12 Nov 2019  

KBH: Overskyet, 7 °C

Forbud er ikke løsningen

Blogs

Flora Ghosh
Direktør for LivaRehab og stifter af LIVa - forening mod skadevirkninger af prostitution.
Medlem af Rådet for Socialt Udsatte. Uddannet socialrådgiver og cand.scient.soc. i socialt arbejde.
Blogindlæg af Flora Ghosh

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 15. november, 2018, 08:11:03

Forbud er ikke løsningen

Der er mange gode intentioner i sundhedsministerens forslag om at forbyde jomfruhindeoperationer, men det skyder ved siden af. For vi løser ikke problemet med social kontrol ved at give ofrene endnu et forbud.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har sendt et lovforslag i høring, der skal forbyde læger at udføre vaginale operationer, der med sting i skeden giver indtrykket af en hinde – og medfører blødning ved samleje. De såkaldte ”mødomsoperationer”.

Ideen om at kvindens værdi og renhed kan måles på seksuel erfaring gør sig gældende i alle kulturer.

Årsagen til lovændringen er et ønske om opgør med et gammeldags kvindesyn i visse minoritetsmiljøer. Det er i sig selv udmærket at gøre op med forstokkethed, men lovgivning løser ikke problemet her, og det er der flere årsager til:

1) Mødommen findes ikke

Det er helt absurd, at man vil genskabe en hinde, der ret beset slet ikke findes andre steder end i vores egen moralopfattelse. Ideen om at kvinder skulle være født med en dækkende hinde er fysiologisk forkert, den findes simpelthen ikke. Det gør til gengæld en fleksibel slimhindefold, der ikke forsvinder ved samleje. Blod ved samleje er ingen naturlov, det skyldes som oftest, at man spænder, fordi kvinder får at vide, at første samleje er smertefuldt. 

Opgør med myte

2) Blokaden sidder i moralen, ikke mellem benene

Ideen om at kvindens værdi og renhed kan måles på seksuel erfaring gør sig gældende i alle kulturer, og der skal mere til end et operationsforbud, hvis vi skal stoppe med at dæmonisere seksuelt aktive kvinder. I 2018 bruger retsvæsenet stadig oplysninger om farven på undertøjet, længden på nederdelen eller antallet af tidligere kærester til at vurdere, hvorvidt det er voldtægtsofferets egen skyld. Vi må tage et opgør med den myte, før andet vil ændre sig.  

3) Der har været udført jomfruhinde-imitationer i århundreder

Der er mange måde at skabe en falsk illusion om lukket skedeindgang. Nygifte kvinder har i århundreder timet menstruationen, prikket sig med nåle, haft små flakser med rødt blæk med i seng eller endog indført en bakteriefyldt kyllingelever i skeden. Et operationsforbud giver ganske rigtigt en mulighed mindre, men det fjerner ikke behovet for blodige lagener. 

Et længere træk

4) Forskelsbehandling af underlivsoperationer

Der udføres i dag en række intimkirugiske indgreb i Danmark. Kønslæberne kan skæres til, mellemkødet kan bleges, og nybagte mødre tilbydes at blive ”strammet op” efter fødslen. De operationer påvirkes ikke af det nye lovforslag, for fokus er mere på minoritetskulturer end på uvilje mod unødvendige sting i kvinders underliv.  

Jeg er lige så lidt fan af patriarkalske dogmer i kvindernes kønsdele som ministeren, men jeg tror ikke, at lovforslaget vil give den kvindefrigørelse, som der håbes på. Desperate ofre for undertrykkelse gives færre udveje, og ekskluderede kvinder sidder tilbage med følelsen af, at staten er deres fjende, ikke deres ven.

Vejen frem er ikke flere forbud, det er bedre rådgivningstilbud, krisecenterpladser og dækkende oplysning om muligheder, rettigheder og kropslig selvbestemmelse – også i folkeskolen. Det er et længere, dyrere og sejere træk, men det er det, som der er brug for.