22 Jul 2018  

KBH: Skyfrit, 24 °C

Danskerne foretrækker nordisk forbund fremfor EU-medlemskab

Blogs

Lave K. Broch
1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
Cand.scient.pol. Kampagnekoordinator og organisationssekretær i Folkebevægelsen mod EU. Bestyrelsesmedlem i tænketanken NyAgenda. Medlem af Radikale Venstre samt en af initiativtagerne bag Radikalt EU-kritisk Netværk.

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 21. juni, 2018, 08:14:22

Danskerne foretrækker nordisk forbund fremfor EU-medlemskab

En ny og repræsentativ meningsmåling viser, at hvis danskerne stilles over for alternativet om et nordisk forbund i stedet for fortsat EU-medlemskab, vælger danskerne det nordiske forbund.

Efter Brexit-afstemningen i Storbritannien har mange danske medier tegnet et dystert billede af udsigterne for briterne, når de til næste år træder ud af EU. Og forskelige meningsmålinger viser, at et flertal af danskerne er positive over for EU.

Jeg synes, at det er fantastisk, at et klart flertal bakker op om et nordisk forbund i stedet for EU-medlemskab.

Men nu viser en ny og repræsentativ meningsmåling, at hvis danskerne stilles over for alternativet om et nordisk forbund i stedet for fortsat EU-medlemskab, vælger danskerne det nordiske forbund. Jeg er desuden sikker på, at Storbritannien vil få flere fordele end ulemper, når de træder ud af EU.

En ny og repræsentativ meningsmåling foretaget af Sentio viser, at et klart flertal af danskerne – 44,5 procent – foretrækker et nordisk forbund i stedet for dansk EU-medlemskab, der kun støttes af 36,2 procent af danskerne.

Flertal i alle regioner

I alle regioner i Danmark er der flertal for et nordisk forbund, og målingen viser også, at der er stor tværpolitisk støtte til et nordisk forbund i stedet for dansk EU-medlemskab.

Der er flertal for et nordisk forbund blandt vælgerne af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet. Mens der er flertal for dansk EU-medlemskab blandt vælgerne af Venstre, Radikale Venstre, De Konservative samt SF. 

Men i disse partier er der også store mindretal, der foretrækker et nordisk forbund. For eksempel støtter 43,33 procent af Radikale Venstres vælgere et nordisk forbund, mens fortsat dansk EU-medlemskab støttes af 50 procent af de radikale vælgere.

SF’s vælgere er stort set delt på midten i det 45,24 procent støtter et nordisk forbund, og 47,62 procent støtter dansk EU-medlemskab.

Målingen blev gennemført i perioden 1-5. juni i år, og 1006 personer er interviewede. Sentio har udført målingen for mig, Frit Norden, Retsforbundet, Nødvendigt Forum og Radikalt EU-kritisk netværk.

Det spørgsmål, som Sentio stillede respondenterne, var:

“Hvis der kunne etableres et nordisk forbund bestående af Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige med fælles politik inden for en lang række områder for eksempel. miljø, retspolitik og udenrigspolitik samt handelsaftaler med EU og andre lande – og du fik valget mellem, at Danmark skulle indgå i det nordiske forbund eller være medlem af EU. Hvad ville du så stemme for?”

Samarbejde fra neden

Jeg synes, at det er fantastisk, at et klart flertal bakker op om et nordisk forbund i stedet for EU-medlemskab, især i en situation hvor et kæmpe flertal på Christiansborg arbejder for, at vi skal afgive endnu mere magt til EU for eksempel i forbindelse med Bankunionen, og uden at der har været en kampagne for et nordisk forbund.

Norden vil, som jeg ser det, kunne blive et Canada i Europa. Canada har jo et gunstigt samarbejde med USA, men fører samtidig selvstændig politik både indenrigs- og udenrigspolitisk. Vi – de nordiske lande – kan også samarbejde med EU uden at være med i EU.

Personligt er jeg tilhænger af et nordisk statsforbund. Det vil ikke kun være til gavn for os i Norden. Det vil også være til gavn for verden.

Og nej, min vision om et nordisk statsforbund er ikke en drøm om en nordisk centralistisk union. Det nordiske alternativ skal på ingen måde være en dårlig kopi af EU.

Det skal være et samarbejde, der er opbygget på en helt anden måde fra neden, og hvor der er plads til forskellighed, skattefinansieret velfærd, et bæredygtigt miljø og et globalt udsyn.

Ja til Norden – Nej til EU-staten!

>>Læs rapporten her

Nyeste: Idekamp

13. jul. 2018 - 10:03
13. jul. 2018 - 08:13
12. jul. 2018 - 08:40
11. jul. 2018 - 08:12
10. jul. 2018 - 08:39
10. jul. 2018 - 08:13