.

Flere universiteter har været kastet ud i fyrings- og sparringsrunder.
Yasmin Davali

Elev- og studenterorganisationerne er gået sammen om et fælles initiativ, "Stem Uddannelse". Med det vil de forsøge at få politikerne i tale om, hvad de vil med de unges uddannelser efter valget, således at "vi kan tilbyde de elever, som vi repræsentere, et oplyst valg".

Fremdriftsreform

En af de organisationer som er med i kampagnen, er DSF - Danske Studerendes Fællesråd.

- Udgangspunktet for DSF og vores elever er, at fremdriftsreformen skal afskaffes, siger formanden for DSF, Yasmin Davali, til Arbejderen.

Fremdriftsreformen, som er indført af den nuværende regering, skal få de studerende hurtigere og billigere igennem uddannelsessystemet. Med reformen stiller regeringen krav til uddannelserne om, at de skal sænke de studerendes studietid med 4,6 måneder i gennemsnit. Formår de ikke at gøre det inden 2018, udløser det en bøde. Og de studerende risikerer at miste deres SU, hvis de starter for sent på deres studie eller bliver forsinket undervejs. 

Finansiering er også et vigtigt punkt på dagsorden, hvis man spørger DSF.

- Flere universiteter har været kastet ud i fyrings- og sparringsrunder, som blandt andet har resulteret i en væsentlige ringere kvalitet på de videregående uddannelser. Man har blandt andet sparet på feedback på større opgaver, fordi det koster penge, og rigtig mange steder sidder folk i overfyldte forelæsningssale, siger Yasmin Davali.

13.000 mangler lærepladser

Også Elevernes Erhvervs-Organisation, EEO, er med i kampen om at få uddannelse på den politiske dagsorden i valgkampen. 

EEO's største fokus op til valget er at få skabt flere lærepladser til de i alt 13.000 unge, der står uden praktikpladser, og det skal en kommende regering være med til at skabe rammerne for.

- Regeringen kan ikke alene skabe flere lærerpladser, det er virksomhedernes ansvar, siger Mie Hovmark, formand for EEO, som i anledning af folketingsvalget har iværksat en kampagne, "Flere hænder - lærepladser til alle".

Mie Hovmark peger desuden på Undervisningsministeriets uheldige udmelding om, at kun 1700 elever står uden læreplads.

- Man har simpelthen glemt at medregne grundforløbseleverne, og man har heller ikke medregnet de skolepraktik-elever, som stadig ikke har fået en reel læreplads, siger hun til Arbejderen. 

Mie Hovmark påpeger, at man ikke løser problemet med manglende praktikpladser ved at oprette flere ressourcekrævende skolepraktik-forløb, som ikke giver eleven den nødvendige erfaring.

- Det er begrænset, hvor meget meningsfuldt arbejde man kan få i skolepraktikforløbene. Desuden er lønnen lavere end på en reel lærerplads, siger hun.

Et af initiativerne fra "Stem Uddannelses" var Den Store Uddannelsesdebat i København, som løb af stablen den 10. juni, i et forsøg på at bringe uddannelsespolitik på dagsordenen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. jun. 2015 - 15:34   11. jun. 2015 - 15:40

Valg

kkp@arbejderen.dk