14 Aug 2018  

KBH: Spredte skyer, 18 °C

Saakashvili og freden

Blogs

Jens Jørgen Nielsen
Cand. mag. i historie og idehistorie, lektor på Niels Brock
Har boet i mange år i Rusland og Baltikum og arbejdet som projektansat og bl.a. også været korrespondent for Politiken. Taler flydende i russisk og følger meget med i russiske medier. Har skrevet en række bøger om Rusland og Polen. Er med i RIKO, Rådet for International Konflikthåndtering.
Blogindlæg af Jens Jørgen Nielsen
tor. 07. jun - 2018
ons. 11. apr - 2018
ons. 14. feb - 2018
ons. 13. dec - 2017

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 13. december, 2017, 09:02:47

Saakashvili og freden

Georgiens tidligere præsident Mikhel Saakashvili er nu anholdt i Ukraine af sin tidligere allierede – landets præsident. Vesten har været meget tæt på at slippe denne uligevægtige person ind i NATO og bidrage til en storkrig med Rusland.

Inden for de seneste år er konflikten mellem NATO-landene og Rusland vokset med nærmest accelererende hast. Sikkerhedssituationen er efter manges mening værre end under den kolde krig, mens Sovjetunionen stadig eksisterede. En person har været med under denne eskalering i forskellige roller. Hans navn er Mikhel Saakashvili. For et par dage siden blev han fængslet i Ukraines hovedstad Kijev, hvor statsanklageren vil sigte ham for opfordring til oprør og samarbejde med Kreml.

Kan USA finde på at satse på Saakashvili – også i Ukraine?  Så vil situationen i både Ukraine og i hele Europa blive om muligt endnu mere ustabil.      

Saakashvili udgør en klar tråd i den nye kolde krig. Han er georgier, født i Tbilisi i det daværende Sovjetunionen. Har universitetsgrader fra både Kijev og fra et par amerikanske universiteter. I 2003 var han leder af et oprør mod Georgiens daværende præsident Edward Sjevardnadze. Bevægelsen for at fjerne Sjevardnadze var en del af de såkaldte farverevolutioner, dvs. oprør, som USA støttede og delvist finansierede. De fulgte alle et bestemt mønster og resulterede i, at der kom meget pro-amerikanske og anti-russiske ledere til magten.

Saakashvili blev valgt til præsident i Georgien i 2004 – og for anden gang i januar 2008. Han arbejdede intenst på at få Georgien ind i NATO og indgik i et omfattende samarbejde med den amerikanske hær. USA's præsident, George W. Bush, ønskede, at Saakashvili skulle være spydspids for den amerikanske globale demokratiske revolution.

På NATO topmødet i Bukarest i april 2008 pressede USA på, for at optage Georgien og Ukraine i NATO. Ruslands præsident Vladimir Putin var der også, og han advarede om at optage disse to lande. Tyskland og Frankrig var modstandere af denne NATO-udvidelse, så det blev ikke til noget i denne omgang.

Men Saakashvili helmede ikke. Han angreb Sydossetien den 7. august samme år. Det er en republik, som allerede inden Sovjetunionens opløsning, ønskede selvstændighed fra Georgien. Sydossetien ønskede at forene sig med deres etniske fæller i Nordossetien, som ligger i Rusland. Da Saakashvili kom til magten gjorde han det klart, at han ville have både Sydossetien og Abkhasien assimileret i Georgien. Saakashvili var sikker på, at hans amerikanske venner ville hjælpe ham.

Saakashvilis tropper bombede civile bygninger, et trecifret antal mennesker omkom, der omkom også russiske styrker, hvilket fik Rusland til at reagere og jage de georgiske soldater på flugt langt ind på georgisk territorium. Saakashvili havde regnet med USA's hjælp mod russerne og havde formentlig ikke regnet med russerne resolutte aktion mod ham. Men realismen sejrede.

USA hjalp ham ikke i handling, nok i ord. Hjemme i Georgien gik det tilbage for Saakashvili. Rusland blokerede for en lang række georgiske fødevarer (især vin). Og der var ikke rigtig perspektiv i samarbejdet med EU. Han forlod præsidentembedet i 2013, snart efter fulgte retssager for korruption og magtmisbrug.

Han flygtede fra landet og endte hos sin tidligere studiekammerat, Ukraines præsident Petro Porosjenko, fik ukrainsk statsborgerskab og blev guvernør i Odessa. Han var også rådgiver i Kijev, hvor han diskuterede muligheden af atomkrig mod Rusland.

I november 2016 forlod han Odessa med en svada mod sin gamle ven Porosjenko om magtmisbrug og uhelbredelig korruption. Han fik frataget sin ukrainske statsborgerskab, så han var statsløs. I efteråret 2017 vendte han tilbage med en dagsorden om at vælte Porosjenko.

Han marcherede mod Kijev med sine tilhængere, han ønskede et nyt Maidan mod den nye Janukovitj, som han kaldte Porosjenko. I Kijev kravlede han op på taget af et højhus og talte til forsamlingen, truede med at hoppe ud og begå selvmord, hvis politiet kom efter ham. Han blev arresteret – men en gruppe tilhængere tvang politiet til at løslade ham. Et par dage senere blev han dog forsvarligt låst inde og et anklageskrift er på vej.

Der rejser sig nu et par spørgsmål. Saakshvili er meget nær ven med senator John McCain og andre tilsvarende typer i USA. De har hele tiden støttet, at Vesten skulle give denne næppe helt afbalancerede Saakashvili kraftige våben og adgang til NATO.

Både Bush, McCain og en række fremtrædende amerikanere så et stort lys i Saakashvili. Vesten har været meget tæt på at slippe denne uligevægtige person ind i NATO og bidrage til en storkrig med Rusland. Hvor var dømmekraften? For det andet, hvem skal McCain nu holde med, formentlig vil både Saakashvili og Porosjenko ringe til McCain og bede om et godt råd. Kan USA finde på at satse på Saakashvili – også i Ukraine? Så vil situationen i ikke bare Ukraine, men hele Europa blive om muligt endnu mere ustabil.      

Nyeste: Idekamp

Nyeste: Kultur