16 Sep 2019  

KBH: Let skyet, 15 °C

Københavnernes jord

Blogs

Peter Schultz Jørgensen
Byplanlægger og forfatter
Har blandt andet skrevet bogen New York & kampen for byen samt artikelserien "Byen som politisk platform" i Arbejderen.
Blogindlæg af Peter Schultz Jørgensen
søn. 02. sep - 2018
søn. 24. jun - 2018
søn. 15. apr - 2018
søn. 11. mar - 2018
søn. 18. feb - 2018

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Søndag, 02. september, 2018, 04:10:44

Københavnernes jord

Vi er nødt til at tale om byens jord, inden de sidste arealer glider ud mellem fingrene på os.

Torsdag i sidste uge samlede nogle tusinde mennesker sig på Amager Fælled. På bannere stod: ’Metrogæld slår natur ihjel’, ’Red byens frie natur’ og ’Bevar Amager Fælled’. Det blev en flot og farverig march til protestmødet på Rådhuspladsen, hvor der var møde om sagen inde på rådhuset.

Baggrunden var, at tilsvarende massive protester sidste år mod opførelse af 2.500 boliger på Amager Fælled nord for Bella Center førte til, at flertallet bag projektet smuldrede i Borgerrepræsentationen. Op til kommunevalget var dét jo ikke en vindersag.

Skal hullerne i byen virkelig fyldes ud for at finansiere metroen?

Umiddelbart skulle man tro, at så bliver der bare bygget færre boliger. Men sådan hænger det ikke sammen. Indtægten fra grundsalget skal nemlig bruges til at bygge metro for. Det blev vedtaget ved lov i 1992 af Schlüter-regeringen. I stedet for at staten anlagde metroen ligesom motorveje, jernbaner og S-baner, blev borgernes jord pantsat til salg og privatisering. Det var i det hele taget en periode, hvor der blev truffet flere fatale beslutninger for København.

Byudviklingen blev lagt i hænderne på et udviklingsselskab, der nu er By & Havn. Selskabet skulle sælge de offentligt ejede havnearealer og dele af Amager Fælled. Københavns Kommune ejer i dag 95 procent af By & Havn. I kommunens årsrapport fra 2017 var gælden godt 17,5 milliarder kroner.

Konstruktionen betyder, at kommunens økonomi og byudvikling er gjort til et vedhæng til By & Havns grundsalg. Beslutningen om at droppe byggeriet af de 2.400 boliger efterlod et hul i kassen på 1,3 milliarder kroner. Overborgmester Frank Jensen udtrykte denne klemme, da han tidligere stillede spørgsmålet: ”Hvorfor ikke bygge de 2.400 boliger i stedet for at spare i de næste ti år?”

Her i august fremlagde Økonomiforvaltningen en rapport med alternative forslag til placering af boliger. Der var tre forslag til byggeri andre steder på Amager Fælled samt 29 andre lokaliteter rundt om i København, herunder blandt andre Femøren og Tiøren ved Amager Strand samt i Tingbjerg, for at opfylde ghettoplanen.

Fra at være en sag om Fælleden, som Amager Fælleds Venner har forsvaret for at bevare Strandengens natur, er det nu også blevet en bredere sag, der angår en større del af København og med flere perspektiver. Skal hullerne i byen virkelig fyldes ud for at finansiere metroen? Hvad nu hvis københavnerne vil noget andet – ikke vil være gidsler længere?

Havnen, Amager Fælled og andre grunde i byen er samfundsskabte og må derfor fortsat være en fælles demokratisk ejendom – et fælles gode. Er det ikke nu, vi skal have en debat om, hvilke af de arealer, som By & Havn ejer, der skal føres tilbage til københavnernes demokratiske rum – kommunen?

Eller endnu bedre, hvordan kan kommunen vikle sig ud af den neoliberale model for byudvikling, som staten pressede ned over hovedet på københavnerne?

Med en snærende gæld, en bundlinjeparalyseret byudvikling og en pantsat fremtid er By & Havn og selve selskabskonstruktionen på kollisionskurs med københavnernes by.

Vi er nødt til at tale om byens jord, inden de sidste arealer glider ud mellem fingrene på os. Om hvem der skal eje Københavns matrikler, og hvem der skal bestemme.