16 Jan 2021  

KBH: Spredte skyer, -6 °C

Corona er også et arbejdsmiljøproblem

Blogs

Kirsten Normann Andersen
Medlem af Folketinget for SF
Ordfører for blandt andet velfærd, sundhed, boliger og kommunalpolitik. Tidligere formand for FOA Aarhus.
Blogindlæg af Kirsten Normann Andersen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 23. november, 2020, 11:00:10

Corona er også et arbejdsmiljøproblem

Fra arbejdspladserne lyder meldinger om arbejdsgivere, der afviser at sende ansatte med risiko for coronasmitte hjem og sikre ordentlig forebyggelse. Det skal der gøres noget ved nu.

Virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige institutioner skal tage et større medansvar for at forebygge smittespredning.

Arbejdsgivere skal påtage sig et stort ansvar for at sende potentielt smittede medarbejdere hjem.

I løbet af en enkelt weekend modtog jeg ikke mindre end tre vidt forskellige henvendelser, som alle handlede om arbejdsgiveres manglende hensyn til potentiel smitte med corona.

De tre medarbejdere udtrykte bekymring for både eget og andres helbred. Og de er ikke alene. Alt for mange medarbejdere er bekymrede for, om de risikerer at blive smittet, når de er på arbejde. Og nogle er mere udsatte end andre.

Alt for mange ansatte i sundhedssektoren er selv blevet smittet, mens de var på arbejde og tog sig af syge patienter. Men også ansatte i transportsektoren og i forretninger har været særligt udsatte. De møder mange forskellige mennesker hver eneste dag, og faktisk toppede chauffører listen over faggrupper, som oftest blev smittet, da man lavede den første opgørelse i foråret.

Truet med fyreseddel

Mens vi har fokuseret målrettet på forebyggelse af smitte i forhold til de mest sårbare og forebyggelse af smitte i vores fritid, så er det min vurdering, at der er plads til forbedringer, når det gælder forebyggelse i hverdagen på arbejdspladserne. Det bekræftede de tre henvendelser.

Den ene henvendelse var fra en buschauffør, som netop havde modtaget en besked fra smittestopappen, at hun havde været tæt på en borger, som var konstateret smittet.

Vejledningen fra appen var tydelig. Hun skulle lade sig teste og undgå tæt kontakt med andre – indtil hun havde fået testsvar. Arbejdsgiveren var imidlertid af den opfattelse, at hun skulle passe sit arbejde – medmindre hun havde symptomer på smitte.

Den anden borger fik det samme svar fra sin arbejdsgiver. Hans nærmeste makker var konstateret smittet. De to samarbejdede tæt i hverdagen – men anmodning om at kunne gå hjem og lade sig teste – og dermed undgå eventuel smitte af en anden makker blev afvist. Han blev tværtimod lovet en fyreseddel, hvis han ikke mødte på arbejde, så længe han i øvrigt ikke havde symptomer.

Kasino tier om smitte

Den tredje medarbejder manglede heller ikke arbejde. Kasinoer er nemlig ikke omfattet af nedlukning af natteliv, og de har overtaget mange af de kunder, som ikke har andre steder at gå hen.

Det betød fuldt hus hver eneste aften – med uddeling af kort og jetoner. Informationer om smitte blandt gæster eller ansatte skulle de ansatte holde hemmeligt, og især var det svært for de ansatte, at de ikke måtte få information om, hvorvidt en gæst eller en kollega havde været smittet.

Det gjorde det umuligt for den enkelte at tage nødvendige forbehold i fritiden, og det stod heller ikke klart, hvornår det ville give mening at blive testet.

Risikoen for at blive smittet med corona er stor, hvis man i hverdagen er sammen med mange mennesker. Risikoen stiger, jo flere forskellige mennesker du skal være sammen med. Og i hvert eneste møde med et andet menneske, så er der også kontaktflader bag den pågældende, som spiller en rolle for, hvor stor risikoen for smitte reelt er.

Fokus på forebyggelse

Jo større kontaktflader, vi har i hverdagen, jo større risiko er der for, at vi kan smitte sårbare familiemedlemmer. Det er et paradoks, som reelt er årsagen til, at mange sårbare borgere har isoleret sig – eller været tvunget til at være isoleret i rigtig lang tid.

Derfor skal der fokus på forebyggelse i hverdagen. På uddannelsesinstitutioner, i skoler og daginstitutioner skal børn og unge opdeles i små grupper, så man i hverdagen kun møder de samme elever, lærere og pædagoger.

På sygehusene, i ældreplejen og på bosteder skal patienter og borgere så vidt muligt kun møde de samme få ansatte, fordi man på den måde både beskytter de ansatte og de sårbare patienter og borgere mod de mange kontakter, som øger risikoen for smitte.

Og på arbejdspladserne skal man altså i gang med det samme. De ansatte skal så vidt muligt kun arbejde sammen med de samme få kolleger.

Men først og fremmest skal arbejdsgivere påtage sig et stort ansvar for at sende potentielt smittede medarbejdere hjem, så vi sikrer, at en kollega, som har været i kontakt med en smittet, ikke risikerer at smitte en kollega.

Jo mindre smittekæder, jo større chance for, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan følge med i smitteopsporingen. Men utrygheden for de ansatte skal også tages alvorlig, og her kan Arbejdstilsynet også gøre en indsats.

Vi skal holde hverdagen i gang, men vi skal samtidig forebygge smitte. Det skal vi af hensyn til de sårbare, som helst ikke må smittes, men det skal vi også i respekt for de mange, som må holde deres virksomhed lukket på grund af restriktioner. For det er og bliver forebyggelsen, som baner vejen for den knækkede smittekurve, som er en forudsætning for, at vi kan åbne samfundet lidt mere op igen.