22 Oct 2019  

KBH: Overskyet, 12 °C

Udbytteskandalen vokser

Blogs

Frank Aaen
Statsrevisor, økonom, tidligere MF for Enhedslisten
Født 1951. Uddannet økonom (cand.oecon.) fra Aalborg Universitet. Tidligere medlem af Folketinget og finansordfører for Enhedslisten. I dag udpeget som statsrevisor. Tidligere redaktør for DKP's daværende avis Land & Folk.
Blogindlæg af Frank Aaen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Søndag, 22. september, 2019, 07:00:35

Udbytteskandalen vokser

Først drejede udbytteskandalen sig om 12,7 milliarder kroner. Nu er beløbet vokset. Centralt i skandalen står tre store banker, som nu skal betale erstatning – med rabat!

Vi har fået at vide, at udbytteskandalen drejer sig om svimlende 12,7 milliarder kroner. Det ser nu ud, som om beløbet er større.

Når nogen låner aktier, har myndighederne sværere ved at se, hvem der er den reelle ejer på det tidspunkt, der udbetales aktieudbytte.

Vi har i hvert fald fået at vide, at der er sket en fejlagtig udbetaling for et milliardbeløb via den såkaldte bankordning. En grotesk ordning hvor banker kunne udbetale milliarder af skatteydernes penge til udenlandske aktionærer uden særlig kontrol.

Det siges, at der ikke er tale om direkte svindel, bare en fejl. Men vi taler om et milliardbeløb. Nordea, Danske Bank og svenske SEB må forventes at skulle til lommerne for at betale for deres fejl. Så fint, selv om de jo nok trækker erstatningen til staten fra i skat.

Skattefradrag

Og netop det, hvad kan snyderne trække fra i skat, er centralt. Bankerne har stor erfaring i den disciplin. Og noget tyder på, at det også udfoldes i forhold til udbytteskandalen. Snyderne får rabat, hvis de bliver opdaget og indrømmer deres snyd.

Skat har åbenbart indgået et forlig med nogle af dem, der har snydt i udbytteskandalen. De snød for 2,9 milliarder kroner, men de har indgået et forlig med Skat om, at de kun skal betale 1,6 milliarder kroner tilbage. 1,3 milliarder mangler fortsat. Angiveligt vil Skat hente de penge hos andre aktører. 

Sagt på dansk: Vi stjal næsten tre milliarder kroner, men vi betaler bare 1,6 tilbage. Resten af udbyttet fik rådgivere og banker og så videre, så hent pengene hos dem. Det er langt ude. Skal tyveknægten have kørselsfradrag? Og hvad med det strafferetlige? Kan tyven nøjes med at betale lidt tilbage og slippe for at komme i fængsel. Den trafik må vi vist undersøge nærmere.

Aktieudlån

En af de mekanismer udbyttere-snyderne har brugt (med god hjælp fra bankerne) er muligheden for aktieudlån. Det er nok lidt svært for de fleste at forstå, hvad det går ud på, at man kan låne en aktie. Hvorfor ikke bare købe den, hvis man gerne vil have en aktie?

Der er to forklaringer, der begge har med snyd og spekulation at gøre. Den sidste først. Hvis man køber en aktie eller flere, skal man have pengene op af lommen. Hvis man låner den, skal man bare levere et tilsvarende antal tilbage.

Kursen på aktien kan i mellemtiden være steget eller faldet, og så har man enten tjent ved at kunne levere nogle billigere aktier tilbage eller tabt ved at skulle levere nogle dyrere aktier tilbage. Man behøver ikke at have købt aktien, man tjener eller taber bare på kursdifferencen. Ren spekulation, bedst kendt som short-selling. Du låner nogle aktier til en høj pris og regner med at kunne levere dem tilbage til en lavere pris, fordi kursen er faldet efter låneperioden.

Hvem er ejer?

Det er bare spekulation, fred være med det. Med i udbytteskandalen er problemet større. Når nogen låner aktier, har myndighederne sværere ved at se, hvem der er den reelle ejer på det tidspunkt, der udbetales aktieudbytte.

Ved udbetalingen opkræves der kildeskat (som ved lønudbetaling), men i nogle lande er udbytteskatten lavere end i Danmark, og derfor kan modtagere slippe billigere i skat. I dette tilfælde ved at få en del af den indeholdte skat tilbage. Men med muligheden for at låne aktier, har myndighederne svært ved at kontrollere, hvem der er den egentlige ejer og skattepligtige.

Aktier kan med den model skifte mellem forskellige personer/selskaber flere gange om dagen. Derfor bør man bare afskaffe muligheden for aktieudlån. Spekulanter kan bare lave deres væddemål uden den forvirring om, hvem der ejer aktien. Så bliver muligheden for snyd mindre. Desværre har Enhedslisten ikke kunnet få tilslutning til det, men mon ikke det vil ske.

Nyeste blogindlæg

Nyeste: Idekamp