11 Apr 2021  

KBH: Overskyet, let regn, 4 °C

Kampen for retfærdig løndannelse fortsætter efter OK21

Blogs

Mona Striib
Mona Striib, Forbundsformand FOA

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 07. april, 2021, 12:10:05

Kampen for retfærdig løndannelse fortsætter efter OK21

Når urafstemningen om OK21 er overstået, så tager vi fat på kampen for retfærdig løndannelse i den offentlige sektor og for at indhente lønefterslæbet for de kvindedominerede fag.

Om kort tid er urafstemningerne om OK21 resultatet afsluttet. I skrivende stund er der to organisationer i Sundhedskartellet, hvor et flertal af medlemmerne har stemt nej.

I kommer til at høre fra os om retfærdig løndannelse i den offentlige sektor og også om lønefterslæbet for de kvindedominerede fag.

FOA har afholdt digitale medlemsmøder, og det har været tydeligt, både på disse møder men også via meldingerne fra hovedbestyrelsesmedlemmer, at der ikke har været voldsom stor appetit på konfliktscenarie som en mulighed. Alligevel var der mange, som mente, at vi måtte kunne nå et resultat, hvor alle fik 3.000 kroner mere om måneden.

Det er en kamp, jeg meget gerne vil stå i spidsen for. Der er dog lidt flimmer. Dels startede kampagnen om 3.000 kroner om måneden til alle, lang tid efter at der var udtaget krav og udvekslet krav med arbejdsgiverne.

Det gav i sig selv temmelig meget forvirring. En del medlemmer forstod ikke, hvorfor vi ikke kæmpede for lige præcis det krav.

En gordisk knude

Som en hel del ved, så er det nærmest en uløselig og gordisk knude at få skabt den forandring i lønsystemet i den offentlige sektor, som er nødvendig for at få en retfærdig løndannelse.

Det kræver nemlig, at vi forhandler i krone/øre-stigning fremfor procentvise stigninger, når vi forhandler de generelle lønstigninger.

Det er et krav, som FOA også denne gang rejste.

Forhandlingsfællesskabets organisationer er desværre ikke enige i dette krav. Kun 3F og FOA rejste kravet denne gang.

Til gengæld har forhandlingsudvalget aftalt, at vi i overenskomstperioden skal gå ombord i analyser, beregninger og vurderinger af løndannelsen. Herunder også den kæmpe udfordring at typiske kvindefag er indplaceret for lavt.

Et dårligt udgangspunkt

Jeg bemærkede, at regeringen her under overenskomstforhandlingerne var meget skarpe på at holde sig ude af forhandlingerne. Vi skal heller ikke, og vil heller ikke have direkte indblanding i overenskomstforhandlingerne, men – og der ER et meget stort MEN – det er Folketinget, der sidder på pengekassen. Det er regeringen, der indgår budgetaftaler med kommuner og regioner, og når statens forlig er indgået, så ER det rammen for, hvad vi kan forhandle om i de kommunale og regionale forhandlinger.

Det var med både ærgrelse og frustration, at jeg fra sidelinjen kunne iagttage, at kravet fra skatteministeren blandt andet betød, at Finansministeriets skøn over lønudviklingen blev nedskrevet. Det betød allerede som udgangspunkt et minus på rammen.

Vi gik altså ombord i de kommunale og regionale forhandlinger med en ramme på 6,75 vel at mærke inklusive en reststigning. Da reststigningen var forskellig på henholdsvis det statslige, regionale og kommunale område, betød det forskellige muligheder.

Den næste mur, vi mødte, var håndteringen af reguleringsordningen. Det betød afregning på rammen som udgangspunkt fremfor den sædvanlige metode, at reguleringsordningen er gældende for hele perioden, og at udsving dermed kan håndteres i perioden. Det var endnu et minus både i de kommunale og regionale forhandlinger. Det er aftalt, at parterne i perioden skal kigge på dette og også kommer til at kigge på lønindex fra Danmarks Statistik.

Kunne vi så ikke bare være gået fra forhandlingsbordet og blæst til konflikt med de helt store fanfarer. Nej, situationen var, at vi på de fleste arbejdspladser allerede arbejdede i nødberedskabstilstand. Coronasituationen kaldte ikke på fanfarerne.

Trædesten til forbedringer

Er jeg som FOA-formand og formand for Forhandlingsfællesskabet tilfreds med resultatet af OK21?

Ja, det er jeg. På trods af situationen og på trods af rammen fik vi forhandlet en god anvendelse og fik lagt trædesten til mange vigtige elementer, for eksempel arbejdsfællesskaber, psykisk arbejdsmiljø, fuldtid, timelønsansættelser og midlertidigt ansatte. Alle elementer vigtige forudsætninger for at få anstændige ansættelsesforhold.

Derfor har jeg anbefalet et JA til resultatet, selv om jeg bestemt er fyldt med frustration over en smal ramme.

I kommer til at høre fra os om retfærdig løndannelse i den offentlige sektor og også om lønefterslæbet for de kvindedominerede fag.

Den stemme bliver klar og tydelig, men vi skal lige igennem urafstemningerne denne gang, så tager vi fat.

Nyeste blogindlæg