19 Sep 2019  

KBH: Let skyet, 13 °C

Vil regeringen det åbne demokrati?

Blogs

Mads Bilstrup
Formand for Dansk Socialrådgiverforening
Uddannet som socialrådgiver i 1992. Aktiv i fagligt arbejde i over 20 år.

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 07. marts, 2019, 07:20:53

Vil regeringen det åbne demokrati?

Det er bekymrende, at Justitsministeriet foreslår en ændring af vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed, der fjerner en klar og afgørende formulering om ret til at videregive oplysninger om kritisable forhold.

Justitsministeriets forslag til ændring af vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed modarbejder idealet om åbenhed og gennemsigtighed i den offentlige sektor. Det er demokratisk stærkt betænkeligt.

Det vil utvivlsomt skabe usikkerhed blandt ansatte, der overvejer at gå videre med oplysninger, som kan skade deres arbejdsplads.

De seneste år har budt på en lang række afsløringer af svindel, manipulation og lovbrud i både det private og det offentlige. Det gælder for eksempel skandaler som Hvidvasksagen, Tibet-sagen, sagen om udbytteskat og svindlen i Socialstyrelsen. Sager, som vi kun kender til, fordi enkeltpersoner ansat i organisationer, virksomheder og ministerier har haft modet til at afsløre dem.

Derfor var det bekymrende, da Folketinget i 2013 vedtog en ny offentlighedslov, som gjorde det lettere for ministerierne at skjule dokumenter for offentligheden.

Bekymrende ændring

Og derfor er det bekymrende, at Justitsministeriet nu foreslår en ændring af vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed, der fjerner en klar og afgørende formulering: ”Offentligt ansatte kan som udgangspunkt videregive ikke-fortrolige oplysninger til pressen eller andre eksterne parter”.

Formuleringen fastslår klart og tydeligt, at offentligt ansatte har ret til at videregive oplysninger om kritisable forhold til pressen eller for eksempel deres fagforening – så længe oplysningerne ikke er fortrolige som for eksempel en borgers private oplysninger.

Desværre foreslår Justitsministeriet nu, at formuleringen fjernes og erstattes med en række forbehold, der vil gøre denne meget uklar. Det vil utvivlsomt skabe usikkerhed blandt ansatte, der overvejer at gå videre med oplysninger, som kan skade deres arbejdsplads – også selvom det har offentlighedens interesse.

Jeg vil gerne give et konkret eksempel, der illustrerer, hvorfor offentligt ansatte skal kunne ytre sig om kritisable forhold uden frygt for repressalier.

I 2015 kom det frem, at Odense Kommune gav socialrådgiverne på børneområdet besked om at lukke hver femte sag om udsatte børn på grund af et presset budget. Socialrådgiverne nægtede og valgte i stedet at gå til pressen og afsløre kommunens ulovlige adfærd.

Sagen betød, at offentligheden fik kendskab til kommunens lovbrud, og den ansvarlige chef for kommunen Børne- og Ungeforvaltning fik en fyreseddel.

Frygt for at udtale sig

Det er blot et ud af en lang række eksempler på afsløringer, som ethvert demokrati bør hilse velkommen. Desværre viser den ene undersøgelse efter den anden, at en stor del af de offentligt ansatte frygter at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen. De forventer, at det vil medføre negative konsekvenser for dem. Det er vi nødt til at ændre på.

Hvis ikke offentligheden kan få indsigt i, hvilke beslutninger myndighederne træffer og på hvilket grundlag, øger det risikoen for magtmisbrug og knægtelse af borgernes rettigheder. Det nedbryder borgernes tillid til systemet og skatteborgernes tillid til, at deres penge forvaltes ordentligt. Når offentligt ansatte deltager i debatten, er de med til at udvikle og forbedre den offentlige sektor.

Derfor bør regeringen sikre, at vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed også i fremtiden klart og utvetydigt slår fast, at medarbejderne i det offentlige som udgangspunkt har ret til at videregive ikke-fortrolige oplysninger.