22 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 13 °C

Ansvaret for dagpengenes fald

Blogs

Frank Aaen
Statsrevisor, økonom, tidligere MF for Enhedslisten
Født 1951. Uddannet økonom (cand.oecon.) fra Aalborg Universitet. Tidligere medlem af Folketinget og finansordfører for Enhedslisten. I dag udpeget som statsrevisor. Tidligere redaktør for DKP's daværende avis Land & Folk.
Blogindlæg af Frank Aaen
søn. 20. sep - 2020
man. 10. aug - 2020
lør. 30. maj - 2020
søn. 12. apr - 2020

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 10. august, 2020, 09:33:57

Ansvaret for dagpengenes fald

Corona-krisen har skabt debat om dagpengenes værdi. Lad os i den anledning se på årsagerne til, at værdien er faldet, samt hvem som er ansvarlige. Udhulingen har sine rødder i starten af 90'erne, hvor alle daværende partier vedtog en mindre regulering i forhold til lønudviklingen.

Det er ingen nyhed, at værdien af dagpengene til arbejdsløse og andre er faldet sammenlignet med lønningerne i samfundet. Og i forbindelse med corona-krisen, den stigende arbejdsløshed og hjælpepakkerne er der kommet en aktuel debat om problemet med dagpengenes værdi. Fint, men i den anledning er det måske passende at se på årsagerne og de ansvarlige for faldet i dagpengene.

Stort set alle Folketingets partier har ansvaret for denne udvikling. Bør de ikke snart finde ud af at vende udviklingen?

Til en start kan vi minde om, at fastlæggelse af dagpengenes størrelse oprindeligt var, at de højest kunne være 90 procent af tabt arbejdsindkomst. Det tal har i dag kun historisk interesse for de fleste.

Udhulingen af dagpenge har sine rødder i starten af 90'erne. Folketinget vedtog at udhule dagpengene med 0,3 procent om året målt i forhold til lønudviklingen. Det blev udlagt som en fordel: I stedet for årlige forhandlinger om dagpengenes størrelse kunne politikerne nu sige, at dagpengenes størrelse blev reguleret automatisk i forhold til lønudviklingen. Men altså med tilføjelsen: 0,3 % under den årlige lønudvikling.

Dermed cementerede partierne et neoliberalistisk ønske om, at dagpengenes værdi hvert år skulle falde og det på den snedige måde, at den lavere regulering af dagpengene allerede var vedtaget. Forliget omfattede alle partier i Folketinget i 1990, lige før Enhedslisten kom i Folketinget.

Satspuljen

Styrken set fra politisk side var, at alle deltagende partier tilsluttede sig ønsket om et fald i dagpengenes værdi. Dertil den gevinst, at provenuet fra de 0,3 procent blev opsamlet i satspuljen, en pulje, der gennem årene voksede til et enormt milliardbeløb, som forligspartierne fik adgang til uden om finansloven. Altså uanset hvem der ellers havde flertal i Folketinget.

Denne årlige mulighed for at kunne uddele penge uden om finansloven fik alle deltagende partiet til at fastholde satsreguleringen med fradraget af de 0,3 procent. Og dermed var faldet i dagpenges værdi baseret i et massivt flertal i Folketinget, der bare blev større med de partier, der senere tilsluttede sig, for eksempel Alternativet

0,3 procent lyder måske ikke af meget, men over 25 år løber det op i mange penge. For en arbejdsløs drejer det sig om over 13.000 kr. om året i mindre dagpenge.  Tilførslen til satspuljen er nu aflyst, men fradraget fortsætte, nu som en del af tvangsopsparing til pension. Der er dog en rest tilbage i satspuljen plus det, der hvert år komme tilbage i puljen fra projekter, der er udløbet. Derfor vil Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale, Dansk Folkeparti, SF, Alternativet og Liberal Alliance fortsat hvert efterår kunne uddele gaver betalt af de arbejdsløse, pensionister m.fl.

Skattereform i 2012

Udhulingen af dagpengene fik et ekstra skru med skattereformen i 2012. Der var forhandlet en aftale på plads mellem den daværende regering og Enhedslisten, men S, SF og RV-regeringen med Thorning, Vestager og Corydon i spidsen vedtog sammen med Venstre og Konservative skattelettelser til de rige betalt blandt andet af en yderligere nedskæring i dagpengene og pensioner, forringelser, der ellers var taget ud i forhandlingerne med Enhedslisten.

Resultatet er dramatisk. Satsreguleringen med minus 0,3 procent, der fortsætter nu som en tvangsopsparing til pension, forhøjes nu med op til 0,75 procent lavere regulering. Sagt i kroner har de 0,3 procent som sagt allerede i 2019 medført en lavere regulering på over 13.000 kr. om året. I 2020 øges tabet med satspuljen og skattereformen ifølge 3F med yderligere 1700 kroner voksende frem til 2023 til 7.000 kroner årligt. Samlet vil arbejdsløse til den tid have en mindre regulering på over 20.000 kr. om året, svarende til mere end en måneds dagpenge.

Hvor en arbejdsløs i starten af 90'erne kunne regne med dagpenge på 57 procent af løntabet ved arbejdsløshed, kommer erstatningen nu ned på 48 procent, viser en beregning fra Cevea.

Stort set alle Folketingets partier har ansvaret for denne udvikling. Bør de ikke snart finde ud af at vende udviklingen?