05 Apr 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 5 °C

Er forliget om udbytteskat lovligt?

Blogs

Frank Aaen
Statsrevisor, økonom, tidligere MF for Enhedslisten
Født 1951. Uddannet økonom (cand.oecon.) fra Aalborg Universitet. Tidligere medlem af Folketinget og finansordfører for Enhedslisten. I dag udpeget som statsrevisor. Tidligere redaktør for DKP's daværende avis Land & Folk.
Blogindlæg af Frank Aaen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Lørdag, 22. februar, 2020, 07:00:35

Er forliget om udbytteskat lovligt?

Man kan få den tanke, at det for den tidligere regering var vigtigt at vise, at man gjorde noget ved denne mega-skandale på mindst 12,7 milliarder kroner. Derfor var det vigtigt med dette forlig.

Der kører en opsigtsvækkende debat om det forlig, staten har indgået med selskaber i USA, der har været med til at snyde statskassen for cirka 3-4 milliarder kroner.

Vi fik altså en lille bøde, vi selv betalte, for at sige, at vi aldrig ville kræve, at banken betalte for den samlede svindel, de deltog i. Det er mildt sagt skandaløst.

Skattestyrelsen har flere gange sagt, at Rigsrevisionen har godkendt forliget som lovligt, selv om Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har understreget, at forliget ikke er godkendt som lovligt. Og det skal det efter min mening heller ikke.

Rigsrevisionen har ikke taget stilling, men så må Folketinget tage fat i ministeren. Vi kan ikke have en Skattestyrelse, der måske har indgået et ulovligt forlig, der har kostet staten et milliardbeløb. Og under alle omstændigheder indeholder en række vigtige principielle spørgsmål.

Er det lovligt?

For det første: Er det lovligt, at staten går ind og betaler en bøde for svindlere?

Svindlernes bank, North Channel Bank, er idømt en bøde på 110 millioner kroner ved retten i Gentofte. Den bøde har Skat accepteret at betale, nok ikke direkte, men ved at bøden kan trækkes fra i det forlig, der blev indgået i USA. Så måske betales bøden, men modsat kan svindlerne (der ejer banken) trække bøden fra i det beløb, de i forliget sagde, de ville betale tilbage.

Og værre endnu. Ud over at staten reelt betaler bankens bøde, er det aftalt, at skattestyrelsen aldrig ville kræve banken for alle de 1,1 milliard kroner, den var med til at snyde den danske stat for.

Vi fik altså en lille bøde, vi selv betalte, for at sige, at vi aldrig ville kræve, at banken betalte for den samlede svindel, de deltog i. Det er mildt sagt skandaløst.

Kan en svindler få fradrag?

For det andet: Kan en svindler få fradrag for sine udgifter til at gennemføre svindelen?

Nej, skulle man mene uden den store juraeksamen, men sådan er det i dette forlig.

Svindlerne har fået lov til at trække udgifter på 1,3 milliarder kroner fra som omkostninger, da de snød Danmark for mindst 2,9 milliarder kroner (måske nærmere fire milliarder kroner.) Derfor vil de kun betale 1,6 milliard kroner tilbage.

Med forliget anerkendte de, at de ikke havde ret til de udbytteskatter, de havde krævet tilbagebetalt, men de skal altså ikke betale det hele tilbage. Svindlerne har fået rabat for deres udgifter – tilmed udgifter, der efter Rigsrevisionens undersøgelse kan være endt i skattely.

Hvem hæfter?

For det tredje. Der er et gammelt princip om, at alle medvirkende til en svindelsag, der har fået del i udbyttet, hæfter for den samlede svindel.

Det er faktisk princippet i andre forlig, som Skattestyrelsen har indgået, senest ved at rejse sag mod banker, der har medvirket til svindlen. Her skal alle medvirkende betale det fulde beløb tilbage. Bliver andre aktører dømt til at betale, modregnes det i det oprindelige beløb.

Staten kan altså ikke få mere ind end det svindlede beløb, men alle parter hæfter for det samlede beløb. Det slipper de hovedansvarlige for her, helt i modstrid med den almindelige praksis i den slags sager.

Skattestyrelsen mener ikke, der var bedre muligheder for at få noget af tabet tilbage i statskassen, men i de andre sager, Skattestyrelsen kører, går man altså efter det samlede beløb, der er svindlet for. Amerikanske advokater har også gennemhullet Skattestyrelsens argument for at afskrive et skattetab i den størrelsesorden.

Hvorfor?

Hvorfor denne afvigelse fra almindelige principper? Det gives der ingen svar på, uden at det var det bedste.

Man kan få den tanke, at det for den tidligere regering var vigtigt at vise, at man gjorde noget ved denne mega-skandale på mindst 12,7 milliarder kroner. Derfor var det vigtigt med dette forlig. Men det var et skidt forlig at acceptere, at en gruppe svindlere løb med et milliardbeløb og fik lov til at trække omkostninger til en bøde fra i skat.

Statsrevisorerne har bedt Folketinget tage stilling til, hvordan man bedst varetager statens økonomiske interesser i svindelsager og forlig, men jeg håber, Folketinget også ser på de store principielle spørgsmål, denne sag indeholder.

Det kan både sikre vigtige retsprincipper og få mange tabte milliarder tilbage i statskassen.