Hvis vi vil have rent drikkevand, må vi også tage kampen op mod de store kemivirksomheder
Der er brug for et kritisk perspektiv på forsyningskæderne i det industrialiserede landbrug som helhed og på den dobbeltmoral, der muliggør, at virksomheder i Danmark og EU kan eksportere sprøjtegifte, der ellers er dømt for farlige for os selv, skriver Sophia Møller Straarup.I generationer har miljøforkæmpere og progressive økologiske bønder før mig råbt op om problemerne fra brugen af sprøjtegifte i landbruget. Det var da også derfor, min farfar i starten af 70’erne købte et stykke land og startede en økologisk æbleplantage, hvor jeg selv er vokset op – for han ville ikke udsætte sig selv eller andre for det skidt!
Med den nye regering, valgt ind på løfter om at sikre drikkevandet, står vi med en gylden mulighed for at sikre de rettigheder, der gør, at fremtidige generationer også kan have rent drikkevand.
I dag kan de fleste unge bønder ikke bare købe et stykke land for at starte et økologisk jordbrug, og det globale madsystem er indfiltret i klimakrise, geopolitik og de store multinationale virksomheders interesse i at tjene penge på at maksimere udbytte fra mere og mere udpinte jorde.
Madsuverænitet nu!
Så når vi stadig snakker om at beskytte grundvandet og stoppe brugen af skadelige sprøjtegifte, må vi også adressere de virksomheder, der understøtter dagens industrialiserede landbrug og har gjort det afhængig af deres kemiprodukter. Og vi må stille os kritiske over for stater og regeringsmagter, der tillader produktionen af sprøjtegifte.
I august blokerede bekymrede borgere, bønder, folk fra græsrodsbevægelserne og Frie Bønder Levende Lands ungdomsgruppe, FLUF, for kemifabrikken FMC Rønland (tidligere Cheminova). Vi var med for at sætte fokus på pesticider og sprøjtegifte, hvor de kommer fra, og hvor de bliver brugt.
Indtil fabrikken for nylig gik konkurs, producerede de pesticider, der er ulovlige i EU, blot for at eksportere dem til lande uden for EU – som så må leve med de miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af at bruge dem i deres landbrug.
Til gengæld kan vi importere de råvarer, der er produceret med denne gift, og være glade for, at vores landbrugsarbejdere og vores miljø ikke bliver udsat for den forurening. De er ofte usynlige for os, der køber og spiser mad, men virksomheder som BASF, Corteva, Bayer og Syngenta tjener kassen på at sælge de kemikalier, der gør landbrugsarbejdere syge, forurener vores vand og ødelægger økosystemer – men som bredt set betragtes som nødvendige midler i landbrugsindustrien.
ECVC (European Coordination La Via Campesina) og vores søsterorganisationer i Frankrig mobiliserer netop nu til en demonstration den 3. oktober mod en Syngenta-fabrik i Normandiet, der undersøges for at have forurenet grundvandet og gjort deres arbejdere syge. Det er en del af en større kampagne for at skabe offentlig bevidsthed om Syngentas destruktive rolle i madsystemet.
Der er brug for et kritisk perspektiv på forsyningskæderne i det industrialiserede landbrug som helhed og på den dobbeltmoral, der muliggør, at virksomheder i Danmark og EU kan eksportere sprøjtegifte, der ellers er dømt for farlige for os selv.
Samtidig med denne mobilisering foregår et sideløbende forsvar i Bruxelles, hvor vi gennem den europæiske koordination arbejder imod en foreslået deregulering af reglerne for brugen af pesticider under lovpakken “Omnibus X”. Sammen med en række andre organisationer har Frie Bønder – Levende Land skarpt opfordret vores regering til at modsætte sig denne lovpakke, som vil gøre det endnu sværere at beskytte vores grundvand mod skadelige kemikalier.
Det er særligt problematisk, at den muligvis vil underminere en tidligere lov, der faktisk genkender de skadelige og giftige iboende egenskaber i pesticider. Det er skræmmende at skulle stå over for en potentiel tilbagerulning af pesticidregulering, stik imod forsigtighedsprincippet.
Men heldigvis er vi i La Via Campesina en del af en global bevægelse, der ikke kun yder modstand mod kemiindustrien og hele det agroindustrielle system, men som også aktivt udfordrer det system ved at dyrke mad ud fra agroøkologiske og naturnære principper.
Der er stadig rettigheder, der skal vindes, for arbejdere, for naturen, for menneskers ret til at have adgang til sund, lokal, bæredygtig produceret mad.
Madsuverænitet nu!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.