05 Aug 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 18 °C

Tid til endeligt opgør med overforbruget

Blogs

Jesper Petersen
Talsmand for Holmegaard Mose Komiteen
Miljøjournalist, ornitolog og foredragsholder. Talsmand for Holmegaard Mose Komiteen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 17. april, 2020, 11:43:06

Tid til endeligt opgør med overforbruget

Ingen kan overskue, hvad konsekvenserne af coronakrisen bliver. Forhåbentligt lærer vi, at vi må gøre op med vort overforbrug. Lærer af vores fejl, inden det er for sent.

Da genbrugspladserne genåbnede først på måneden, fik jeg booket en tid og kørt et trailerlæs kassable ting afsted.

Hvordan vi luger ud i de fremtids-løse adfærdsformer, som en alt for spekulations-økonomistyret – og for lidt livsbaseret – samfundsmodel har skabt?

Først slog jeg et smut forbi skrothandleren med 60 kilo metalaffald. Det var lige lovlig lidt at ulejlige med, men jeg var nysgerrig efter at kende prisen. 10 øre per kilo, faldet 70 procent de sidste par uger, erfarede jeg. Så jeg fik seks kroner overført til min bankkonto!

Genbrugspladser chokerer mig, hver gang jeg besøger dem. Ikke al den fornuftige affaldssortering, men derimod de skræmmende mange forskellige ting industrikulturen frembringer samt – ikke mindst – brugbare ting, der smides ud.

Knapt brugte sofasæt, alle familiens næsten nye cykler og meget mere har jeg set smidt i storskraldscontainere. 

Pippi, we need you

Vi mangler nogle tusind tingfindende Pippi Langstrømper med superkræfter, som ingen Kling & Klang kan stoppe.

For som det er nu, er det forbudt at genbruge de brugbare ting. Klunseri er strafbart og anmeldes, informeres der tydeligt om på skilte. 

”IKKE klunseri er strafbart”, burde der stå, foreslog min catalanske hustru, en dag vi snakkede om emnet. I hendes hjemland er genbrugspladserne små sammenlignet med vores.

Spaniens store antal illegale immigranter, høje arbejdsløshed og ringe understøttelse gør meget af det, vi smider ud herhjemme, til det rene guld, som man dér ikke har råd til at lade gå til spilde.

Engang ville vi køre vores gamle, defekte køleskab hen på den lokale, catalanske genbrugsplads, men nåede ikke engang at få det ind i bilen ud for vores lejlighed, før en familie rumænere i en van spurgte, om de måtte få det.

Den spanske middelklasse er stort set lige så overforbrugende som vi nordeuropæere. Værre endda på nogle punkter. For eksempel til bare at dumpe deres affald på første og bedste ubebyggede sted.

En lille del af brugbare ting indleveret på genbrugspladserne sælges i Affald+’s genbrugsbutikker. Men kun når de oprindelige ejere specifikt har tilladt, at deres ting videresælges og genbruges.

Coronakrisen tydeliggør den moderne verdens ubæredygtighed og voksende sårbarhed. Tænk på alle de mange millioner i den moderne verdens storbyer, der lige nu er tvunget i karantæne i små lejligheder med en TV- eller computerskærm som eneste vindue ud til verden.

Stop madspild

Ingen kan overskue, hvad konsekvenserne af coronakrisen bliver. Forhåbentligt lærer vi, at vi må gøre op med vort overforbrug. Lærer af vores fejl, inden det er for sent.

For eksempel at få verdens madspild stoppet.

En tredjedel af al den mad, der produceres til mennesker, går til spilde. Det drejer sig om 1,3 milliarder tons om året. Svarende til mere end halvdelen af verdens årlige kornhøst.

Knap en million tons mad smider vi danskere hvert år ud herhjemme. Ansvarlig for 3,8 procent af Danmarks samlede CO2-udledning.

Danmarks landbrugsproduktionen udleder samlet endnu mere CO2. Fra en produktionsform primært tilpasset et kassabelt økonomisk system. Blandt andet i form af en overdimensioneret korn- og svineproduktion, som reducerer den endelige fødevareproduktion med over 60 procent ved at sende kornet igennem et unødvendigt ekstra fødeled.

Vi danskere og regeringen har grund til at være tilfreds med håndteringen af coronakrisen. Indtil nu. Der er udvist stor ansvarlighed og medmenneskelighed. Vi skal være glade for at bo her og ikke i for eksempel USA.

Men den store prøve mangler vi endnu at bestå. Genåbningen af Danmark. Og allervigtigst: Hvordan vi luger ud i de fremtidsløse adfærdsformer, som en alt for spekulationsøkonomistyret – og for lidt livsbaseret – samfundsmodel har skabt?

Jeg har de seneste dage fulgt den hastigt fremvoksende tørke. Den mishandlede godsmark, jeg bor ved siden af, hvor der for to uger siden blev sået roer, ligner en støvørken.

Vejrudsigten de næste 10 dage lover bragende sol og ikke en dråbe regn. April er på vej til at blive rekordtør. Ovenpå et vinterhalvår der druknede i regn.

Hvad hvis vækstsæsonen bliver som forrige år? Har regeringen en plan for det?