11 Apr 2021  

KBH: Overskyet, let regn, 3 °C

Hvorfor dropper vi ikke bare fritidspædagogikken?

Blogs

Signe Nielsen
Formand for FOLA, Forældrenes Landsorganisation
Født i 1978. Mor til to. Arbejder fuldtids som FOLA-formand under orlov fra jobbet som organisationskonsulent i fagforbundet FOA. Har en kandidatgrad i sociologi fra Roskilde Universitet.

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 25. februar, 2021, 08:16:21

Hvorfor dropper vi ikke bare fritidspædagogikken?

Vi oplever en SFO-dag, hvor der i gennemsnit er 28 børn til en voksen. Med sådan en normering kommer man ingen steder, uanset hvor dygtig og godt uddannet man er; det bliver ren opbevaring.

Fritidspædagogikken er et overset område, men et som FOLA – Forældrenes Landsorganisation har kæmpet for i mange år.

Lad os komme i gang med at genskabe vores børns fritidspædagogik, så SFO bliver til andet end opbevaring.

Der er dem, som vil mene, at fritidspædagogikken døde med den lange skoledag, hvor ressourcerne blev omfordelt fra fritid til undervisning. At den skulle være død – som i stendød – er nok lige voldsomt nok, men udpint det er den, og det skal der gøres noget ved.

Vi oplever en SFO-dag, hvor der er i gennemsnit er 28 børn til en voksen (BUPL's ressourceafdækning 2020). Med sådan en normering kommer man ingen steder, uanset hvor dygtig og godt uddannet man er; det bliver ren opbevaring.

BUPL har også netop afdækket, at der drives rovdrift på SFO'ens budgetter ude på skolerne. SFO-personalet bruges i stor stil i undervisningstiden. Det kan give god mening, men når det er SFO'ens budget, som dækker det, så knækker filmen.

Dette "ressourcetyveri" udpiner normeringen i fritidsdelen, og det betyder, at det reelt er forældre, som via SFO-betalingen finansierer undervisning i den ellers gratis folkeskole.

Det er lige før, at man som forælder sidder og hepper på endnu en omgang dokumentarer, som kan afdække de håbløse forhold på SFO- og klubområdet, hvis det er det, som skal til for at vække politikerne.

SFO'erne betaler

SFO'erne kunne under corona og genåbning spille en meget stor rolle i at forbedre børns trivsel og genskabe sociale fællesskaber. Men med regeringens fokus på "læringstab" med ord som "turbolæring" og "to-lærerordninger", så kræver det en meget stærk SFO-leder eller et meget vedholdende SFO-forældreråd at få tilført midler til den øgede åbningstid.

I mange kommuner er børnene her under corona klasseopdelt, hvilket betyder, at der er brug for langt flere ansatte end normalt, men det budgetteres der ikke med. Hvem skal betale den regning? Som det ser ud lige nu, så skal vores børn efter corona leve med en endnu dårligere normering end 28 til én voksen.

Det er ikke en mulighed at sætte forældrebetalingen mere op, det er i forvejen hundedyrt – nogle steder over 2500 kroner om måneden. SFO er vel det tilbud, hvor vi fik en dårligere pakke, men endte med at betale mere for den.

Der er kommuner, hvor færre penge skifter kasse fra SFO til skole, her ses især København og Aarhus som de bedre eksempler. Aarhus og København har også valgt at have obligatoriske SFO-forældreråd, som betyder, at forældrene her har medbestemmelse på deres børns liv i det fritidspædagogiske tilbud.

Et SFO-forældreråd giver ledelse og medarbejdere mulighed for at komme tæt på forældrene og bruge deres bidrag, synsvinkler, kritik og gode ideer til at styrke kvaliteten i SFO'en. Vi ser det på alle andre områder – forældresamarbejde er afgørende – så selvfølgelig også i SFO'en.

At give forældrene gode deltagelsesmuligheder i forhold til at involvere sig i deres børn liv er altid godt – både for børn, forældre og medarbejdere.

SFO'en bliver glemt

Når SFO'en ikke behandles selvstændigt som et tilbud med en egenværdi, men blot optræder som et punkt på skolebestyrelsens dagsorden, så bliver SFO'en altså lidt glemt, det har vi set alt for tit. Ja, og når man – lidt nørdet måske – surfer rundt på skolebestyrelsernes dagsordener i det ganske land, så ser man desværre alt for tit, at SFO'erne faktisk nærmest ikke optræder på dagsordenerne.

Vi må heller ikke glemme, at det er skolebestyrelserne, der godkender skolens budget, også der hvor SFO'ens ressourcer bliver anvendt til at finansiere undervisning. Derfor er det afgørende med knivskarpe regler, som dem man har i Aarhus og København, som sikrer vandtætte skotter mellem undervisningsdel og SFO-del. SFO-forældreråd er med til at sikre denne opmærksomhed.

I FOLA arbejder vi derfor for, at vi får obligatoriske SFO-forældreråd på alle skoler i hele landet, som tages seriøst, og at der etableres et stærkt og ligeværdigt samarbejde med skolebestyrelserne om at skabe bedst mulige vilkår for fritidspædagogikken. Det er da også netop det, jeg som formand fortæller politikerne.

Et helle fra skolen

SFO'erne er for mange børn et helle fra den skole, hvor de måske ikke oplever den store succes. Det er her, at den frie leg kan udfolde sig, og børnene vokser ind i nye fællesskaber.

Men det kræver tid og nærværende voksne, og begge dele er en mangelvare i nutidens fritidstilbud. Børnene er der i alt for få timer til, at der kan laves aktiviteter ud af huset. SFO'er og fritidshjem skulle være netop "et hjem i fritiden", hvor der skal være hyggeligt og roligt, og hvor aktiviteterne i høj grad foregår på børnenes præmisser i gode, trygge pædagogiske rammer.

SFO'er er, hvis man ser på børnenes opholdstid, noget af det, vi forældre betaler allermest for set i forhold til for eksempel dagtilbud. Så hvorfor kræver vi ikke mere indflydelse? Hvorfor accepterer vi, at den folkeskole, som skulle være gratis, rent faktisk sponsoreres af de timer, som i forvejen er sparsomme, til vores børns fritidsliv?

Lad os komme i gang, kære forældre, med at genskabe vores børns fritidspædagogik, så SFO bliver til andet end opbevaring!

Nyeste blogindlæg