24 Jan 2020  

KBH: Overskyet, 6 °C

Klimakampen fortsætter

Blogs

Sofie Bruus Hansen
Studerende og aktivist i Den Grønne Studenterbevægelse (DGSB)
Studerer Internationale studier og Miljøplanlægning på RUC, er medstarter af International Student Environmental Coalition (ISEC) og medarrangør af Folkets Klimamarch København.
Blogindlæg af Sofie Bruus Hansen
søn. 12. jan - 2020

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Søndag, 12. januar, 2020, 08:10:22

Klimakampen fortsætter

Klimakrisen er ikke løst med klimaloven. Derfor bliver vi nødt til at fortsætte kampen. Det er hårdt, men det er nødvendigt. Og bevæbnet med håb og kampgejst kan 2020 bare komme an.

Da vi hørte, at Danmark havde fået sin første klimalov med 70 procent reduktionsmål, var vi over-ekstatiske, og vi jublede og fejrede, fordi vi så det som en kæmpe sejr.

Klimaloven er et bevis på, at aktivisme virker, men også på, at de nødvendige forandringer ikke sker på én dag eller ét år. Det tager tid. 

Men selv på aftenen var der en lille fornemmelse i maven, en lille tvivl der sagde, at det måske var lidt for tidligt at juble. Lidt for tidligt at fejre, når vi endnu ikke havde læst den færdige aftaletekst og derfor ikke havde det fulde overblik over, hvad der helt specifikt stod i aftalen, hvad den indeholdte, og hvor god den egentlig var.

Derfor sad der en lille stemme i mig og spurgte tvivlende: “Kan det virkelig passe? Det er næsten for godt til at være sandt”. Og det var det måske også. 

Loven sikrer ikke reduktioner af CO2

Det blev i hvert fald tydeligt, at klimaloven ikke er perfekt. Loven sikrer ikke reduktioner af Danmarks indirekte udledninger, blot afrapportering, og delmålene er indikative fremfor bindende.

Derudover understreges det først i aftalen, at den grønne omstilling og indfrielsen af aftalen skal ske så omkostningseffektivt som muligt, under hensyntagen til “erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse”.

Det kan lyde meget godt, men det er blot et tegn på, at politikerne stadig sætter profit og penge over den nødvendige handling på klima- og miljøområdet. 

Det er virkelig hårdt at opleve, at selv når man lægger blod, sved og tårer og utroligt mange timer i at få den klimalov, som vi har kæmpet for i et helt år, så er der alligevel noget, der ikke er, som det skal være. Det er vildt frustrerende at opleve, at det, vi har gjort, ikke har været nok.

Betyder det, at vi skal give op? At det ikke nytter noget? At det har været forgæves? Nej, tværtimod.

Klimaloven er et bevis på, at aktivisme virker, men også på, at de nødvendige forandringer ikke sker på én dag eller ét år. Det tager tid. Og den har vi ifølge forskerne ikke meget af.

Øg presset på politikerne

Det betyder, at vi skal øge presset og kæmpe videre. At vi ikke kan slappe af eller læne os tilbage og sige: “Okay, nu har vi en klimalov, så har Danmark styr på det!” Nej. Der er så lang vej endnu, og der er stadig så meget at kæmpe for.

Vi skal kæmpe for, at politikerne overholder klimaloven – og mere til!

Det er så vigtigt, at vi kommer i gang med de store forandringer med det samme og ikke udskyder dem til sidste øjeblik. Derfor skal vi kæmpe for, at de indikative delmål ikke bare forbliver indikative, men at de bliver overholdt.

Vi skal kæmpe for, at Danmarks globale indsats ikke bare bliver ved afrapporteringer og redegørelser, men at den udmønter sig i reel handling. Og vi skal kæmpe for, at løsningerne på klimakrisen bliver retfærdige, og presse på for, at Danmark bidrager med sin andel af de ved Parisaftalen vedtagne 100 milliarder dollars om året til klimabistand – og at pengene ikke bare går fra vores egen allerede udsultede udviklingsbistand.

Nej, klimakrisen er ikke løst med klimaloven. Derfor bliver vi nødt til at fortsætte kampen. Det er hårdt, men det er nødvendigt. Og bevæbnet med håb og kampgejst kan 2020 bare komme an.