19 Apr 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 14 °C

Statsregnskab med huller

Blogs

Frank Aaen
Statsrevisor, økonom, tidligere MF for Enhedslisten
Født 1951. Uddannet økonom (cand.oecon.) fra Aalborg Universitet. Tidligere medlem af Folketinget og finansordfører for Enhedslisten. I dag udpeget som statsrevisor. Tidligere redaktør for DKP's daværende avis Land & Folk.
Blogindlæg af Frank Aaen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 12. april, 2019, 07:00:35

Statsregnskab med huller

Statsrevisorerne har 21 gange i perioden 2005 til 2018 afgivet beretninger med påpegning af problemer i Skat. Alligevel fik problemerne lov til at udvikle sig til den katastrofe, vi ser i dag.

Statsrevisorerne skal hvert år indstille statens regnskab til Folketingets godkendelse. Det er netop sket, men med alvorlige forbehold: Den del af regnskabet, der omhandler Skat – statens indtægter – er ikke godkendt. Det er "bare" halvdelen af statens regnskab, der ikke er godkendt.

Det er helt på sin plads at skælde ud på Skat, men det egentlige ansvar ligger hos skiftende regeringer og Folketinget. 

Statens indtægter er nok kommet ind, siger Rigsrevisionen, der udfører den egentlige revision, men bogføringen dumper. Derfor er der så stor usikkerhed, at der er taget et generelt forbehold over for statens regnskab.

Det er ikke mindst opkrævningen af borgernes gæld til det offentlige, der sejler. Et problem på 120 milliarder kroner. Men der er mange andre områder. Man kan bare nævne udbytteskandalen og den manglende ejendomsvurdering. 

På statsrevisorernes møde onsdag blev et andet milliard-problem behandlet: Negativ moms. Vi betaler moms, når vi handler, men virksomheder, der eksporterer, kan få den moms, de har betalt, refunderet. Virksomheder, der har betalt mere i moms, end de har opkrævet ved salg, kan også få refusion. Uden at Skat gjorde noget, voksede den årlige udbetaling af negativ moms således på kort tid med 95 milliarder kroner

Man har undersøgt årsagerne, og de kan forklare de 80 milliarder kroner. Det efterlader et hul på 15 milliarder kroner. Der er givet gode grunde for en dels vedkommende, men noget er ren svindel, andet fejl.

Skat har lavet et kontrolprojekt på området i 2017. Det gav 800 millioner kroner. Hver ansat, der lavede kontrol, tjente sin løn hjem 14 gange. Flere i Skat er ikke en udgift, men en god forretning og godt for retssikkerheden.

Tilsvarende på andre områder. Flere ansatte vil være en overskudsforretning.  Og der er blevet lidt flere ansatte i Skat, men allerede næste år og følgende år falder bevillingerne igen. Selv om flere ansatte kan give overskud.

Det er helt på sin plads at skælde ud på Skat, men det egentlige ansvar ligger hos skiftende regeringer og Folketinget.

Statsrevisorerne har 21 gange i perioden 2005 til 2018 afgivet beretninger til Folketinget og regeringer med påpegning af problemer i Skat. Alligevel fik problemerne lov til at udvikle sig til den katastrofe, vi ser i dag.

Og det fortsætter. Oven i udsigten til faldende bevillinger flyttede regeringen lige Gældsstyrelsen til Middelfart. Jeg har intet imod Middelfart, men Gældsstyrelsen med et problem på 120 milliarder kroner fik lige besked på at flytte – med de problemer det giver for en organisation og fordi mange erfarne ansatte ikke bare flytter med.

Det er generelt et stort problem, at Folketinget og regeringer ofte ikke gør noget ved sagen, selv om Statsrevisorerne kommer med en skarp kritik og advarsler.

Som eksempel, ud over Skat, kan man tage svindlen med satspuljen (Britta-sagen). Her blev en stribe beretninger gennem årene også overhørt.

Nyeste blogindlæg

Nyeste: Idekamp

16. apr. 2019 - 08:14
12. apr. 2019 - 08:51
12. apr. 2019 - 08:14
12. apr. 2019 - 08:11

Nyeste: Kultur