16 Jul 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 20 °C

Gør hvert år til et Marx-år

Blogs

Lotte Rørtoft-Madsen
Medlem af Kommunistisk Partis landsledelse
Har været organiseret kommunist siden 1978. Har været redaktør af Arbejderen og arbejdet som tolk. Har siden 2007 arbejdet som sekretær i Københavns Kommune.
Blogindlæg af Lotte Rørtoft-Madsen
ons. 30. maj - 2018
ons. 21. mar - 2018
ons. 10. jan - 2018
tor. 26. okt - 2017
ons. 23. aug - 2017

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 21. marts, 2018, 07:32:46

Gør hvert år til et Marx-år

De begreber og den metode, som er kernen i marxismen, er den dag i dag uundværlige redskaber til at få hold om, hvad der sker i vores turbulente verden, hvorfor det sker – og hvordan verden kan forandres.

Man kan med rette kalde 2018 for Marx-år. Flere begivenheder og udgivelser, knyttet til Marx og hans virke og værk, kan fejre runde eller halvrunde dage i år. Eksempelvis udkom Det Kommunistiske Partis Manifest for 170 år siden – og Marx blev født for 200 år siden.

Marxismens største styrke ligger i dens forandringskraft.

Udover verden markerer kommunister og marxister årsdagene, og herhjemme har Kommunistisk Parti taget initiativ til at afholde et Marx-seminar på selve 200 års dagen den 5. maj. Det kommer du til at læse mere om her i avisen, så ikke flere ord om dét.

Det britiske tidsskrift Financial Times satte for et par uger siden et par topdirektører til at give deres bud på, hvad der er godt og skidt i Det Kommunistiske Partis Manifest. De mente nok, at manifestet stadig har værdi ”set i lyset af en ødelæggende finanskrise, en hvirvelvind af sociale forandringer, folkelig afsmag for finanskapitalister og udbredt revolutionær aktivitet”.

Klassekamp eller ej

Men, skriver de, nu er der jo ikke mere en arbejderklasse og en kapitalistklasse, der står over for hinanden. Der er ulighed. Der er dem, der har (The Haves) og dem der ikke har (The Not-Haves).

Og vejen frem består i, at de, der ikke har, får mere. For eksempel gennem ”aktie-aktivisme”, så de store firmaer overtages indefra: ”Tænk på milliardærer som Bill Gates, Warren Buffett og Mark Zuckerberg, der allerede støtter filantropiske bestræbelser på at komme uligheden til livs,” skriver de to topdirektører.

Men holder vi for alvor fast i marxismen, så vil vi vide, at uligheden ikke er en årsag i sig selv, men et udtryk for kapitalismens grundlæggende klasseopdeling, som stadig den dag i dag har ejerskabet til produktionsmidlerne som omdrejningspunktet. Det er det ejerskab, der giver den endegyldige magt. Så i sidste ende er det privatejet til produktionsmidlerne, vi skal til livs.

I visse kapitalkredse er man bevidste om, hvad marxismen rummer – og om at den stadig har stor forklaringskraft. ”Den eneste økonomiske model, der kan forklare, hvad der sker i dag, er marxisme,” erklærede Saxo Banks liberale cheføkonom Steen Jakobsen over for Berlingske i december 2016. Og han uddybede:

”Hvis man helt neutralt ser på, hvilken bog, der bedst beskriver verden lige nu, kommer Das Kapital tættest på. Marxismen peger på, at man ultimativt frarøver købekraften fra arbejderne ved at underbetale dem. Det er basically det billede, vi har i dag.”

Mere end en økonomisk model

Den liberale økonom har her fat i, hvorledes marxismen forklarer de kapitalistiske kriser. Også dét er en vigtig bestanddel af marxismen. Men marxismen er ikke kun en økonomisk model, og den har ikke kun en stor forklaringskraft. Dens største styrke ligger i dens forandringskraft.

De begreber og den metode, som er kernen i marxismen, er den dag i dag uundværlige redskaber til at få hold om, hvad der sker i den turbulente verden, hvorfor det sker – og hvordan verden kan forandres, så vi kommer udbytning og undertrykkelse til livs.

Og det er der så sandelig mere brug for end nogensinde.

Så lad os gøre hvert år til et Marx-år!

Nyeste: Idekamp

13. jul. 2018 - 10:03
13. jul. 2018 - 08:13
12. jul. 2018 - 08:40
11. jul. 2018 - 08:12
10. jul. 2018 - 08:39
10. jul. 2018 - 08:13