25 May 2020  

KBH: Overskyet, 10 °C

Rådet for Socialt Udsatte koncentrerer sit arbejde om coronavirus

Blogs

Vibe Klarup
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
Født 13. marts 1969. Direktør i Hjem til Alle alliancen. Har en kandidatgrad i administration og offentlig forvaltning fra RUC. Har blandt andet været direktør for Danner (2005-2011), direktør i Psykiatrifonden (2012-2013), formand for Frivilligrådet (2012-2018) og næstformand i Børns Vilkår (2014-2017).

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 02. april, 2020, 08:43:53

Rådet for Socialt Udsatte koncentrerer sit arbejde om coronavirus

Socialt udsatte er også en risikogruppe under coronakrisen. De organisationer og initiativer, der arbejder med socialt udsatte, udviser i disse uger stor opfindsomhed og kreativitet.

I starten af marts begyndte coronavirus som bekendt for alvor at gøre sit indtog i Danmark og har siden lagt store dele af samfundet ned.

De sædvanlige rammer og systemer skal ganske enkelt blive bedre til at lytte til, rumme og inkludere socialt udsatte borgere 

Det har gjort det meget tydeligt, at der er stort behov for, at vi får gjort socialt udsatte mennesker og deres livsvilkår til en integreret del af samfundets og systemernes bevidsthed – og ikke kun i krisetider.

Den 9. marts tog Rådet for Socialt Udsatte kontakt til Sundhedsstyrelsen for at gøre opmærksom på, at socialt udsatte, som der hidtil ikke havde været fokus på, er meget sårbare i forhold til coronavirus og bør betragtes som risikogruppe på samme måde som sårbare ældre og andre i forvejen syge mennesker.

Socialt udsatte har nemlig for manges vedkommende en lang række helbredsproblemer, som gør, at det ville være særdeles kritisk, hvis coronavirus/covid-19 blev føjet til listen.

Rådet lægger andre opgaver til side

Den henvendelse blev startskuddet på mit og Rådets intensive arbejde i den stadig igangværende krise.

Kort efter bad social- og indenrigsminister Astrid Krag nemlig Rådet om at lægge de sædvanlige opgaver til side og fokusere alle kræfter på at være med til at viderebringe informationer til de organisationer og aktører, der arbejder direkte med socialt udsatte borgere, og bringe input, spørgsmål og tvivlstilfælde tilbage til ministeren og myndighederne.

Det arbejde har givet mig indsigt i den nærmest heroiske indsats, de mange, der arbejder med socialt udsatte borgere til daglig, yder i disse tider.

Opfindsomheden og kreativiteten er stor ude hos de enkelte tilbud og i de mange organisationer, der bruger al deres tid på at hjælpe socialt udsatte borgere, nu hvor rigtig mange af de sædvanlige tilbud er lukkede.

Ingen nævnt ingen glemt, men sikke en indsats der over en bred kam ydes derude i disse dage – tak for det.

Stadig for store marginaliserede grupper i Danmark

Men jeg står også tilbage med en udtalt ærgerlighed over, at der stadig i år 2020 er så store grupper i befolkningen, der lever i så ekstremt skrøbelig en situation i Danmark.

For eksempel er det at være hjemløs – som også under sædvanlige omstændigheder er en ekstremt marginaliseret position at være i – i pandemitider en helt ubeskriveligt udsat position for det enkelte menneske, men også et problem for samfundet som helhed.

Hvordan hjælper man bedst de mennesker med at håndtere smittefare, karantæne og behandling, når systemet ikke engang til daglig for alvor kan rumme dem, fordi de lever uden for samfundets sædvanlige kasser og normer?

Hurtigt meldte der sig da også mange rigtig gode spørgsmål i den retning, som ingen havde taget højde for i de indledende coronatiltag. For eksempel konkret: Hvor skal man i karantæne, hvis man er hjemløs og får coronasymptomer?

Myndighederne lytter heldigvis i krisetid

Heldigvis har myndighederne langt hen ad vejen lyttet og reageret hurtigt, når vi fra Rådets side har henvendt os med opmærksomhedspunkter og tvivlsspørgsmål, som det herover, og desuden vedrørende for eksempel anbragte børns muligheder for samvær med de biologiske forældre i disse karantænetider, og om hvorvidt forsamlingsforbuddet (10 personer) også gælder på herberger med videre.

I flere tilfælde blev der også hurtigt iværksat løsninger på tværs af social- og sundhedsområdet – løsninger, som inden krisen ville have været næsten utænkelige.

For eksempel meldte Reden på Vesterbro pludselig, at der efter et opråb i pressen fra civilsamfundsaktører på Vesterbro var dukket en læge op, som havde fået til opgave hurtigt at sætte de brugere, der havde behov for det, i substitutionsbehandling, så de ikke skulle på gaden for at få deres stof.

Og de fleste behandlingssteder gjorde det muligt at få udleveret substitutionsmedicin til længere perioder, så man ikke skal møde op dagligt eller flere gange om ugen.

Socialt udsatte skal inkluderes, også efter krisen

Hvor der er vilje, er der åbenbart vej – og den vilje håber jeg består også efter krisen.

De sædvanlige rammer og systemer skal ganske enkelt blive bedre til at lytte til, rumme og inkludere socialt udsatte borgere i samfundet og have øje for deres vilkår, når der træffes i politiske beslutninger – ikke kun i krisetider.

>> LÆS OGSÅ: Vibe skal rådgive regeringen: Socialt udsatte skal på banen