19 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, dis, 13 °C

Hvem skal nu betale

Blogs

Kirsten Halsnæs
Professor i Klima og økonomi på DTU, økonom, medlem af FN's klimaekspertpanel.
Har en lang erfaring i forskning i klimapolitik og bæredygtig udvikling i relation til klimatilpasning og til reduktion af drivhusgasser med fokus har på samarbejde med udviklingslande, Kina og Indien, har deltaget som ledende forfatter i FN's klima ekspertpanel, IPCC.
Blogindlæg af Kirsten Halsnæs
tir. 16. jun - 2015
tir. 28. apr - 2015
tir. 03. mar - 2015
man. 03. nov - 2014
tir. 23. sep - 2014

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 03. november, 2014, 21:07:10

Hvem skal nu betale

På tide, at igangsætte en slags samfundsøkonomisk indsats, hvor husejere og andre kan få teknisk bistand og måske et mindre tilskud over en kortere tidshorisont til at investere i klimasikring.

Efterårets mange oversvømmelser, som har været en følge af ekstrem regn, har rejst en række fornyede diskussioner om, hvem der skal bære de økonomiske tab ved klimaændringer i Danmark.

Interessant nok er der ved at danne sig et mere præcist billede af, hvad der sker, når klimaet ændrer sig, og det har vist sig, at skaderne som vi nu har set, giver et noget andet billede end konklusionerne i mere teoretiske og hypotetiske betragtninger om risiko versus omkostninger ved klimapolitik.

Hvad har vi tidligere sagt

Jeg har selv gennem mere end 20 år været med til at skrive populære bøger i Danmark om, hvad klimaændringer kunne betyde, og vi har her ofte konkluderet, at det bliver vådere og varmere, og der kan blive brug for lidt omlægning af landbruget og for bedre kystsikring, men det er ikke det store problem.

Vi skal se udfordringerne i øjnene i stedet for at stikke hovedet i busken ligesom strudsen Rasmus.

Selv om, at det er meget usikkert, om vi ikke kan konkludere, at de sidste års oversvømmelser i byer og på land er tegn på permanente klimaændringer, så kan der alligevel drages nogle vigtige konklusioner om sårbarhed ved ekstreme vejrhændelser.

Hvis vi for eksempel tager udgangspunkt i oversvømmelserne i København, viser det sig, at den menneskelige faktor i klimasårbarhed spiller en større rolle, end hvad vi har kunnet forudse. Hvem havde ventet, at Rigshospitalet og akutfunktionerne var så sårbare overfor oversvømmelser, og hvem havde ventet, at motorveje ud til lufthavnen var blokeret i mange dage af vand efter oversvømmelserne?

Min konklusion er, at vi ikke helt kan forudse, hvad der sker, og det er et argument for, at vi satser på noget mere klimatilpasning, end hvad der kunne følge af en simpel økonomisk optimering.

Hvem får regningen

Oversvømmelserne fra Bodil i december 2013 og efterårets oversvømmelser har rejst en diskussion i medierne om, hvem der skal bære omkostningerne. Forsikringsselskaberne har været på banen, politikerne er alarmeret, og foreløbige løsninger er fundet, hvor Stormrådet, som vi alle betaler til, skal betale for skaderne. Men er det en holdbar løsning?

En af mine bekymringer er her, at de skadesramte får en meget dårlig dækning fra Stormrådet. Der er stor selvrisiko, og dækningen falder, hvis der igen kommer skader på de samme ejendomme.

Var det så ikke på tide, at igangsætte en slags samfundsøkonomisk indsats, hvor husejere og andre kan få teknisk bistand og måske et mindre tilskud over en kortere tidshorisont på for eksempel fem år til at investere i klimasikring. Ordningen kunne også integreres i tilstandsrapporter ved ejendomshandler, som supplement til energimærkning og blive et incitament til at investere i klimasikring.

Et modargument har været, at så falder ejendomspriserne, og vi skal derfor hellere undgå at dokumentere risici. Regningen vil dog alligevel vise sig, når næste oversvømmelse sker, så jeg vil argumentere for, at vi ser udfordringerne i øjnene og finder en økonomisk løsning i stedet for at stikke hovedet i busken ligesom strudsen Rasmus, som ender med at være spærret inde i et bur i ZOO i Jørgen Clevins berømte børnebog. 

Nyeste blogindlæg