16 Jul 2020  

KBH: Overskyet, 17 °C

Partnerskab med Trump – en farlig kurs

Blogs

Jørgen Petersen
Formand for Kommunistisk Parti
Formand for Kommunistisk Parti og medlem af partiets landsledelse.
Blogindlæg af Jørgen Petersen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 21. januar, 2020, 08:42:07

Partnerskab med Trump – en farlig kurs

Krige og brud på konventionerne, mord, trusler og afpresning er hyppige redskaber i præsident Trumps værktøjskasse. Strategiske partnerskab med USA er en farlig kurs for Danmark.

Rigsretssagen mod Trump er nu i gang. Den amerikanske præsident anklages for at true og afpresse sin ukrainske kollega til at finde politisk snavs mod demokraten Joe Biden, som kæmper for at blive sit partis præsidentkandidat og dermed er en potentiel trussel mod Trumps genvalg.  

Regeringen er mere nervøs for kritik fra Trump end for at handle i modstrid med folkeretten.

Det er kun et par uger siden, Trump gav ordre til at myrde den iranske general Soleimani.

Trump påskud var i første omgang, at Soleimani planlagde et angreb på fire amerikanske ambassader. Senere måtte Trump indrømme, at der ikke fandtes dokumentation for denne påstand.  

Hvorfor bliver et så alvorligt brud på international ret ikke fordømt af den danske regering? Trumps terrorangreb kunne have bragt ikke alene de danske soldater i Irak i livsfare, men udløst endnu en storkrig i Mellemøsten.

Mange af USA's europæiske allierede har soldater i Irak – herunder Danmark. Ingen af disse allierede blev informeret af Trump inden angrebet. Det blev kun Israel, som i øvrigt længe havde presset på for at få myrdet den iranske general, der har spillet en central rolle i kampen mod IS i både Irak og Syrien.

Trump kræver af sine europæiske allierede, at de danser efter amerikanernes taktstok. I forhold til Iran ønsker EU-landene, at atomaftalen med Iran opretholdes, og sanktionerne hæves. Men endnu engang har de bøjet sig for USA.

USA har trukket sig fra atomaftalen med Iran, som de europæiske lande fortsat erklærer, at de støtter.

Men de har ikke kunnet forhindre de amerikanske sanktioner mod Iran, som er grundlaget for aftalen. Tværtimod har USA netop strammet sanktionerne endnu engang. I stedet for at lægge pres på USA har de store EU-lande nu anklaget Iran for at bryde aftalen. 

Scott Ritter var FN's våbeninspektør i Irak fra 1991-98 op til Irak-krigen. Han kalder EU-landenes anklager mod Iran for et forræderi, fordi det vil føre til en likvidering af atomaftalen, sådan som USA ønsker det.

Ifølge Washington Post skyldes de store europæiske landes anklager mod Iran, at Trump har truet med at indføre en skat på europæiske biler på 25 procent, hvis ikke de startede en sag mod Iran. Avisen skriver, at Trump nu bruger økonomiske trusler for at ændre EU's udenrigspolitik. 

Det er en mafia-lignende taktik, udtaler Jeremy Shapiro til avisen. Han er forskningsdirektør ved det europæiske råd for udenrigsrelationer. Hvad mener den danske regering? Mener Mette Frederiksen fortsat, at hun svinger godt med Trump?

Trump benyttede sine baser i Irak til at dræbe Soleimani, men også en række højtstående irakiske soldater blev myrdet i samme angreb. Det fik det irakiske parlament til at vedtage en resolution, der kræver, at alle udenlandske soldater forlader landet.

Den danske regering valgte at flytte 100 af de danske soldater til et naboland, men fastholder, at de skal tilbage til Irak hurtigst muligt. Regeringen er mere nervøs for kritik fra Trump end for at handle i modstrid med folkeretten.

Den irakiske præsident har efterfølgende bedt den amerikanske udenrigsminister sende en delegation til Irak for at forberede de amerikanske soldaters tilbagetrækning. Det afviser Trump.

I stedet for at indgå i en dialog med den irakiske regering har Trump svaret igen med trusler mod Irak, blandt andet om at indefryse de mange milliarder dollars som den irakiske regering har stående i den amerikanske nationalbank. 

Trusler og militær magtspil er et permanent element i amerikansk udenrigspolitik. I dag bruges det af præsident Trump overfor Kina, Rusland, Iran, Syrien, Nordkorea og alle andre lande, som nægter at bøje sig i støvet for USA's diktater.

Om folkeretten herunder FN-pagten trædes under fode bekymrer ikke Trump. Det så man også, da Trump gav ordre til, at de amerikanske styrker sammen med kurdiske militser tog kontrol over de syriske oliefelter. Igen var den danske regering tavs. Samtidig er den meget talende, når det gælder kritik af USA's modstandere.

I USA er det valgår, og der er lige startet en rigsretssag mod Trump. Præsidenten ønsker at flytte opmærksomheden fra sine problemer. Som så mange præsidenter før ham er Trump klar til at spille militære kort, fordi krige og internationale kriser kan understøtte en siddende præsidents genvalg.

Trump og USA er ikke en garant for Danmarks sikkerhed, som regeringen påstår. Så længe den danske regering nikker, tier eller bidrager aktivt, har man et medansvar, og Danmark risikerer at blive trukket med ind i en blodig krig mod Iran. Også derfor må den danske regering droppe den planlagte udstationering af et krigsskib ved Hormuzstrædet.