13 Nov 2019  

KBH: Spredte skyer, 4 °C

EU eller kaos?

Blogs

Line Barfod
Advokat hos Foldschack & Forchhammer
Advokat hos Foldschack & Forchhammer. 48 år gammel. Uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet. Tidligere MF'er for Enhedslisten.
Blogindlæg af Line Barfod

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 31. oktober, 2016, 09:01:02

EU eller kaos?

Der findes andre måder at opbygge internationalt samarbejde end ved en stærk union, hvor en elite af stærke virksomhedsinteresser, topembedsmænd og politikere kan bestemme hen over hovedet på borgerne.

Når man følger næsten alle de danske medier i denne tid, så fremstår det, som om man enten fortsætter udviklingen med mere og mere EU, eller også bliver det et nationalistisk kaos, måske endda en eller flere nye krige i Europa.

Det nordiske samarbejde er opbygget efter folkeligt pres, og har opnået store resultater, samtidig med at man har demokratiske strukturer. 

Men der findes andre måder at opbygge internationalt samarbejde end ved en stærk union, hvor en elite af stærke virksomhedsinteresser, topembedsmænd og politikere kan bestemme hen over hovedet på borgerne. Og kan straffe de lande, der ikke straks retter ind og gør, hvad der bliver sagt.

Det nordiske samarbejde er opbygget efter folkeligt pres, og har opnået store resultater, samtidig med at man har demokratiske strukturer.

De nordiske lande har i mange hundrede år haft indbyrdes krige, og nogle har været kolonier under andre af de nordiske lande. Men det er alligevel lykkedes at opbygge et uenighedsfællesskab, hvor vi kan diskutere indbyrdes og have vidt forskellige holdninger. Men ud af det når vi frem til nogle tiltag, vi kan blive enige om. Og de bliver så gennemført. Men med plads til nationale forskelle. Selvom vi tilstræber for eksempel ens love for familie- og arveret, så er der alligevel forskelle udfra nationale særlige behov/traditioner.

En anden international organisation, man ikke hører meget til, er Europarådet, selvom de har opnået store resultater. Den europæiske menneskerettighedskonvention med tilhørende domstol har haft kolossal betydning for udvikling af menneskerettigheder i de europæiske lande.

Hverken Nordisk Råd/Ministerråd eller Europarådet kan udstede bøder eller lignende sanktioner. Men den bløde magt, der ligger i ønsket om at være med i det gode selskab, har vist sig at være utrolig stærk.

Vi tager ofte de goder, vi har opnået, for givet. Men som også den nyeste historie viser os, så kan vi lynhurtigt miste dem, hvis ikke vi løbende forsvarer dem.

Også derfor er det et skråplan, når mange i dag argumenterer for EU med den begrundelse, at så kan nogle udefra redde os fra Dansk Folkeparti og andre, der fører en politik, vi er uenige i.

Hvis vi ønsker en anden politik i vores land, så er der ingen vej udenom at få politisk flertal for en anden politik. Alle, der støtter menneskerettigheder og demokrati, er nødt til at tage debatten.

Rigtig mange mennesker oplever at leve i frygt for at miste arbejde, bolig, tryghed, eller måske har de aldrig opnået det. Vi er nødt til at lytte til deres problemer, og sammen med dem finde andre løsninger end at sende kvinderne tilbage til kødgryderne og lukke grænserne for flygtninge og indvandrere.

Og hvis vi vil have demokratiske internationale samarbejder, så er vi nødt til hele tiden at arbejde for dem og udvikle dem.

Verdens ledere har med FN's 17 verdensmål valgt at sætte nogle ambitiøse mål for verden, der i høj grad bygger på nordiske/nordeuropæiske værdier. Herunder mål 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner. Den nordiske model for opbygning af en stærk international organisation, der bygger på blød magt, kan være et godt forbillede.