29 Nov 2020  

KBH: Overskyet, 0 °C

Fordøm voldstroende i 2020

Blogs

Jan Øberg
Fredsforsker, direktør for transnational.live
Dr. i sociologi. Har arbejdet som fredsforsker i 40 år, dels som gæsteprofessor ved forskellige universiteter rundt i verden, dels som konfliktanalytiker, mægler og rådgiver i konfliktområder som alle dele af Jugoslavien, Somalia, Georgien, Burundi, Irak og Iran. Er medstifter af Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning, TFF, i Lund

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Søndag, 05. januar, 2020, 09:10:56

Fordøm voldstroende i 2020

Det er kun moralsk og intellektuelt dovne mennesker, der argumenterer for vold som det første valg – før alle andre midler er blevet prøvet og fundet virkningsløse. Altså, for volden som andet end en absolut sidste udvej på vegne af det fælles bedste, (som FN-erklæringen gør).

Hvert eneste af de store problemer, menneskeheden står over for, har sin rod i vold.

Hvordan kan det dog være, at så mange bliver ved med at tro på volden som en løsning, når den i virkeligheden er mod-produktiv, uintelligent og tillige den dyreste af alle politiske virkemidler?

Gør fordømmelse af voldstroende til en verdensbevægelse, og vi får et godt nyt fredsår 2020! De ville også vinde på det.

Brugen af vold medfører uden undtagelse, at det problem, der står mellem konfliktparter, bliver både bredere og dybere og enhver løsning mere besværlig. Volden gør det oprindelige problem 10 gange større.

Synes du, det var en overdrivelse, når jeg i første linje skrev “hvert eneste problem …”? Så tænk på krigene, hadet, menneskerettighedskrænkelser, tortur, fattigdom, uretfærdighed, fordomme, mediers profitmaksimering (fake, udeladelser, fordrejning og løgn), våbenhandel, racisme, regimeforandring, imperialisme, atomvåben, miljøødelæggelse, korruption – og hadefulde angreb på hinanden på sociale medier …

Det handler alt sammen om vold.

Den kan være fysisk, direkte, indirekte, verbal, psykologisk. Personlig eller systembaseret. Den kan være strukturel, altså indbygget i et systems virkemåde, uden at der er et individ, der gør vold på et andet. Den kan være kulturel, kønsbaseret og – ikke mindst – den ligger under hele klimaspørgsmålet: Vold mod Moder Jord på enhver måde – fra udvindelse af ressourcerne til nedsviningen.

Vold indebærer altid, at et potentiale bremses eller dræbes. Når folk dør som følge af sult, så dør de tidligere, deres potentielle livslængde reduceres.

Vi skal og må ændre den tankegang og de normer, der leder til, at volden accepteres, betragtes som naturlig. Normativitet er vigtigt og magtfuldt: Vi siger nej til noget, simpelthen fordi det er forkert. Under vores værdighed. Uciviliseret.

Normforandringer har skabt store forandringer. Vores holdninger til rygning: Ingen tør sidde og pulse i et TV-studie i dag. Vi fordømmer forældre og lærere, der slår deres børn. Greta Thunberg har fået folk til at tænke over deres miljøpåvirkning og reducere den.

I det nye år bør vi arbejde for en normforandring med hensyn til vold: Enhver, der tror på volden i sig selv, bør blive betragtet på samme måde, som vi i dag ser på slaveejere, krigsforbrydere, menneskehandlere, voldtægtsforbrydere og dem, der misbruger børn seksuelt.

Det er kun moralsk og intellektuelt dovne mennesker, der argumenterer for vold som det første valg – før alle andre midler er blevet prøvet og fundet virkningsløse. Altså, for volden som andet end en absolut sidste udvej på vegne af det fælles bedste, (som FN-erklæringen gør).

Vi skal lære at kritisere og fordømme de voldstroende – dem, der forbereder, bruger og legitimerer den nøgne vold, mens andre midler står til rådighed.

Og vi skal huske på John Lennons meget kloge udsagn om, at “systemet ved lige præcis, hvad det skal gøre ved folk, der bruger vold. Det eneste, det ikke véd, er, hvad det skal stille op med ikke-vold og med humor.”

Derfor skal vi bruge ikke-vold og humor. Freden fremelsker begge, volden dræber dem begge. Og politik er blevet både for voldstroende, (både højre, midten og venstre hvis vi skal bruge den gamle dimension), og humorforladt.

Nu kan jeg høre læsere, der indvender, at fordømmelse af voldstroende også er vold. Det kan man sige. Men det skal vi da også kun gøre, når vi samtidig giver dem en liste over, hvad de i stedet burde gøre. Men vi kan ikke blive ved med at behandle voldstroende anderledes end de andre, vi fordømmer af moralske grunde.

Og endelig er der så den ret til selvforsvar, der også står i FN-erklæringen. Den er helt okay. Og hvis alle lande gik over til rene militære og civile selvforsvarsformer, der ikke kan bruges til at angribe nogen, ja så ville verden jo også være blevet uendeligt meget mere fredelig.

Gør fordømmelse af voldstroende til en verdensbevægelse, og vi får et godt nyt fredsår 2020! De ville også vinde på det.