Læserbrev
Skattelettelser eller velfærd
Efter min mening er der basis for at etablere komiteer eller andre former for samarbejde mellem de grupper, der i dag er i bevægelse mod regeringens økonomiske politik. Jeg håber, venstrefløjen vil gøre sit, for at protesterne bliver til en varig bevægelse – for velfærd, mod skattelettelser.
|
Sjældent har de ideologiske modsætninger i Danmark været mere synlige, end det vi ser nu: skattelettelser eller velfærd. Venstrefløjen har en klar prioritering, der rækker langt ind i regeringen. Vælgerne vil gerne betale mere i skat, hvis det betyder bedre velfærd. Det viser en vælgerundersøgelse, Cevea for nyligt offentliggjorde. Til venstre for regeringen taler vi om 90 procent, der gerne vil betaler 1 procent mere i skat, hvis det går til bedre velfærd. Til højre, hvor partierne helt principielt går ind for en mindre offentlig sektor og lavere skatter, er det dog 40 procent, der siger det samme som venstrefløjen. I hele befolkningen er det to tredjedele, der gerne vil betale mere i skat. Det er derfor et tema, der politisk kan rykke noget, når regeringen vil gennemføre skattelettelser frem for mere velfærd.
Ud over det oplagte om velfærd eller skattelettelser er der flere og flere, der spørger til velfærd eller oprustning.
Blandt regeringspartierne Socialdemokratiet og Moderaterne er cirka 90 procent for en skattestigning til fordel for velfærd, altså på linje med venstrefløjen. Kun Venstre skiller sig ud, men det er alligevel over 40 procent af Venstres vælgere, der siger ja til at betale mere i skat. Rystede afskaffelsen af store bededag regeringen, så har spørgsmålet om skat eller velfærd nok et større og mere varigt potentiale, der kan true regeringens liv eller i hvert fald gøde jorden frem til næste valg.
Nu er der reelt ikke brug for at hæve skatterne. Som regeringen selv siger, er der penge nok, spørgsmålet er mere, hvad bruges pengene til. Ud over det oplagte om velfærd eller skattelettelser er der flere og flere, der spørger til velfærd eller oprustning. Med krigen i Ukraine er det mere vanskeligt, men dilemmaet har også et potentiale, i takt med at diskussionen om fred i stedet for krig tager til. Dette for at sige at også fredskræfterne har et tema.
Og når vi taler skat, er spørgsmålet desuden, hvem der betaler. De sidste mange års skattelettelser er gået til de velstillede og har således været med til at øge uligheden i samfundet. Den udvikling skal stoppes. Ophæver vi bare de seneste skattelettelser, vil der være penge til både mere velfærd og forbedringer for dem, der har mindst. Og til at illustrere udviklingen: Det ideologiske valgte begreb skattetrykket (ikke finansieringen af fællesskabet) er i dag med godt 42 procent det laveste i mange år. Under Thorning-regeringen i 2014 var det 50 procent af BNP, men det faldt hurtigt. Under Anders Fogh Rasmussen i 2005 var vi på 48 procent, næsten 6 procent højere end i dag.
Det er således ikke tilfældigt, at bevillingerne til velfærden har været presset. Skatteindtægterne er faldet og faldet, derfor mangler der i dag 23 milliarder kroner i velfærdsbevillinger sammenlignet med, hvad de skulle have været, hvis bevillingerne siden 2015 havde fulgt den demografiske udvikling samt velstandsudviklingen eller – sagt på dansk: – havde fulgt antallet af ældre og børn samt fulgt den kvalitetsudvikling vi har set i samfundet generelt. Det er den målestok, der generelt er accepteret som mål for udviklingen af vores velfærd, men altså ikke brugt i forhold til de årlige bevillinger. Det er dette efterslæb, der gør, at selv om regeringen taler om, at der bevilges flere penge, så føles det ikke som forbedringer i virkeligheden, kun en lempelse af nedskæringerne. De daglige eksempler i pressen viser konsekvenserne af den økonomiske politik under skiftende regeringer.
I dag ser vi omfattende protester i kommunerne og regionerne på grund af de budgetterede nedskæringer, der er på vej. Disse protester vil normalt stoppe, efter budgetterne er vedtaget. Men i år vil der efter budgetterne komme en fortsættelse. Regeringen vil fremlægge sine planer om skattelettelser, og de skal i løbet af de følgende måneder behandles i Folketinget. Nedskæringerne i velfærden vil løbende blive illustreret med konkrete konsekvenser. Konflikten mellem velfærd eller skattelettelser vil komme til at stå klart i lang tid frem. Derfor er der efter min mening basis for at etablere komiteer eller andre former for samarbejde mellem de grupper, der i dag er i bevægelse mod regeringens økonomiske politik.
Derfor som afslutning på denne kommentar. Jeg håber, venstrefløjen vil gøre sit, for at protesterne bliver til en varig bevægelse – for velfærd, mod skattelettelser. Det kan sikre varige ændringer af det politiske landskab.
Dette er et blog-indlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
30. september 2023 | 06:00
