12 Dec 2018  

KBH: Overskyet, 1 °C

Det ser sort ud

Blogs

Rikke G. F. Carlsson
Formand for Kommunistisk Parti i Danmark
Valgt som formand for KPiD i juni 2018. Har været medlem af partiets landsledelse de sidste 25 år. Opstillet en række gange som kandidat for kommunisterne ved regions- og kommunalvalget.
Blogindlæg af Rikke G. F. Carlsson
ons. 05. dec - 2018
tir. 25. sep - 2018

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 05. december, 2018, 07:55:40

Det ser sort ud

Udenlandske arbejdere knokler overalt i det danske samfund til usle lønninger og uden rettigheder. Der spekuleres helt bevidst i at spille os ud mod hinanden.

De er alle vegne, i mørket, i det skjulte, til sorte lønninger. De vasker vores trapper, bygger vores carporte, og maler din stue. De bygger også vores infrastruktur, metro, hospitaler. Arbejder i landbruget.

Støjberg konkluderer, at hvide mennesker integrerer sig bedre i det danske samfund. 

Det er så belejligt, så billigt og så effektivt. Ingen dovne pauser eller bøvl med fagforeninger. Det er som om, de bare er stærkere og mere arbejdsvillige.

I ”gamle dage” brugte man polakker til at plukke roer på Lolland Falster, man mente seriøst, at de havde en ekstra ryghvirvel? At de ligesom var bygget til det.

I dag har man lavet konkurrencer i tv. Se, de skifter hurtigere sengetøj på hotelværelset, end en dansker. Eller se, de bygger mere effektivt. Og dybere går en journalist ikke ind i emnet.

Vi er lige blevet præsenteret for en undersøgelse om, at vestlige indvandrere klarer sig bedre end ikke vestlige i optagelsesprøven til statsborgerskab! No shit Sherlock! Og dermed kunne Støjberg konkludere, at hvide mennesker integrerer sig bedre i det danske samfund. Tyg lidt på den.

Faren for fascisme

Lægger man det så sammen med alt det andet propaganda, der kører sideløbende, om voldtægt, ghettoplanen, bandeledere og sigøjnere, der ikke bliver smidt ud af landet, prisen på en flygtning kontra danske pensionister, tørklæder og så videre. Ja, så har vi lagt grundlaget til fascisme.

I Østrig hedder det sig helt stuerent, at fascisterne er demokratisk valgt. Folkets vilje? I Italien vokser fascisterne også frem fra bunden, fra folket.

Hvor fri er det nu lige vores vilje er?

Historien viste, at polakkerne ikke havde en ekstra ryghvirvel. Men indtil maskinen blev opfundet, tjente godsejerne fedt på den arbejdskraft. Hvad tv ikke viste, var fakta om sikkerheds- og miljøregler, arbejdsskadeforsikring, ferieregler og så videre. Ej heller det uendelige flow af arbejdskraft hentet fra Europa, som bliver udskiftet, når kroppen er brugt op.

Masser af propaganda om voldtægt begået af muslimer og mellemøstlige mænd ligger langt fra virkeligheden, den hyppigste voldtægtsmand er stadig hvid og dansker, siger Danmarks Statistik. Og vi kunne blive ved med at modbevise alle påstandene.

Manipulation

Men dette handler ikke om sandt eller falsk. Det handler om bevidst manipulation. Om at gøre løgne til sandhed. Arbejdsmarkedet er så usselt og presset nu, ligesom den nedskårede velfærd og vores private høje gæld. Vi må for gud skyld ikke gøre oprør og bryde ud af vores bur. Så hellere slås indbyrdes om den ene madskål, vi har fået tildelt. Og det skal så gå udover jøderne, undskyld de sorte, nå nej – muslimerne.

Ja historien gentager sig, fordi historiebøger bliver skrevet af sejrherren.

Nu er dilemmaet bare, at alt bygger på vækst og profit. Og jo mindre vi har at snolde for – ja det giver sig selv, så må priserne falde, og så er vi tilbage fra hvor vi startede. Sådan er kapitalismen, utak er de armes løn, det er de riges paradis, men jeg syn´s fand´me det er på tide, at vi viser alternativet: Socialismen.

Nyeste: Udland