28 Nov 2020  

KBH: Overskyet, tåge, -3 °C

”Which side are you on?”

Blogs

Jacques Hersh
Dr.scient.pol, professor emeritus
Dr.scient.pol, professor emeritus i udviklingsstudier og internationale forhold. Har skrevet bøger om kulturrevolutionen i Kina, imperialismen og kapitalismens udviklingssystem

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 03. juni, 2020, 08:16:17

”Which side are you on?”

Der kan ikke herske tvivl om, at ”verdenssamfundet” i disse år gennemgår en dyb krise, hvis udfald enten vil betyde en fortsættelse af Vestens (USA) nuværende hegemoni over resten af verden, eller restens (Kina) frigørelse fra denne dominans.

Som Pete Seeger sang i 1960’erne, skal venstrefløjen overveje, hvilken side den er på i en verden i forandring.

I dette sammenhæng kan der ikke herske tvivl om, at ”verdenssamfundet” i disse år gennemgår en dyb krise, hvis udfald enten vil betyde en fortsættelse af Vestens (USA) nuværende hegemoni over resten af verden, eller restens (Kina) frigørelse fra denne dominans.  

Forfatteren gør opmærksom på, at siden 1776, da USA opnåede selvstændighed fra britisk kolonialisme, har De forenede Stater kun kendt fem år uden krig!

Uanset hvordan man vender eller drejer det, vil denne historiske konfrontation medføre strukturelle og politiske/ideologiske forandringer i samfundenes måde at fungere på. På grund af den ulige udvikling vil processen nok blive uensartet med forskellige varianter. 

Eurocentrisme

På nuværende tidspunkt er risikoen stor for en global konflikt mellem forkæmpere for en multipolær verdensorden og den amerikanske dominans af verdenssystemet!

Den stilsigende vestlige forståelsesramme af konfrontationen bygger en ideologisk konstruktion, der går under betegnelsen ”Eurocentrisme”. Denne tilgang anskuer de ikke-vestlige kulturer ud fra værdier og teorier udviklet under den europæiske kolonialismes og imperialismes ”glansepoke”! 

Som følge af denne ”erkendelse” anses Vesten for at være det bærende element af en konstant vestlig overlegenhed. Det vil sige, at den europæiske kultursfære er/har været den vigtigste del af verden samt modellen for de ikke-europæiske samfund!

Dette bevirker, at de koloniale folks historie og perspektiver bliver undergravet. Denne dekonstruktion legitimerer desuden den vestlige verdens interventionisme i disse landes ideologi og struktur. 

Siden Den kolde Krigs ophør har USA's politiske elite søgt at institutionalisere landets geopolitiske placering som leder af den frie verden med betegnelsen ”American Exceptionalism”!

Virkeligheden bag USA's rolle er dog problematisk. I en ny bog, ”No More War” fokuserer Dan Kovalik opmærksomheden på den nation, som i moderne tider har deltaget i flest krige eller militære besættelser. 

Forfatteren gør opmærksom på, at siden 1776, da USA opnåede selvstændighed fra britisk kolonialisme, har De forenede Stater kun kendt fem år uden krig! 

Som et interessant sidespring kan det bemærkes at Samuel Huntington, der lancerede tesen om ”Civilisationers sammenstød”, var klar over Vestens voldelige fortid. I sin bog skrev han: ”Vesten vandt verden ikke på grund af sine ideers eller værdiers eller religions overlegenhed … men på grund af dets overmod i anvendelsen af organiseret vold. Vesterlændinge glemmer ofte denne kendsgerning, ikke-vesterlændinge gør det aldrig”.

Brug for en verdensfredsbevægelse

Problematiseringen af Vestens ideologiske overbygning fortjener større opmærksomhed fra de politiske kræfter, der identificerer sig som antikapitalistiske. I en artikel for nylig under titlen ”The U.S. Military is hell-bent on trying to overpower China” skrev den indisk-amerikanske professor Vijay Prashad: ”Fraværet af en stærk verdensfredsbevægelse med evne til at forhindre amerikanernes opbygning er af afgørende betydning for vores klode. Behovet for en sådan bevægelse kunne ikke være større.”

Tiden er inde for venstrefløjens politiske kultur at inddrage verdens udvikling og perspektiver for fremtiden. Under kolonialismen og imperialismen blev begreberne om ”Den hvide mands byrde” og ”Mission civilisatrice” i henholdsvis England og Frankrig brugt til at legitimere de to imperialistiske landes ageren i deres kolonier. 

Desuden blev denne hykleriske ideologiske overbygning anvendt til at neutralisere modstanden i metropolerne. Historisk har venstrefløjen i metropolerne fundet det vanskeligt at forkaste kolonialismen og imperialismen. Det nye venstre i 1960'erne satte forståelsen af Vestens hykleri på dagsordenen.

I den situation, verden befinder sig i, er det på tide for venstrefløjen at befri sig fra ”Eurocentrismens” falske diskurs. Modsat, vil en tilpasning til den herskende ideologi betyde, at venstrefløjen forbliver vores tids nyttige missionærer eller idioter!