Læserbrev
Sundhedsvæsenets krise er ikke løst
SVM-regeringens 2030-plan indhenter langtfra års underfinansiering og udhuling af sundhedsvæsenet.
|
Da SVM-regeringen i november præsenterede sin 2030-plan var det ikke mindst flere midler til velfærd, særligt sundhedsvæsenet, som der blev slået på tromme for. Af de i planen anførte 32 milliarder kroner mere til velfærd var næsten halvdelen afsat til sundhedsvæsenet frem til 2030, herunder en sundhedspakke til 5 milliarder kroner, en 10-års plan for psykiatrien til 3 ½ milliarder kroner samt 5 ¼ milliarder til at dække demografien i sundhedsvæsenet (gennem regionsaftaler).
Det må anerkendes, at disse tiltag i sig selv er udmærkede og falder på områder, hvor der er hårdt brug for et løft. Alligevel er der langtfra udsigt til, at planen løser krisen i sundhedsvæsenet – en krise, der er skabt af års underfinansiering, besparelser og forringelse af arbejdsforholdene i sundhedsvæsenet helt op til i dag.
Sundhedsvæsenet aktuelt voldsomt underfinansieret
Et stort problem ved 2030-planen er, at løftet til sundhedsvæsenet først falder hen ad vejen og primært i den sidste del af 20’erne. MEN: Det er NU, der er hårdt brug for pengene – ikke mindst, fordi SVM-regeringen aktuelt tværtimod voldsomt underfinansierer sundhedsvæsenet.
Angiveligt indeholdt regionsaftalen for 2024 i sig selv et løft til det regionale sundhedsvæsen på lidt over 1 milliard kroner. Men regeringen undlod i aftalen at kompensere regionerne for i alt 3 milliarder kroner i merudgifter til medicin og inflation. Reelt er der således i 2024 for sundhedsvæsenet tale om en negativ vækst på minus 2 milliarder kroner. Og selvom der herudover i 2024 gennem finanslove og 2030-plan tilføres regionerne +1,8 milliarder kroner i ekstra midler, vil der stadig samlet set for sundhedsvæsenet være underskud i året, hvortil kommer, at 0,8 milliarder af de ekstra finanslovspenge blev afsat af Folketinget til nye/bedre sundhedstilbud og IKKE til at dække budgethuller.
Underfinansieringen af sundhedsvæsenet i 2024 pga. den utroligt ringe regionsaftale betyder ikke mindst, at der – selv inkl. finanslovspenge – er langt op til, at selv det (umiddelbare) demografiske træk på 0,8 milliarder kroner i 2024 opfyldes og milevidt til opfyldelse af det fulde, velstandsregulerede demografiske træk på 2,1 milliarder kroner.
Det siger med andre ord sig selv, at når SVM-regeringen starter med en så massiv underfinansiering af sundhedsvæsenet aktuelt, så forringer det værdien af det senere løft.
Løft frem til 2030 er opreklameret
Hertil kommer det problem, at SVM-regeringens angivelser om størrelsen af selve løftet for sundhedsvæsenet frem til 2030 desværre indeholder et betydeligt “reklameelement.”
I 2030-planen er det samlede løft for sundhedsvæsenet fra og med 2024 til og med 2030 angivet til (akkumuleret) 13 ¾ milliarder kroner. Men dels har regeringen undladt at indregne underfinansieringen i 2024, dels udhules det videre løft af, at SVM fra 2025 frem til 2030 ydermere vil påligne regionerne “administrative” besparelser på i alt 0,7 milliarder kroner til finansieringen af lønløft til offentligt ansatte.
Hermed skrumper løftet i 2030-planen 2024 til 2030 således reelt til omkring + 10 milliarder kroner. Hermed er der langt op til det fulde demografiske træk, der for perioden akkumuleret løber op i over 15 milliarder kroner.
Selv med det reelle nettoløft på 10 milliarder kroner er sundhedsvæsenet med 2030-planen således på forhånd bagud i forhold velstandsudviklingen.
Efterslæb siden 2010 indhentes ikke
Men det næsten alvorligste problem med 2030-planen på sundhedsområdet er, at den IKKE ændrer på hovedårsagen til sundhedsvæsenets aktuelle krise, nemlig mere end et årtis borgerligt økonomiske politiks udhuling af sundhedsvæsenet siden 2010.
Udhulingen skyldes for det første, at underfinansieringen af regionsaftalen i 2024 ikke er et enestående fænomen. Tværtimod har siden 2010 en række regionsaftaler været underfinansieret i forhold til demografiske træk, hvilket 2010 til 2023 har medført et samlet akkumuleret ressourceefterslæb på minus 18 milliarder kroner.
Hertil kommer for det andet, at skiftende, men fortrinsvis borgerlige regeringer siden 2010 og frem til 2018 gennem vedvarende krav om øget produktivitet har gennemført en indirekte besparelse på op mod minus 15 milliarder kroner, som har forringet arbejdsforholdene gennem udhuling af normeringerne og en voldsom opskruning af arbejdstempoet, som i dag er en væsentligt medvirkende årsag til personalemangel og rekrutteringsvanskeligheder i sundhedsvæsenet.
At regeringen i 2030-planen netto løfter sundhedsvæsenet med 10 milliarder kroner afhjælper ikke denne udhuling, idet de nye penge jo er afsat til nye tilbud og bedre kvalitet i psykiatri og somatik, herunder til bedre kræftbehandling. Efter tilbageløb må det i varig virkning vurderes 2024 til 2030 at ville kræve en yderligere reinvestering i sundhedsvæsenet på – ud over det i 2030-planen afsatte – omkring 20 milliarder kroner (akkumuleret) at genoprette økonomi og arbejdsforhold i sundhedsvæsenet. I forhold til det i 2030-planen reelt afsatte gennemsnitlige årlige løft på om mod +1 ½ milliarder kroner vil det kræve et årligt gennemsnitligt merløft til sundhedsvæsenet i perioden på omkring +3 milliarder kroner.
Manglende politisk vilje
De i 2030-planen indeholdte løft af sundhedsvæsenet må på den ene side anerkendes som i sig selv godt og ikke mindst faldende på et tørt sted. Og det må også nævnes og anerkendes, at aftalen mellem regering og Fagbevægelsens Hovedorganisation om bl.a. et lønløft på 1,9 milliarder kroner til sygehuspersonale forhåbentligt kan bidrage til at forbedre rekrutteringsmuligheder og arbejdstilfredshed.
MEN: På den anden side falder pengene i 2030-planen – som vist – for sent og for småt, både i forhold til at holde sundhedsvæsenet ajour med demografi og velstandsudvikling fremover, men ikke mindst bagudrettet i forhold til at genoprette økonomi, normeringer og arbejdsforhold i sundhedsvæsenet i forhold til udhulingen siden 2010.
Om end ikke tilstrækkeligt, så havde det været en god start på en genopretning, hvis regeringen i stedet for at bruge milliarder på skattelettelser primært til de i forvejen velstillede havde prioriteret disse midler til sundhedsvæsen og velfærd. Det må derfor befrygtes, at sundhedsvæsenets krise fortsætter, fordi SVM ikke har politisk vilje til at tage fat om og ændre på hovedårsagerne hertil. Måske ikke mindst, fordi det er Lars Løkke og Venstre, som nu begge er i regering, der har hovedansvaret for udhulingen af sundhedsvæsenet.
Dette er et blog-indlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
20. januar 2024 | 06:00
