Hed debat om kønsidentitet
Jeg var ved at blive ekskluderet fra Enhedslisten efter at have udtalt, at der er to køn, og at fysisk kønsskifte af børn som standardbehandling er et eksperiment, vi som samfund bør afstå fra, skriver Ulf Harbo i denne blog.Mange har de seneste måneder spurgt mig, om jeg stadig er medlem af Enhedslisten, eller om jeg er blevet ekskluderet.
Det skyldes, at det største, der skete i mit politiske liv i 2023, var, at jeg valgte at kaste mig ind i debatten om kønsidentitet, og hvordan vi som samfund beskytter kvinder og børn mod en dogmatisk ideologi.
Det betød, at jeg var lige ved at blive ekskluderet fra mit parti Enhedslisten.
Mange har undret sig over min “besættelse” og spurgt, hvorfor jeg ikke bare holder mig til at arbejde for social og økonomisk retfærdighed for kronisk syge og handicappede.
Men mit hjerte banker for alle udsatte, svage, marginaliserede og undertrykte. Så når det går op for mig, at man skader børn og unge med en dogmatisk ideologi, som er ved at blive indført alle steder i vores samfund uden en ordentlig debat, så bliver jeg som aktiv i samfundsdebatten nødt til at søge og dele oplysning.
Børn bestemmer som udgangspunkt ikke over deres egen krop, fordi vi som samfund har vedtaget, at børn skal beskyttes også mod sig selv, hvis der er risiko for, at barnet kan komme til skade.
Derfor var det voldsomt at opdage, at man i Danmark i 2016 indførte en medicinsk behandling, som gør børn sterile og medfører behov for medicin resten af livet, uden evidens for effekterne og uden systematisk opfølgning.
Jeg opdagede, at dem, der har kritiseret kønsidentitetsideologien, i årevis er blevet beskyldt for transfobi og fordomsfuldhed og slået i hartkorn med det yderste religiøse højre. Det kaldes no debate-doktrinen, hvor der anvendes det, som kaldes silencing og cancelling.
Silencing er, at folk stopper med at sige deres mening om for eksempel køn, fordi de bliver udskammet offentligt.
Cancelling er, når man risikerer at miste sit job, sine venner og sin position i fællesskabet, fordi man har sagt noget om for eksempel køn, som nogle finder krænkende.
Trussel om eksklusion
Den 16. januar 2023 valgte jeg for første gang offentligt at ytre mig om kønsidentitet og transkønnede børn. Allerede inden for to uger var der folk, som forsøgte at få mig ekskluderet fra mit parti og få mig fyret som skolelærer.
Denne ekstreme reaktion kom, fordi jeg på Facebook skrev opslag om, at der er to køn, at en kvinde er et voksent menneske af hunkøn, og at fysisk kønsskifte af børn som standardbehandling er et eksperiment, vi som samfund bør afstå fra.
Forsøgene på cancelling kulminerede med, at jeg den 19. september modtog en mail fra FU (Enhedslistens øverste ledelse) om, at de muligvis ville ekskludere mig. Jeg havde indtil mandag til at komme med en skriftlig kommentar og ville få mulighed for at udtale mig mundtligt til et videomøde med FU onsdag aften, inden de tog stilling om eksklusion.
Den behandling ville jeg selvfølgelig ikke finde mig i, hvilket min lokalafdeling og mange andre, der hørte om sagen, heller ikke ville.
Jeg ønsker enhed på venstrefløjen og i Enhedslisten, men det kræver, at vi værner om de grundlæggende demokratiske værdier og idealer om ytringsfrihed.
Der blev en del opmærksomhed om sagen i pressen, og mange skrev til FU, og en af mine gode partikammerater på Frederiksberg lavede en underskriftsindsamling til støtte for undertegnede og ytringsfriheden i Enhedslisten, som mange støttede op om.
At Enhedslistens øverste organ indledte en eksklusionssag uden at ville fremlægge argumenter og dokumentation for, at mine udtalelser var imod partilinjen og partiskadelig, er et godt eksempel på, hvordan cancelkultur virker.
Heldigvis var den offentlige opinion på fornuftens side, blandt andet med Aminata Amanda Corr, som skrev et satirisk indlæg med overskriften: Ulf Harbo tror på biologien – og derfor står han til eksklusion fra Enhedslisten: “Et transfobisk og heteronormativt mandesvin”.
Den politiske ordfører for Enhedslisten, Pelle Dragsted, som allerede i 2018 udtrykte bekymring for, at identitetspolitik splitter venstrefløjen og skader den folkelige opbakning til socialistisk politik, fik også ved Folketingets åbningsdebat den 5. oktober klart og tydeligt sagt, at man ikke bliver ekskluderet i Enhedslisten for at sige, at der er to køn.
Så til HB møde den 7.-8. oktober blev den mulige eksklusionssag droppet.
Flere siger fra over for polarisering
Når jeg ser tilbage på 2023, så er det tydeligt, at det vitterligt var året, hvor man ikke mere kunne dømme folk ude med woke-forargelse, krænkelsesparathed og intolerante personangreb i tolerancens navn, hvilket gør mig håbefuld i forhold til en demokratisk revitalisering af venstrefløjen.
Jeg ønsker enhed på venstrefløjen og i Enhedslisten, men det kræver, at vi værner om de grundlæggende demokratiske værdier og idealer om ytringsfrihed og giver plads til forskellige meninger, særligt om identitetspolitiske emner som kønsidentitet og LGBTQIAA+-rettigheder.
Woke døde i 2023, fordi stadig flere af dogmerne viser sig at være antidemokratiske og benytte sig af fascistiske metoder til stor skade for et inklusivt og lige samfund for alle.
Heldigvis siger stadig flere fra over for den polarisering, der følger med offentlig udskamning og forsøg på cancelling og silencing, og får øjnene op for, at den woke-agenda er blevet sin egen antitese.
Komikere som Dave Chappelle og Ricky Gervais har på trods af mange års forsøg på silencing og cancelling fortsat med at gøre grin med transkønnede og kønsidentitet og har aldrig været mere populære, end de var i 2023, hvor de begge sluttede året af med et time langt jule-comedy-special på Netflix.
Jeg håber, at 2024 bliver året, hvor flere bliver bevidste om de magtstrukturer og privilegier, der findes også i venstrefløjens fællesskaber, og aktivt har modet til selvkritik over for de dogmer og den undertrykkelse, der finder sted.
For dogmatisme er aldrig progressivt, lige meget hvor nye og trendy de nye ideer er.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.