22 Oct 2019  

KBH: Overskyet, 12 °C

Velfærdsløft nu

Blogs

Jørgen Petersen
Formand for Kommunistisk Parti
Formand for Kommunistisk Parti og medlem af partiets landsledelse.
Blogindlæg af Jørgen Petersen
tir. 03. sep - 2019
man. 13. maj - 2019
ons. 27. feb - 2019
ons. 21. nov - 2018

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 03. september, 2019, 08:59:50

Velfærdsløft nu

Forhandlingerne om økonomiaftaler for kommuner og regioner er i gang. Regeringen er også ved at lægge sidste hånd på finansloven for 2020. Resultatet vil give et klart billede af, om regeringen vil levere det velfærdsløft, man lovede i valgkampen. Der er grund til at forberede sig på nye kampe.

Lars Løkkes fald og krisen i Venstre trækker de store overskrifter. Det har givet regeringen ro til at forberede både økonomiaftaler med kommuner og regioner og finansloven for 2020. Og den holder kortene meget tæt til kroppen.

Regningen for krisen er på alle måder betalt af arbejderklassen.

Under valgkampen og i det såkaldte forståelsespapir med regeringens støttepartier blev der givet klare signaler om, at regeringen har "velfærden som sin hovedprioritet" og generelt vil arbejde for "et mere retfærdigt samfund". 

Rundt om i kommuner og regioner svinges sparekniven igen i år, sådan som det er sket i en årrække. Der udskrives fyresedler, og den kollektive velfærd forringes. Igen og igen protesteres der. I de seneste uger mod nedskæringerne for de handicappede i København og blandt dagplejemødre på Fyn.

Men protesterne omtales generelt ikke i de store medier. Det er med til at dæmpe protesterne.

Effektiviseringer fortsætter

Regeringen har lovet at lade udgifterne til velfærd stige i takt med, at der bliver flere børn og ældre. Men et egentligt velfærdsløft kommer ikke af sig selv.

Nu skal regeringen stå sin prøve. Vil den levere det lovede velfærdsløft eller ej. Vil den generelle snak blive omsat i konkrete forbedringer for velfærdssamfundets brugere og en sikring af flere hænder i den offentlige sektor og bedre arbejdsforhold til de ansatte?

Den tidligere regering indførte et såkaldt moderniserings- og effektiviseringsprogram, der pålagde kommunerne årlige "besparelser" for en milliard kroner, hvor halvdelen skal afleveres til statskassen.

I Finansministeriets økonomiske redegørelse, som regeringen netop har fremlagt, fremgår det, at den nye regering vil fortsætte med denne politik.

Noget kunne tyde på, at regeringen vil give flere penge til nogle få iøjnefaldende områder, hvor der har været stor faglig og politisk aktivitet – for eksempel ved at indføre minimumsnormeringer i daginstitutionerne – som formodentligt vil blive indfaset over en årrække.

Men der er ikke engang skyggen af udsigt til, at regeringen vil sikre helt centrale krav, som fagbevægelsen har rejst i årevis. Det gælder ikke mindst en nødvendig regulering af dagpengene og et opgør med det såkaldte velfærdsforlig, som betyder, at Danmark er på vej mod at få verdens højeste pensionsalder.

Efterslæb på lønnen

De seneste års økonomiske vækst har betydet, at rekordmange er i beskæftigelse. 240.000 flere er kommet i arbejde siden krisen, og regeringen forventer, at tendensen fortsætter i de kommende år. Det betyder nye store skatteindbetalinger.

Men den såkaldte "jobfest" har ikke medført nævneværdige lønstigninger på det danske arbejdsmarked. Der er et stort efterslæb på arbejderklassens løn, hvad der i høj grad har medvirket til milliardprofitterne i de store virksomheder.

Økonomien i kommuner og regioner holdes i et jerngreb i kraft af Danmarks tilslutning til EU's finanspagt, som lægger stramme rammer for de offentlige udgifter.

Da Danmark ikke er med i euroen, er regeringen ikke tvunget til at følge pagtens bestemmelser. Men regeringen har meget klart slået fast, at man vil efterleve finanspagten, budgetloven og stabilitets- og vækstpagten. 

Det er en politik, der vil fortsætte med at skabe ulighed i det danske samfund og betyde nye angreb mod velfærden og den offentlige sektor. 

Det er således ikke tilfældigt, at finansminister Nicolai Wammen forsøgte at tale forventningerne til et velfærdsløft ned, da han fremlagde resultatet af regeringens såkaldte kasseeftersyn over den økonomi, den tidligere regering efterlod.

Pengene er der

Men der er masser af penge i det danske samfund. Problemet er, at værdierne i Danmark, som skabes af det store flertal, fordeles stadigt mere skævt. Regningen for krisen er på alle måder betalt af arbejderklassen.

Det kan der kun rettes op på, hvis regeringen viser politisk vilje. Alene i den forrige regeringsperiode vedtog man skattelettelser for ikke mindre end 22 milliarder.

Pengene er først og fremmest skaffet ved at udhule alle velfærdsydelser, ikke mindst dagpengene, efterlønnen og folkepensionen og ved fyring af 40.000 offentligt ansatte.

Regeringen vil fortsætte Danmarks oprustning og bruge milliarder på både køb af jagerfly og deltagelse i USA's og NATO's krige rundt om på kloden. Senest overvejer man at deltage i USA's blokade i Hormuzstrædet og i krigen i Syrien.

Alle disse penge mangler i dag i de offentlige kasser. En tilbagerulning af skattelettelserne – som især er kommet de velstillede og virksomhederne til gavn – vil kunne finansiere et generelt velfærdsløft. Der er god grund til at forberede sig på nye kampe til efteråret.

Nyeste blogindlæg

Nyeste: Idekamp