En ældrepleje i ruiner
Når samfundet glemmer sine ældre i skyggen af moderne fremskridt og stigende velstand, er det skæbnesvangert at opleve, hvordan vores ældre generationer skal kæmpe for en værdig alderdom, skriver Peter Kay Mortensen i denne blog.Samfundets blik er ofte rettet mod fremtiden, mens vi overser de udfordringer, som de ældste medborgere står overfor her og nu.
En dyster realitet har sneget sig ind i hjertet af det danske velfærdssamfund. Hårdhændede besparelser på ældreplejen, hvor de mest udsatte får reduceret i personlig pleje og rengøring gennem utilstrækkelige ressourcer.
Regeringen har i deres 2030-plan lagt op til, at de vil dække det demografiske træk. Det betyder, at de vil give kommunerne flere midler i takt med, at der kommer flere ældre og flere børn.
Men fordelingen af disse midler sker for det meste gennem bloktilskud, og dér er der kommuner, der kun får dækket op til 70 procent. For de manglende 30 procent vil der ofte ske besparelser.
Besparelserne kan ske på flere måder, enten skærer man direkte i ydelserne, eller også ændrer man i kommunerne på visitationen, så der er færre, der får hjælp. Mange ældre får der igennem en ringere livskvalitet.
Plan om øget brugerbetaling
Et andet stort problem er den akutte mangel på egnede ældreboliger til en rimelig pris. Denne mangel medfører ofte, at den ældre nærmest bliver tvunget til at bo i en bolig, som med tiden bliver utidssvarende og ofte for stor.
Vil regeringens kommende ældrelov rette op på de skævheder, der er i den nuværende ældrepleje?
Som situationen er nu, bruges der godt 50 milliarder kroner årligt på ældrepleje og hjemmehjælp i Danmark.
Der er ikke brug for flere besparelser på ældreområdet. Det handler om ældre borgere, der har brugt et helt liv på at bidrage til samfundet. De skal ikke mødes med nedskæringer og manglende omsorg.
Hvis man fremskriver antallet af ældre, vil dette tal fra 2023 til 2030 stige med mere end 100.000 over 69 år, og antallet af ældre over 80 år stiger også markant. Og hvis man fremskriver det til 2050, vil den årlige udgift stige til 79 milliarder kroner årligt.
For at modvirke dette økonomiske træk på ældreområdet har der været flere forskellige forslag fremme. Og der er formentlig ikke tvivl om, at vi i en kommende ældrelov vil se flere forslag om tilkøb til de offentlige ydelser. Altså mere brugerbetaling.
Der vil også blive brug for mere forebyggelse og rehabilitering.
Nej tak til flere nedskæringer
Regeringen må også fremlægge en strategi for fremtidens ældreboliger med fleksibelt boligvalg.
Der er ikke brug for flere besparelser på ældreområdet. Det handler om ældre borgere, der har brugt et helt liv på at bidrage til samfundet. De skal ikke mødes med nedskæringer og manglende omsorg.
Vi ser nu frem til den kommende finanslov, forslaget til ny ældrelov samt de kommende forhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi for 2025. Men ikke flere nedskæringer tak.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.