Læserbrev
I Danmark betaler vi overpris for Novo-medicin
I Danmark betaler vi næsten det dobbelte for den populære Novo Nordisk medicin i forhold til, hvad de betaler i Norge – men hvorfor?
|
I januar offentliggjorde Novo Nordisk et rekordstort overskud for 2023 på knap 105 milliarder kroner før skat.
En af hovedårsagerne til det rekordstore resultat er et stort salg og en god fortjeneste på salget af netop Ozempic, der er medicin til diabetespatienter, men også er godkendt som en medicinsk kur mod fedme.
Nogle analytikere vurderer endda, at Ozempic er det bedst sælgende lægemiddel i øjeblikket.
For hver gang Novo Nordisk i 2023 solgte for 100 kroner, fik de 36 kroner i overskud, hvoraf de 31 kroner gik tilbage til aktionærerne. Til sammenligning brugte Novo Nordisk 14 kroner på forskning og udvikling.
Årsagen til, at Novo Nordisk kan hente en så stor fortjeneste hjem på deres omsætning, er selvfølgelig, at de har en monopolagtig stilling på markedet. Den bygger på patenter på deres medicin, som bliver videreudviklet hele tiden. Men der er også nationale forskelle, der fremmer eller begrænser de store profitter.
Novo Nordisk bruger det danske sundhedsvæsen som fødekilde til udviklingen af deres produkter, og det er et åbent spørgsmål, om Novo er mere afhængig af det danske sundhedsvæsen, end dansk økonomi er afhængig af Novo Nordisk.
I Norge koster en pen med fire doser, svarende til cirka en måneds forbrug, 549 danske kroner, mens den i Danmark koster 975 kroner ifølge Danmarks Radios oplysninger. I Sverige er prisen derimod 688 danske kroner.
På grund af det danske tilskudssystem betaler patienten selv cirka 4000 kroner om året, og regionerne betaler resten. Det stigende salg af Ozempic har øget regionernes udgifter til medicin markant til i alt 1,4 milliarder kroner i 2023, hvilket presser regionernes budgetter og fører til nedskæringer andre steder i sundhedssystemet ifølge regionernes egne oplysninger.
Forskellen på prisfastsættelsen i Norge og Danmark er ifølge professor Jacob Kjellberg fra forskningscenteret VIVE, at det i Danmark er firmaerne selv, der fastsætter prisen på ny medicin.
I Norge har de derimod et prissystem, hvor de norske myndigheder fastsætter en maksimalpris, der er et gennemsnit af de tre laveste priser i en række sammenlignelige europæiske lande.
Siden medicinen kom på markedet første gang i efteråret 2018, er prisen således blevet sat ned i Norge tre gange fra startprisen på 623 kroner.
Formanden for de danske regioner, Anders Kühnau, har over for DR udtalt, at de danske regioner ønsker et lignende system indført i Danmark.
Det er et meget fornuftigt og retfærdigt krav at stille til landets politikere.
Spørgsmålet er imidlertid, om der politisk opbakning til at begrænse Novo Nordisks indtjening i Danmark, selvom den er marginal set ud fra Novo Nordisks samlede omsætning på godt 230 milliarder kroner i 2023.
Professor Jacob Kjellberg udtaler således til DR, at Danmark har mere brug for Novo, end Novo har brug for Danmark, og overprisen måske bare er prisen for at have en stor medicinalvirksomhed i Danmark.
DR oplyser dog, at Jacob Kjellberg tidligere har samarbejdet med Novo Nordisk, og vi må ikke håbe, at han er den mest uvildige ekspert på området.
Men spørgsmålet afspejler meget godt situationen i det danske sundhedssystem, hvor Novo Nordisk har ry for at være overalt og styrer store dele af den offentlige forskning inden for sundhedsområdet gennem støttemidler fra Novo Nordisk Fonden, der er hovedejer af Novo Nordisk.
Novo Nordisk bruger det danske sundhedsvæsen som fødekilde til udviklingen af deres produkter, og det er et åbent spørgsmål, om Novo er mere afhængig af det danske sundhedsvæsen, end dansk økonomi er afhængig af Novo Nordisk.
Da en af Lars Løkkes tidligere regeringer annoncerede nedskæringer på den offentlige forskning, gik den daværende forskningsdirektør i Novo Nordisk ud med en kommentar om, at Novo Nordisk var afhængig af den offentlige sektor og skyldte den offentlige forskning alt.
Det samfundsmæssige problem er, at de store koncerner, ikke bare i Danmark, men også i EU og USA, fylder så meget i det økonomiske og politiske liv, at deres indflydelse minder mere og mere om højadelens indflydelse på kongemagten i middelalderen.
Folkestyret – demokratiet er den store taber.
Dette er et blog-indlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
24. februar 2024 | 06:07
