Lang tids nedskæring
Epstein og det skinhellige hykleri: Moralsk maskefald i Vestens neoliberale system
Epstein-sagen afslørede hidtil skjulte lag i den værdimæssige og politiske struktur, som udgør fundamentet i den vestlige modernitet i dens neoliberale fase, skriver Osama al-Habahbeh.
|
Epstein-sagen var ikke en isoleret kriminel handling, der kunne spores tilbage til en individuel afvigelse eller personlig moralsk defekt. Det var snarere et momentum, der afslørede hidtil skjulte lag i den værdimæssige og politiske struktur, som udgør fundamentet i den vestlige modernitet i dens neoliberale fase.
At reducere problemet til én indflydelsesrig persons moralske fallit er et ideologisk forsøg på at bevare illusionen om, at det neoliberale system i sig selv er intakt, og at fejlen altid ligger udenfor og skyldes enkeltindivider eller fejltrin.
Medierne
Medierne spiller en problematisk rolle i håndteringen af denne type afslørende øjeblikke.
Mens undersøgende journalistik bidrager til at afsløre skandaløse forhold, nedtones chokket samtidig hurtigt i medieforbrugscyklussen, da skandalen bliver en flygtig begivenhed, der hurtigt keder læserne med sine clickbaits og sensationelle overskrifter.
Det bliver moralsk udmattende og fører ikke til krav om strukturel ansvarlighed fra det system, der har skabt problemet.
Problemet reduceres til navne, billeder og lækager og gengives i form af sensationsjournalistik, mens det dybere spørgsmål om de sociale og politiske forhold, der gør denne type kriminalitet mulig inden for elitemiljøer, nedtones.
Vestlige medier som det britiske The Times har rapporteret om forholdet mellem Jeffrey Epstein og Israels efterretningstjeneste Mossad. Dokumenter og vidnesbyrd antyder, at Epstein blev rekrutteret i 1980’erne af Robert Maxwell (far til hans partner Ghislaine Maxwell), og at det menneskehandelsnetværk, Epstein ledede, muligvis er blevet brugt til at afpresse indflydelsesrige personer for Israel.
FBI’s arkiver dokumenterede også tætte forbindelser til den tidligere israelske premierminister Ehud Barak, som besøgte Epsteins lejlighed mere end 30 gange mellem 2013 og 2017. Der var indikationer på, at Barak overvågede Epsteins efterretningstræning.
Mohammed Abu Stein: Helligt hykleri
Forestil dig, at Jeffrey Epstein ikke var en vestlig jøde, men en arabisk muslim, og at han hed Mohammed Abu Stein. Hvordan ville Vesten håndtere hans forbrydelse?
Breaking News-bannere på TV-skærme og fed skrift på hjemmesider om “Radikalt islamisk angreb på vores vestlige civilisation og fælles værdier”, “En velhavende muslim driver et seksuelt terrornetværk, inspireret af islam,” og “Mohammed Abu Stein kidnapper vestlige piger i overensstemmelse med islamisk sharialov og pædofili”.
Medierne vil ikke beskæftige sig med, om Mohammed Abu Stein er en retfærdig mand, en bandeleder, en korrupt businessman eller endda en berygtet alfons. Når det drejer sig om en muslim, er individet irrelevant i mediernes øjne. De relevante spørgsmål vil handle om hans land, de muslimske lande, han arbejdede i, hvem der underviste ham, hvem der opfostrede ham, hvem der finansierede ham, og med skingre stemmer vil man spørge, hvorfor staten ikke straks lukkede moskéen nær hans hjem?
Jeffrey Epstein-sagen var ikke blot afsløringen af et organiseret pædofilinetværk.
Medierne vil interviewe eksperter i “islamisk radikalisme” i stedet for specialister i strafferet og seksualforbrydelser. Disse eksperter vil analysere religiøse Koran-vers i stedet for fysiske beviser. Politikere og medier vil hver morgen bede muslimer om at fordømme forbrydelsen, fordi gårsdagens fordømmelse ikke var nok.
Tidligere muslimske debattører eller konvertitter til kristendommen – som i Danmark blandt nogle tidligere kritiske muslimer – vil blive mobiliseret til at udtrykke synspunkter om børneægteskaber og flerkoneri i islam.
Eksperter vil optræde på skærme og onlineplatforme og tale om “hurtige proformareligiøse ægteskaber under hellig krig”, de såkaldte “jihad-ægteskaber”, og arkivfotos af kvinder i Afghanistan og i konservative muslimske samfund vil blive vist, hvor hijab og niqab fremstilles som islams lænker, der slavegør kvinder. Der vil blive stillet kravet om forbud mod hijab og niqab i skoler.
Disse eksperter vil aldrig beskæftige sig med Mohammed Abu Stein i sine dyre franske modejakkesæt, men de vil lede efter billeder af ham i islamisk dragt; og hvis de ikke finder nogen, vil de lade kunstig intelligens overtage opgaven.
Politikere vil tale foran kamera og erklære, at det ikke er en individuel forbrydelse, men en eksistentiel trussel fra radikal islam mod den vestlige livsstil og danskheden. Parlamenter vil holde ekstraordinære møder og kræve “remigration” og indførelse af forbud mod asylsøgning og immigration fra muslimske lande, og de vil forbinde Mohammed Abu Steins udnyttelse af mindreårige piger med en islamisk misogyn og pædofil kultur.
Hver eneste muslimske rejsende ville blive mistænkeliggjort og mødt med foragtelige blikke i vestlige lufthavne, som om de var slægtninge af Mohammed Abu Stein, deres tasker vil blive gennemrodet ikke i en søgen efter smuglergods, men for den kulturelle og religiøse konteksts gods, der måske er skjult i dem.
Der vil blive stillet spørgsmål til muslimen om Mohammed Abu Stein, om vedkommende var sammen med ham til fredagsbøn i samme moské, og om denne muslim nogensinde besøgte Abu Steins ø, og hvordan han udøvede sin seksuelle jihadisme mod mindreårige.
Den mistanke mod muslimer, der herskede efter 11. september 2001, vil blive gentaget hårdt; mistanken behøver intet bevis, da den religiøse og kulturelle kontekst er tilstrækkelig til at retfærdiggøre den.
Vestlige eksperter vil fortsætte med at forklare den arabisk-islamiske kulturs pædofile menneskesyn, da spørgsmålet handler om at retsforfølge en religion og kultur, ikke blot en personlig forbrydelse, som det skete med Jeffrey Epstein.
Hvis en islamisk stat vover at påstå, at det er en personlig forbrydelse, vil den blive anklaget for at forsvare terrorister, og dens konti i vestlige banker vil blive mål for konfiskation som kompensation til ofre og deres familier.
Jeffrey Epstein-sagen var ikke blot afsløringen af et organiseret pædofilinetværk.
Den var samtidig et forsøg på en tilsløring af en sammensværgelse mellem magt og penge og et usynligt overlap mellem statslige mekanismer, økonomiske eliter og et transinstitutionelt magtapparat.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
30. september 2026 | 06:28
