11 Dec 2019  

KBH: Overskyet, let regn, 4 °C

Kontanthjælpsloftet er uansvarligt – både socialt og økonomisk

Blogs

Mads Bilstrup
Formand for Dansk Socialrådgiverforening
Uddannet som socialrådgiver i 1992. Aktiv i fagligt arbejde i over 20 år.

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 02. maj, 2019, 07:38:57

Kontanthjælpsloftet er uansvarligt – både socialt og økonomisk

Regeringens forsøg på at sælge kontanthjælpsloftet er forrykt. De påstår, at 450 er kommet i arbejde, men tallet er ekstremt usikkert. Til gengæld er det sikkert, at antallet af fattige er steget langt mere.

”Med kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen har vi sikret, at det bedre kan betale sig at arbejde end at være på offentlig forsørgelse. Det er både godt for den enkelte og for vores fælles økonomi”.

Kontanthjælps-loftet har stort set ingen virkning har på beskæftigelsen.

Sådan sagde finansminister Kristian Jensen, da han forleden – igen – udråbte kontanthjælpsloftet til en succes. Men regeringens forsøg på at sælge kontanthjælpsloftet er simpelthen forrykt.

Det bygger på Finansministeriets analyse af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglens effekt, som kom i sidste uge. Den konkluderer, at 450 mennesker på kontanthjælp i 2017 kom i arbejde som følge af de to tiltag. 450 mennesker – måske! For regnestykket er nemlig ekstremt usikkert.

Meget lille effekt

Analysen kommer oven på en anden analyse fra regeringen, som for godt et år siden kom frem til et andet tal, nemlig 600. Den analyse mødte dog så massiv kritik fra eksperter, at regeringen måtte trække den tilbage, men også dengang hævdede regeringen, at tallet viste kontanthjælpsloftets positive virkning.

Det er absurd.

For det første fordi effekten er meget lille. De seneste år er der skabt masser af arbejdspladser på grund af en stærk økonomisk vækst. Derfor er tusindvis af mennesker kommet i arbejde – for eksempel faldt antallet af mennesker på kontanthjælp med godt 46.500 fra 2015 til 2018, og her udgør 450 mindre end én procent.

Regeringen forventede selv, at kontanthjælpsloftet og timereglen ville få 700 i arbejde, men ikke engang denne beskedne forventning kan Finansministeriet få tallene til at indfri.

Ekstrem høj pris

For det andet fordi prisen for at få de 450 mennesker i arbejde er ekstremt høj. Kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen presser mennesker, der i forvejen har det meget svært. Mange af dem havner i fattigdom, og det samme gør deres børn.

Vi ved fra undersøgelser, at blot et enkelt år i fattigdom stiller børn markant ringere end andre børn senere i livet. For eksempel øger det risikoen for at havne på førtidspension og stå uden arbejde eller uddannelse.

Det er tragisk for alle dem, der får dårligere livsbetingelser, og på langt sigt er det også meget dyrt for samfundet. Alligevel regner Finansministeriet ikke med negative effekter af kontanthjælpsloftet.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet havde 62.000 børn i 2016 forældre, der blev ramt af enten kontanthjælpsloftet eller timereglen. Dermed rammes 137 børn, hver gang én kommer i arbejde. Det er forstemmende og dybt socialt uansvarligt.

Endelig fordi selve tallet – de 450 mennesker – er ekstremt usikkert. Faktisk viser analysen, at blot 250 af de 450 modtog kontanthjælp, før de kom i arbejde. Af de resterende 200 modtog 100 dagpenge, men ville ifølge analysen være overgået til kontanthjælp uden loftet.

De sidste 100 er faktisk slet ikke kommet i job, men er summen af de ekstra timer, som kontanthjælpsmodtagere ifølge analysen arbejder ved siden af deres ydelse på grund af loftet.

Konklusionen er, at kontanthjælpsloftet stort set ingen virkning har på beskæftigelsen, men til gengæld sender tusindvis af mennesker ud i fattigdom. Det er beskæmmende.

Nyeste blogindlæg