Fejring
AI-hype, datacentre og tech-elitens dødskult
AI-hypen er vores tids dødskult, techoligarkerne er dommedagsprofeterne, og datacentrene, som tårner sig op stadig flere steder i landet, er gravstenene over vores manglende modstand, skriver Felics Pedersen.
|
Hver dag fortæller en ny whistleblower eller tech-CEO, hvordan AI vil ødelægge fremtiden eller ligefrem slå os alle ihjel. Og det er ikke bare meningsløs retorik. Det er kampen om vores forestillingsevne.
Sillicon Valleys tech-elite er på kort tid lykkedes med at overbevise os alle sammen om, at AI’s indtog i vores liv og land er umuligt at stoppe. Det er faktisk imponerende, at så relativt få mennesker er lykkedes med at sælge hele verden idéen om en fremtid, som vitterligt ingen vil have.
AI- og datacenterindustrien ønsker at tage patent på fremtiden – ligesom fossilindustrien gør det. Det er begge industrier, der er så optagede af vækst og er så ligeglade med mennesker, at de er villige til at drive hele verden ind i klimakatastrofen med vidtåbne øjne for at skabe ekstra afkast til sine investorer. Og lige nu lykkes de.
For i takt med at de AI-drevne dommedagsprofetier bliver hverdag, bliver AI-apokalypsen også det eneste, vi evner at forestille os. Og det er afgørende. For vi kan kun skabe en fremtid, vi kan forestille os.
En flodbølge af datacentre
I den allermest konkrete forstand manifesterer tech-elitens uhyggelige fremtidsvision sig som de mindst 29 datacentre, som vi ved er på vej i Danmark. Der er sandsynligvis flere.
Datacentre har allerede påvirket lokalområder mange steder i verden. Vi har set, hvordan byer forvandles til industribyggepladser, hvor tung trafik og byggegener ødelægger almindelige menneskers hverdag med luft-, lyd- og lysforurening fra buldrende gasturbiner, summende køleanlæg og intens industribelysning.
Som kommende nabo til et datacenter ser man ind i en fremtid af støj, forurening og rovdrift på lokalsamfundets ressourcer, som ikke alene driver el- og vandpriser i vejret, men også ender med at holder de lokale stavnsbundet til deres ejendomme, som bliver tæt på umulige at sælge.
Undergraver den grønne omstilling
Techgiganternes nuværende og forventede ressourceforbrug er på alle måder ekstremt.
I løbet af de sidste fem år har Meta, Google og Microsoft mere end fordoblet deres totale energiforbrug. Og flodbølgen af endnu flere nye datacentre varsler, at det kun bliver værre.
Kunstig intelligens vil højst sandsynligt føre til verdens undergang. Men i mellemtiden vil der blive oprettet nogle fantastiske virksomheder.
Sam Altman, direktør, OpenAI
For eksempel vil datacenteret, som er på vej i Holbæk, sluge mere end seks gange kommunens normale elforbrug. Vel at mærke for at levere på en efterspørgsel på AI, der endnu ikke findes.
På den måde truer AI-boomet og datacentrene ikke bare med at ødelægge livet for de menesker, de deler kommune med. Med deres enorme energiforbrug truer de også den grønne omstilling.
Oprindeligt blev danskerne lovet, at de kommende datacentre skulle forsynes med vedvarende energi, og at de ville blive klimaneutrale i Danmarks klimaregnskab. Det har ændret sig.
Vi ser i øjeblikket et maskefald, hvor techgiganterne åbenlyst forlader deres klimamål, og datacentre i højere grad ansøger om tilkobling til gasnettet eller til andre fossile energikilder. Det kræver åbenbart udbygning af andre energiformer, hvis datacentrenes ekstreme energisult skal mættes.
Derfor ser vi også for første gang i årtier, at kul er på vej tilbage på det amerikanske energimarked, og at datacenterparker bygges omkring atomreaktorer og lukkede systemer af gasturbiner.
Den nye tech-fossil-alliance
Det tegner silhuetten af en uhyggelig alliance mellem datacenterindustrien og fossilselskaberne, som Astra Taylor og Naomi Klein også beskriver i deres i øvrigt fantastiske nye bog “End times fascism“.
På mange måder er det et perfekt ægteskab. På den ene side har vi datacentrene, som skal drive fremtidens kunstige intelligens og kræver endeløse mængder energi og på den anden fossilindustrien, som længe har kæmpet for at finde ny eksistensberettigelse og kunder til at aftage sit klimaskadelige produkt.
En umættelig energisluger møder et fossilmonster. Og vi taber allesammen.
Udledningerne vil være enorme. For techgiganterne og AI-branchen er ligeglade med deres udledninger og dens konsekvenser. Datacenterindustrien er ligeglade med os. Techmilliardærerne er ligeglade med os. Fossilindustrien er ligeglade med os. Det eneste, de bekymrer sig om, er vækst.
Vækst, vækst, vækst.
Frygt for AI-fatalisme
Investeringer i AI udgør nu en tredjedel af det amerikanske aktiemarked.
Samtidig har frygten for kunstig intelligens aldrig været større. Og det er svært ikke at få den fornemmelse, at ærefrygten og hypen omkring kunstig intelligens hænger sammen. At jo mere bange vi kan gøres, jo mere magtfuld virker teknologien på os, hvilket er med til at sælge den som en uundgåelig del af fremtiden og i sidste ende som uimodståeligt investeringsobjekt.
AI-hypen nærer sig på vores frygt for teknologiens destruktive potentiale for at tjene flere penge hjem til sine investorer. Måske er det også derfor, at industriens talspersoner konsekvent puster til vores frygt.
Tag for eksempel direktør for AI-firmaet OpenAI Sam Altmans virale udtalelse fra forrige år:
– Kunstig intelligens vil højst sandsynligt føre til verdens undergang. Men i mellemtiden vil der blive oprettet nogle fantastiske virksomheder.
Det er den historie om fremtiden, der vinder lige nu. En fremtid uden håb. En fremtid uden en fremtid. AI-fatalismen er vor tids dødskult. Det er tech-elitens pengemaskine. Og det er på tide, at vi slår op med den.
Klimakollapset er for høj en pris. Datacentrenes enorme ressourceforbrug og CO2-udledninger er for høj en pris. Vores evne til at tænke selv er for høj en pris.
Techmilliardærerne vil drive verden i sænk for en fantasi, en apokalypse, en feberdrøm.
Jeg vil ikke være med. Jeg vil ikke tage del i deres GPT-fanatisme. Deres AI-fatalisme. Mennesker vil miste livet, fordi vi ikke var i stand til at stoppe op og spørge hvorfor? Hvorfor er det egentlig så vigtigt med de her datacentre og med AI? Kunne man forestille sig, at en anden fremtid var mulig? Bør vi måske vælge den i stedet?
For tro det eller ej, de fleste mennesker er ikke super interesserede i verdens undergang. At miste deres jobs til sprogmodeller eller at bo i en fascistisk overvågningsstat.
Det her er vores mulighed for at tale højt om alt det, der er vigtigst for os. Om alt det vi ønsker.
En anden fremtid
I modsætning til techgiganterne har vi mulighed for rent faktisk at tilbyde folk en fremtid for mennesker. En fremtid som man har lyst til at flytte ind i.
Som mennesker er det vores opgave at understrege, at selvfølgelig kan noget andet lade sig gøre. Vi kan vælge at tro på, at gode liv er mulige – også i fremtiden. Vi kan vælge at tro på fremskridt.
For datacentre og hjernedød AI er ikke fremskridt. Fremskridt er, når man rent faktisk forbedrer folks levevilkår.
Når big tech prædiker om robotdrevet hjemmepleje, så skal vi insistere på nærvær og omsorg for vores ældre. Når de taler for automatiseret masseovervågning, så står vi fast på retten til privatliv og retfærdig retsproces. Når de kalder på uendeligt energiforbrug, så holder vi på retten til at bevare en levedygtig planet. Når de siger vækst, vækst, vækst, så insisterer vi på, at der er mere at leve for.
Datacentrene er de legoklodser, man vil bygge AI-apokalypsen med. Og vi bør selvfølgelig takke pænt nej. For vi vil noget andet.
PS: Jeg kan varmt anbefale Astra Taylor og Naomi Kleins “End times fascism“, som ekstremt grundigt og omfattende tegner et 360-graders billede af den nyfascistiske alliance af ultraliberale tech-CEO’s, superrige magtpersoner og etnonationalister, der står bag de voldsomme bevægelser, vi ser fra den ekstreme højrefløj mange steder i verden i disse år. Meget af min tekst er inspireret af deres tanker og bog.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
25. september 2026 | 13:45
