23 Aug 2019  

KBH: Spredte skyer, 17 °C

Kapitalismen og politiske tilgange

Blogs

Jacques Hersh
Dr.scient.pol, professor emeritus
Dr.scient.pol, professor emeritus i udviklingsstudier og internationale forhold. Har skrevet bøger om kulturrevolutionen i Kina, imperialismen og kapitalismens udviklingssystem
Blogindlæg af Jacques Hersh
ons. 29. maj - 2019
ons. 27. mar - 2019

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 13. december, 2018, 15:26:00

Kapitalismen og politiske tilgange

I dag er historiens største militære alliance NATO godt i gang med at forberede sig på krig i Europa og andre dele af verden.

Der kan ikke herske tvivl om, at den politiske forvirring er stor, hvad angår forståelsen af kapitalismens verdenssystem.

Den teoretiske forståelse af kapitalismen kan have gavn af inddragelsen af de tre ideologiske paradigmer, liberalisme, økonomisk nationalisme og marxisme.

For de antikapitalistiske kræfter i den vestlige verden er det nødvendigt at forstå, at revolutioner ikke har formået at bibringe omvæltninger af kapitalismen.

Forklaringen kan ifølge Samir Amin være, at systemets struktur fra begyndelsen var imperialistisk. Uden denne historiske forståelse er kampen handikappet.

I politisk forstand var det systemets globale polarisering, som gjorde det muligt at mindske klassekampens konflikter i centerlande (imperialistiske lande) på bekostning af periferien (kolonier, ulande, 3. verden).

Den teoretiske forståelse af kapitalismen kan have gavn af inddragelsen af de tre ideologiske paradigmer (liberalisme, økonomisk nationalisme og marxisme), som blev udviklet og anvendt under institutionaliseringen af den kapitalistiske/imperialistiske samfundsmodel.

Omdrejningspunktet for denne opstilling er knyttet til disse perspektivers bidrag til forståelsen af den globale kapitalisme. Hvad angik liberalismen, er det dennes tiltro til markedet som styringsinstrument for Englands økonomiske udvikling, der promoveres.

Derigennem bliver statens rolle overset. Men det var først efter erobringen af Indien og besejringen af Kina i Opium-krigen samt en protektionistisk handelspolitik imod indiske og kinesiske varer, at den industrielle revolution gjorde England til forkæmper for frihandel.

Tvetydigheden i den liberale politiske økonomi blev stærkt kritiseret af den økonomiske nationalisme, som beskyldte liberalismen for at være hyklerisk. Faktisk anvendte de andre ilande (USA, Tyskland og Japan) protektionisme som beskyttelse af deres økonomier mod konkurrence fra de mere avancerede centerlande (England).

Mens markedet blev og er centralt for liberalismens diskurs, var staten afgørende (også for England) for den økonomiske nationalisme. For den marxistiske tilgang var klassekampen og det socialistiske perspektiv afgørende.

I forhold til verdenshandel erklærede Marx sig som tilhængere af frihandel, fordi den økonomiske nationalisme var konservativ, mens frihandelssystemet er destruktivt og fremskynder således den sociale revolution.

Marx skrev ikke direkte om imperialismen, Det var Lenin, der formulerede en teoretisk forståelse af fænomenet som en organisk struktur, der indebærer kampen mellem imperialistiske lande om tilegnelsen af kolonier. Lenin var klar over, at disses udbytning kunne anvendes til at neutralisere modstanden imod kapitalismen og fremme ”socialimperialisme”.

I den leninistiske optik var/er militarismen og krig en bestanddel af imperialismens væsen. I dag er historiens største militære alliance NATO godt i gang med at forberede sig på krig i Europa og andre dele af verden. Det er i disse farvande, som venstrefløjen er tvunget til at navigere i.