06 Jul 2020  

KBH: Spredte skyer, let regn, 13 °C

Hvor er boligbevægelsen?

Blogs

Morten Tarp
Advokat
Selvstændig advokat med speciale i blandt andet lejeret. Kan blive den første advokat, der fører en retssag, der sætter ghettolovgivningen på anklagebænken.
Blogindlæg af Morten Tarp
fre. 08. maj - 2020

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 08. maj, 2020, 09:00:03

Hvor er boligbevægelsen?

Kampen mod ghettoloven er først og fremmest drevet af enkeltpersoner, der har organiseret sig i Almen Modstand. Hvor er Boligselskabernes Landsforening og boligorganisationerne?

I overskriften er anvendt spørgeordet hvor, men en besvarelse af spørgsmålet forudsætter at vi først må overveje et spørgsmål med ordet hvad: Hvad er boligbevægelsen? Er det mon en folkelig bevægelse i stil med kvindebevægelsen, arbejderbevægelsen, anti-atomkraftbevægelsen eller husmandsbevægelsen?

Jævnligt hører man folk på venstrefløjen bruge ordet boligbevægelsen på en måde, hvor der menes den almene boligsektor i et ikke-defineret omfang (for eksempel "han er aktiv i boligbevægelsen" om en person, der har en tillidspost i et alment boligselskab).

Deltag i oprøret mod ghettostemplingen ved at støtte Almen Modstand og andre gode initiativer. Måske kan du bringe oprøret ind i dit boligselskab via din deltagelse i beboerdemokratiet.

Folkelig bevægelse

Nogle gange lyder det som om, der menes hele sektoren, og nogle gange beboerdemokratiet. I begge tilfælde er det upræcis og forblommet sprogbrug, som kun tjener simpel romantisering og forskønnelse. Det svarer til at forudsætte, at enhver kvinde var en del af kvindebevægelsen. Så hvad karakteriserer en bevægelse?

Den almene boligsektor rummer mange forskellige folk, heriblandt folk som er ansat i almene boligorganisationer og får deres løn uden at bevæge noget eller nogen. Der findes valgte repræsentanter, som besidder en post, men ikke ønsker andet end at blive siddende. Den almene boligsektor rummer også folk, som bare bor og ikke deltager i noget som helst. Mange af os bevæger sig i forvejen alt for lidt. Den almene boligsektor bevæger sig faktisk overhovedet ikke (det er jo en sektor). Det almene beboerdemokrati er heller ikke en bevægelse.

Begrebet folkelig bevægelse må forudsætte, at folk er sammen om en fælles sag, som ikke tilgodeses af det etablerede system, og at aktiviteterne ikke foregår i institutionaliserede rammer. Disse krav indebærer, at rammen skal være defineret nedefra (græsrod) og grundlaget frivilligt (idealistisk).

Sådan kunne man karakterisere lejerbevægelsen. Lejerbevægelsen organiserer folk, der bor til leje. Den har aldrig været rigtig stærk på samme måde som fagbevægelsen, og nu om stunder er lejerbevægelsen blevet en skygge af sig selv.

Lejerbevægelsen opstod efter Første Verdenskrig, og i mange år bestod den af en lang række lejerforeninger, som var lokalt forankret, medlemsstyret og baseret på frivillig indsats. Sådan er det næsten ikke mere. Flere af lejerorganisationerne er blevet professionaliseret, og aktiviteterne blevet begrænset til juridisk sagsbehandling. Nogle har droppet det folkelige, frivillige og foreningsbaserede grundlag og skal snarere sammenlignes med en virksomhed, hvor lejer kan købe rådgivning. Er det så stadig en bevægelse?

Lejerbevægelsen organiserer også beboere i den almene sektor. Almene lejere har jævnligt brug for hjælp til det modsætningsforhold, som eksisterer mellem lejer og boligselskab. Når der er skimmelsvamp eller asbest i boligen, er beboeren den svage part overfor det stærke boligselskab. Her gavner det ikke med forblommet tale om, at der ikke findes modsætningsforhold i den almene sektor. Den slags tale virker kun arrogant og nedladende.

Den almene boligsektor har skam også haft sine folkelige oprør. I 1970’erne var nyere bebyggelser belastet af høj husleje på grund af et højt renteniveau, og oprøret manifesterede sig i fælles huslejeboykot, som foregik flere steder i landet.

Oprør mod ghettostempling

Her i 2020 foregår et oprør mod den ghettostempling, som blev påbegyndt i 2010, og som blev skærpet kraftigt i 2018 med Folketingets vedtagelse af den såkaldte parallelsamfundspakke. Oprøret blev sat i gang af nogle enkelte personer og foregår nu via en samlet, folkelig græsrodsbevægelse: Almen Modstand.

Der er ikke meget oprør i Boligselskabernes Landsforening (BL) eller i boligorganisationerne. Det er måske også lidt meget at forvente, for BL er jo ikke en beboerorganisation (det er boligselskabernes forening). Men ghettostemplingen er angreb på hele den almene sektor, og fraværet af protest mod ghettostemplingen er pinligt for hele sektoren.

I den almene boligsektor findes nogle fantastiske kvaliteter i form af beboerdemokrati og balanceleje (balanceleje svarer til nonprofit). Princippet om balanceleje er et oprindeligt og vigtigt princip i den almene boligsektor. Beboerdemokratiet er et godt princip, men det er ikke en bevægelse. Beboerdemokratiet er nemlig i allerhøjeste grad institutionaliseret, for det er fastsat ved lov. Allerede af den grund er det ikke en bevægelse. Beboerdemokratiet har heller ikke noget højere ideelt formål. Formålet er primært af praktisk art, herunder at administrere bebyggelsen og give beboerne indflydelse på ”egne bo-forhold” (§ 5 b i almenboligloven).

Jeg synes, at enhver beboer i den almene boligsektor bør deltage i beboerdemokratiet. Du skal bare ikke bilde dig selv ind, at du deltager i en folkelig bevægelse. Den ære kræver mere end det.

Du bør selvfølgelig også deltage i oprøret mod ghettostemplingen ved at støtte Almen Modstand og andre gode initiativer. Måske kan du bringe oprøret ind i dit boligselskab via din deltagelse i beboerdemokratiet.

Hvis du er aktiv og samler flere, og I sammen gør det godt – så kan det udgøre en folkelig bevægelse.

Nyeste blogindlæg
af Karen Helveg Petersen
af Peter Kay Mortensen
af Susanna Dyre-Greensite
af Kirsten Normann Andersen
af Peter Jacques Jensen