21 Oct 2019  

KBH: Spredte skyer, dis, 9 °C

Med Kritiske Aktionærer til generalforsamling

Blogs

Frank Aaen
Statsrevisor, økonom, tidligere MF for Enhedslisten
Født 1951. Uddannet økonom (cand.oecon.) fra Aalborg Universitet. Tidligere medlem af Folketinget og finansordfører for Enhedslisten. I dag udpeget som statsrevisor. Tidligere redaktør for DKP's daværende avis Land & Folk.
Blogindlæg af Frank Aaen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 22. februar, 2019, 16:55:41

Med Kritiske Aktionærer til generalforsamling

Selv om vi er en lille forening, prøver vi i år at nå 8-10 generalforsamlinger i løbet af marts og april. Vi ser blandt andet på forholdet mellem direktørernes løn og de ansattes gennemsnitlige løn.

Foråret er højsæson for Kritiske Aktionærer, som jeg er formand for. Selv om vi er en lille forening, prøver vi i år at nå 8-10 generalforsamlinger i løbet af marts og april.

Vi ser blandt andet på forholdet mellem direktørernes løn og de ansattes gennemsnitlige løn.

Danske Bank foreslår vi bliver opdelt, så den kan gå ned, uden at skatteyderne behøver at stå klar med milliarder.

Selskaber som ISS og Carlsberg er i top. Der får topchefen mere end 170 gange gennemsnitslønnen for ansatte. To-tre dage inde i året har direktøren tjent lige så meget, som de ansatte skal arbejde et helt år for.

I andre af de virksomheder, vi besøger, skal den stakkels direktør arbejde et par uger, før de har nået en årsløn for en almindeligt ansat. Vi foreslår, at en direktørløn på op til ni gange gennemsnitslønnen bør række. Det vil alligevel være en årsløn i omegnen af tre-fire millioner kroner. Det kan man vel godt få en direktør for.

Folketinget behandler et lovforslag om mere åbenhed i virksomhedernes regnskab om lønnen til bestyrelse og direktionsmedlemmer. Det er affødt af et EU-direktiv, men som sædvanligt foreslår erhvervsministeren den absolut mindste åbenhed. Vi bør følge USA og England, der er krav om at offentliggøre "CEO Worker Pay Ratio", altså hvor meget den øverste direktør får i løn i forhold til de ansatte i virksomheden. Det må vi have i Danmark, vi hjælper med facts.

Vi ser på medicinalvirksomhedernes enorme profit. Jyllands-Posten skrev tidligere i år: "Novos pengemaskine tromler konkurrenterne". Novo tjener på driften 42 kroner for hver 100 kroner i omsætning. Efter skat er det 38,6 milliarder kroner ud af en omsætning på 111,8 milliarder kroner = 32 procent. Det er langt over de øvrige store selskaber Merck & Co., Novartis, Eli Lilly, Roche, Sanofi og Pfizer, der i gennemsnit tjener cirka det halve i procent af omsætningen.

Novo havde i 2018 er forrentning af egenkapitalen på 76 procent og betaler over halvdelen af overskuddet i udbytte til aktionærerne. Derfor protesterer de blandt andet i USA: Hvorfor er insulinen så dyr, at mange patienter i USA ikke har råd til den medicin, de har brug for?

Forklaringen skal blandt andet findes i dette fantastiske citat af en direktør fra en anden medicinalvirksomhed. Direktøren bliver spurgt hvorfor en kur mod Hepatitis C, som kostede 530 kroner at producere, blev prissat til det danske sundhedsvæsen til 360.000. Han svarer: "Fordi vi kan!"

Kritiske Aktionærer forslår, at hvis forrentningen af egenkapitalen kommer over syv procent skal de nedsætte prisen på livsnødvendig medicin. Det hører med, at Novos topchef sidste år fik en løn på 41,3 millioner kronet, cirka 10 millioner kronet mere end året før.

Danske Bank foreslår vi bliver opdelt, så den kan gå ned, uden at skatteyderne behøver at stå klar med milliarder.

Endelig så får A.P.Møller-Mærsk besøg, som vi har gjort gennem mange år. Rederiet bliver ved med at sejle skibe op på stranden i blandt andet Indien for at få dem ophugget. Det er skadeligt, miljø-farlige stoffer skyldes ud i havet, og med elendige vilkår for arbejderne. Det må de holde op med!