18 Apr 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 12 °C

Socialt frikort skal skubbes i gang

Blogs

Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
Generalsekretær for Caritas Danmark og medlem af repræsentantskabet for Kofoeds Skole. Tidligere energiminister og folketingsmedlem for Kristeligt Folkeparti.
Blogindlæg af Jann Sjursen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 07. februar, 2019, 08:12:21

Socialt frikort skal skubbes i gang

Der er nu gået over en måned af forsøgsperioden på to år, og der er så vidt vides endnu ikke visiteret ret mange, hvis nogen, borgere til brug af det sociale frikort.

Den 1. januar 2019 trådte det sociale frikort i kraft for en forsøgsperiode på to år. Det sociale frikort giver mulighed for, at socialt udsatte borgere kan tjene op til 20.000 kroner skattefrit, uden at blive modregnet i for eksempel kontanthjælp.

Jo flere muligheder og chancer socialt udsatte borgere har jo bedre.

At socialt udsatte kan få en chance for at blive en del af arbejdsfællesskabet på vilkår, som passer til dem, og dermed tjene egne penge, bakker Rådet for Socialt Udsatte kraftigt op om.

Derfor afholdt Rådet en kick-off-konference om det sociale frikort i januar – her offentliggjorde Rådet en rapport og et inspirationskatalog lavet sammen med Cabi, om hvordan kommunerne bedst muligt kan implementere ordningen.

Som visiterende myndighed får kommunerne nemlig en helt central rolle i forhold til at sikre en smidig visitation og få lokale virksomheder og organisationer med på vognen, så der oprettes og formidles jobs, der er egnede til målgruppen for det sociale frikort.

Som børne- og socialminister Mai Mercado (K) sagde i sin åbningstale på konferencen, ordningen skal blive en succes!

Oddsene imod sig

Men det sociale frikort har oddsene imod sig fra start. Med en forsøgsperiode på blot to år kommer det til at kræve en stor indsats at få ordningen i gang og gøre den til en succes, inden evalueringen går i gang.

Der er nu gået over en måned af forsøgsperioden, og der er så vidt vides endnu ikke visiteret ret mange, hvis nogen, borgere til brug af det sociale frikort. Og det er endnu uklart, hvor mange jobs der er oprettet hidtil. Så med andre ord: vi er endnu ikke kommet i gang.

Nu handler det for alvor om at komme ud af starthullerne. Særligt for kommunerne, som sidder i en helt central nøgleposition i forhold til, om ordningen bliver en succes eller ej.

De må først og fremmest i gang med at visitere borgere til det sociale frikort. Gerne ud fra de oplysninger, der allerede ligger, så borgerne automatisk visiteres, når de kontakter kommunen med henblik på at få et socialt frikort.

Kommunen skal ud og sammen med de sociale organisationer informere borgerne om, at de kan gøre brug af det sociale frikort og hvordan. Til det formål har både Socialstyrelsen og Rådet for Socialt Udsatte udarbejdet materiale, der kan udbredes til både fagpersonale, borgere og virksomheder.

Ud over stepperne

Sociale organisationer kan medvirke ved for eksempel at oprette jobbørser eller jobbazarer, hvor lokale virksomheder kan finde arbejdskraft til at få taget hånd om nogle af de opgaver, der ikke bliver løst i det daglige.

Virksomhederne og erhvervslivet skal engageres og hjælpes til at se de fordele, der kan være i at gøre en ekstra indsats i nærområdet, få plus på CSR-regnskabet og samtidig få løst nogle opgaver.

Jo flere muligheder og chancer socialt udsatte borgere har jo bedre. Derfor håber Rådet for Socialt Udsatte, at kommuner, erhvervsliv og organisationer vil støtte op og lægge sig i selen for at få det sociale frikort ud over stepperne.

Nyeste blogindlæg
af Karina Rohr Sørensen
af Kristian Gaardsøe
af Line Barfod
af Karen Helveg Petersen
af Jacques Hersh
af Karsten Hønge

Nyeste: Idekamp

16. apr. 2019 - 08:14
12. apr. 2019 - 08:51
12. apr. 2019 - 08:14
12. apr. 2019 - 08:11

Nyeste: Kultur